H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Carl Joachim Hambro til H.C. Andersen 13. februar 1849

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. februar 1849
Fra: Carl Joachim Hambro   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk, engelsk.

London den 13 Febr. 49.

Min kjære Ven,

Jeg modtog forleden Dag Deres sidste Epistel med Deres Kunstens Dannevirke, som jeg læste med megen Interesse og saa laante til Confd. Treschow og skal lade cirkulere imellem alle Danske, hos hvem denne Piece vist vil finde udeelt Bifald.

Aarsagen til min lange Taushed er den, at De bad mig skrive Dem, naar Bentley sendte mig nogle Aviser for Dem. Jeg har saaledes ventet paa samme, mens stedse forgieves, og vil nu ikke længer opsætte at takke Dem for alt Venligt og Hierteligt. Indlagt følger en Copie af et Papiir, jeg for længere Tid siden erholdt af Bentley for at foreligge til Deres Disposition, og hvorom han vilde skrive Dem. Da jeg nu ikke har hørt fra Dem om denne Gienstand saa giør jeg Dem opmærksom derpaa. Skriver De bag paa

»Please pay to the order of Messrs C. J. Hambro & Son. Value in account«

Deres Underskrift: H. C. A.

saa skal jeg ved Forfald besørge samme indkasseret og sende Dem accurat Beløbet paa Smidt & Lemaire.

Ude paa Bransbury gaaer det saa taalelig, men min Kone er langtfra at være stærk, og Charles voxer saa meget, at jeg ofte er urolig for, at han ikke vil blive sund.

David fra Dumbarton sender venligst Hilsen til Goliath og vil glæde sig at giensee ham hos hans Forældre, et Ønske de tiltræde og haabe engang at faae opfyldt.

Danmarks Affairer gaaer det godt med. Vor retfærdige Sag skal nok vinde Seier.

Deres tro hengivne

Carl J. Hambro

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost