Dato: 6. januar 1849
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Jeg har endnu ikke takket Dem for Meddelelsen af Deres Forspil til Theatrets hundredeaars Fest.

Jeg har læst det med Interesse og fandt det isærdeleshed af en egen poetisk Virkning at De har fundet et Middel til at lade Billedet af det national-poetiske Liv, der i et heelt Aarhundrede er gaaet over den konstige Skueplads paa en piquant Maade smelte sammen med Grundstemningen i vor allernyeste Tid og hvad der for Øieblikket opfylder det danske fædrelandske Sind. Ved Valget af de sceniske Fremstillinger, der maatte hentydes til, som betydende i Aarhundredets Theaterhistorie, seer jeg nok, at De har troet at maatte begrændse det ved Hensynet til det Nationale, i udelukkende Betydning af hvad der fremstiller danske Characterer og Sæder, uden Hensyn til den danske poetiske Aand i Almindelighed og hvad der uden dansk Localitet har gjort store og levende Indtryk. Jeg kan efter det Princip ikke beklage mig over, at min Virksomhed, som Dramatiker, ignoreres, saavelsom Hauchs, der dog jo i sin Svend Grathe har betraadt Scenen paa dansk Grund og er en betydeligere Digter baade end Olufsen og de fleste nyere, som der hentydes til. Men naar Comoediens Repræsentanter saa stærkt fremhæves, synes det mig noget eensidigt, for ikke at sige partisk, at Øhlenschlæger alene representerer Aarhundredets høiere dramatisk-poetiske Aand efter Ewald. Kunde »Gulddaasen« oplukkes - med sine godt tegnede danske Kjæltringer - burde vist ligesaa berettiget Niels Ebbesen og Dyvke være erindrede. Dog jeg erkjender Vanskeligheden i at faae Eenhed i den store Mangfoldighed, et større Valg af Repræsentanter vilde have medført. Tak for Meddelelsen!

Julen har bragt en saadan Rigdom af tildeels betydelige poetiske Frembringelser, at jeg ikke endnu har faaet læst dem alle.

Selv kommer jeg nu bag efter med en Epilog i mit Eventyr, som jeg nuførst har sendt til Pressen.

Gid det nye Aar maa bringe os hvad vi meest trænge til- Krig eller Fred - i alt Fald saa megen Lykke, som vi kan taale!

Gud velsigne Dem - Lev vel! Venligst Hilsen fra min Lucie og Deres hengivneste

Ingemann

Soreø d 6te Jan 1849

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost