Dato: 1. juli 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Mia Sorella!

For et Par Timer siden kom jeg her til Byen, og den hele Kroningsfest1026 forekommer mig nu som et Eventyr i Skoven, O det var smukt, der var en Pragt, især Skyerne, og om Aftenerne de dampende Søer midt inde i Skoven. Musikken klang saa jublende rundt om, jeg vandrede ene om, følte mig saa veemodig, længselsfuld; - dog det var Festen jeg skulde beskrive Dem. Allerede Løverdag Middag1027 var jeg i Hillerød, hvor jeg hos Major Hornemann1028 fik det hyggeligt og godt. Saint d'Aubin,1029 det vil sige Carl Bernhard og jeg havde Værelse sammen; der var et Liv og en Vrimmel i Gaderne og nede i »Indelukket«,1030 saae det ud som paa Dyrehavs Bakken, Telt ved Telt, Lirekasser og Violiner. Jeg besøgte Gardernes Leir, hvor Officererne viiste mig omkring og Musikken klang medens Soldaterne sad i Kreds og sang deres Viser. Om Søndagen strømmede de Alle til Slottet, jeg havde ikke Lyst til at sidde i Kirken, som man sagde 8 Timer, og byttede derfor min Billet med een til Altanen, men i det jeg stod værst i Trængselen og skulde ledsage en gammel Frue fra Byen, og hun blev knuget fra mig og raabte høit, »o min Fyr! min Fyr er borte!« hvilket Navn jeg naturligviis ikke vilde svare til, blev jeg af en Formaaende ført til den modsatte Side og tilbudt en glimrende Plads, nemlig at benytte hele Riddersalen til at see Processionen fra. Jeg kom derop og vi vare neppe 12 Mennesker der; jeg kunde gaae fra Vindue til Vindue. Paa Veien fra Stutteriet1031 havde jeg plukket en Jasmin-Blomst og stukket den i Knaphullet, jeg tænkte ikke det mindste derved, men seet fra Slotsvinduet har Blomsten taget sig ud, som et Ridderkors, og, at jeg var blevet Ridder gik strax dernede og endnu her i Byen, men jeg er kun Jasmin Ridder! - Herrernes Procession gik slet ikke godt, Damernes derimod var noget af det Smukkeste. Den gamle Rothe1032 var med at bære Baldaquinen over Dronningen, men han var saa svag at det saa ordenlig forfærdeligt ud. Klokken 10 var Kirken aabnet, men først henimod 2 begyndte Toget. Fyrværkeriet tog sig mindre godt ud, da det var saa stille Veir at Dampen blev nede ved Jorden og dannede saaledes et tæt Forhæng. Trængselen var under Taffelet saa stor, at en Bondepige blev klemt ihjel og flere fik ondt.1033 Om Mandagen var der en lille Revue i Skoven, Veiret var mageløst; Dronningen spadserede om blandt Folket og beærede mig med en Samtale derude i Vrimlen. Det saae moersomt ud i Hillerød Gader, de pyntede Damer og Herrer hoppede om paa disse fortvivlede Brostene. Kjærulf1034 gik i hele sin Fløielsdragt, med Silkeskoe hjem.

Kjøbenhavn den 3 Juli 1840.

Herskabet blev smukt modtaget i Theatret!1035 Der var ellers saadan en Confusion med Billetter, i det Hoffet havde taget alle de til Parquetterne, men siden, da der om Aftenen aabnedes sendt en 30 Stykker tilbage, saa at jeg for Indkjøbs Prisen tog en Billet ved Indgangen og kom i Parquettet. Heibergs Stykke har egentligt ikke behaget, men det er meget smukt og Ideen høist poetisk. Folk forstaae det slet ikke og sammenligne det med fata morgana,1036 som det ingen Lighed har med; ja mange sige det er hegelsk, hvilket er det man mindst kan beskylde det for. Heiberg har vilde vise at det er de samme Personligheder og Følelser, som i forskjellige Aarhundreder optræde. Phantasus aabner Stykket, fortæller at det er ved Kroningsfesten at han vil lede os ind i en spidsborgerlig Kreds, men fra denne gjøre sine dristige Udflugter. Man er nu hos nogle Borgere som vil til Frederiksborg, to Sødskende Phister og Fru Heiberg ere i Huset, den unge Pige elsker en Digter, han er i dette Øieblik ved Gurreslots Ruiner og ham vil hun søge, og da Broderen føler sig ilde behandlet, begge to ere misfornøiede med deres Omgivning forlade de den, og løbe til Gurre, her falder Natten paa, de tænke paa Valdemars Jagt og gamle Tider, den unge Pige er træt og falder i Søvn; Broderen vil vaage, men Søvnen overvælder ogsaa ham og da stiger i deres Drømme Gurre Slot i al sin Herlighed. Valdemar træder ud, og da en ung Sanger ved hans Hof har faaet den Ring, som tryllede Kongen til Tovelilles Liig, elsker han nu denne Sanger og denne unge Mand er naturligviis i Drømmen, den unge Piges Elsker, Pigen selv træder nu op og er Terne hos Dronningen, hendes Broder er derimod Træl og har beholdt al sin Eiendommelighed. Elskeren giver hende Tovelilles Ring og nu faaer Kongen Kjærlighed til hende, sætter hende et Stævne, men Dronningen gaaer i Pigens Sted, Kongen kommer, men da Ringen ikke er her bliver han kold og nu veed man det er Ringen, som virker, Cansleren faaer den og leverer den til Trællen c: Pigens Broder, han skal kaste den i en Brønd, men beholder Ringen saa at Kongen nu fatter Godhed for ham, man tager da med Magt Ringen og kaster den i Gurre-Søe, hvor da Kongen fængsles til den hele Natur, og de Elskende faae Lov til at ægte hinanden. Nu vaagne de Drømmende og træffe sammen med Familien, som søger dem, Taagerne stige og de see Frederiksborg, Kanonskud lyde til Kroningsfesten, Faderen tillade de faae hinanden og Alt er Glæde. Det Hele har en poetisk Duft, men Musikken forekommer mig noget for tung og der skulde være meget mere! - Dog Jeg maa nok slutte! Mange Hilsener til Fru Skow, de smaae,1037 det vil sige Tittus og Georgia. En heel Tønde Hilsener for Enrikko,1038 Uggero,1039 Elisa etc. etc. deel dem ud fra Øverst til Nederst! Lev vel il fratello! [I Marginen paa 2. Side:

] Holmens Vagt trak Kongens Vogn.1040

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

paa Nysø ved Præstø.

frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus (HCA A-123-0007)