Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. september 1848
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1ste Sept 1848.

Den rare Fyr, Forf. til Kongen drømmer, skal ikke blive glemt; men der er saa mange af disse »stille beskedne« Forfattere, som skulle erindres, saa at det ikke er at forudsee eller forudsige hvem den Lykkelige bliver, hvis Værk snarest kommer paa Bræderne.

Skulde De støde paa Forf. til Den ny Barselstue, saa kunde De sige ,ham, hvad Schneider forleden sagde mig, nemlig at Fru Heiberg nu ønskede at afgive sin Rolle i Stykket, - og spørge ham hvem han vil give den til?

Endnu veed man intet sikkert om Vaabenstilstanden. Sverrig maa ansee den for afgiort, thi deres Tropper i Skaane, vender nu hiem; ogsaa Russerne sætte sig i lignende Bevægelse. Kammerherre Reedtz er i Dag reist til Lübeck for at træffe sammen med de fremmede Diplomater.

At Stampe er kommen hertil med en 14 Dages Permission har Edvard jo fortalt Dem.

Excellensen paa Glorup beder jeg formeldt min Respect, og takket for at han erindrer mig.

Deres Hilsener har jeg bragt alle Vedkommende, som giengielde dem.

Lev vel!

faderligst.

Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost