Dato: 27. juni 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.

Borgärdet i Dalarna den 27 Juni 1849

Kjære Fru Balling!

i et ganske lille Vertshuus oppe i Dalarne
ikke langt fra Grændsen af Finmarken skriver
jeg dette; skovgroede Bjerge i flere Miles
Omkreds ligge uden om, herhen kommer om
Vinteren Ulve og Bjørne. Jeg har seet saa
Meget Nyt og Eiendommeligt. - Reist gjennem
Skove hvor man flere Timer Ingen mødte,
eller fandt et Huus, og i en Landsby,
alle Husene ere af Fyrretræ, havde jeg en
lille Skræk, hele Dagen skyllede Regnen ned
og da jeg kom i Vertshuus, fandt jeg der tven[de]
Mennesker; om natten vaagnede jeg ved fæle
Skrig, jeg hørte man kom opad Trappen [og]
dundrede paa min Dør og endelig skreeg Een

"Er her Reisende! her er Ild paa Huset, [saa]
kom jeg op ihast, søgte strax Trappegangen [hul i papiret]
var godt at komme ned, vendte jeg [om,]
pakkede mit Tøi sammen, saa løb
jeg ned, det brændte ud af Vinduerne, Sj[hul i papiret]
kom og slukkede, men den Nat fik jeg ingen
Søvn; Dog De skal høre Reisen fra
jeg gik over Land, som De veed til Helsing
-borg, seilede derpaa Gøthacanalen til [Stock]
-holm, saae Vandfaldet ved Troldhætte,
mange interessante Punkter Kanalen
frembyder. I Stockhom veed De vel, at
man gjorde en stor offentlig Fest for
mig, jeg var ganske forlegen ved al den
Hæder og Høflighed. Kongen og Dronningen
have særdeles naadigt modtaget mig, ja i
een Uge har jeg to Gange været til Taffels.
I Upsala gik det ogsaa med Festlighed paa
Festlighed og herfra i Landshøfdingens Vogn, som
han laante mig til hele Reisen, gik det op
i Dalarne. Ja nu maa de see paa Landkortet! /

Sanct Hans dag tilbragte jeg i Leksand en lille
By ved Søen Siljan, hvor man seer Folket i
hele sin Nationalitet; om Morgenen kom
over Søen en utrolig mængde Baade, hver
med 16 til 20 Aarer, alle fuldt besatte med
Fruentimmer og Mandfolk i deres brogede
Klædninger, de droge til Kirke og selv Patte
-Børn vare med; i Kirkerne vare over 5000
Mennesker sagde man, men Børnene skreeg
og de gamle aad Løg, saa jeg fik ondt af
Lugten ogmaatte ud. Paa den store Elv
der hele Vinteren er aaben, svømme
Svaner i hundred Viis. - Igaar var jeg
Fahlun, hvor, som De veed, hele
den er et Kobberbjerg, jeg saae de
le Gruber, hvor man stiger ind i
denmed Blus; jeg saae dem smælte
[Mal]men! - nei De og Deres Søster, ja
[Bro]der med, maa sandelig reise lidt
og see detmeget Herlige der findes
i Verden. I Sverrig reiser de for
det samme de hjemme lever for, een
Vogn maa De have. Hele Fahlun ligger
i en evig Svovl-Røg og op om Gruberne
voxer ikke et Græsstraae, Tagene blive
irrede grønne, ingen Fugle synge, det er
den Døde Stad, og her i en aaben [svært læseligt - men:] Tønde
svæver man dybere ned end Rundetaarn
er høit, en Karl staaer paa Randen
af Tønden, svinger den og Fyrrespaan
-den, det vilde være noget for Deres Moder!
jeg seer hvor hun siger: "vor Herre bevar os!" - /

Dannemora den 30 Juni 1848 [fejlskrivning for 1849]

Her til er jeg nu komemt og om tre Dage er jeg
igjen i Stockholm, hvor dette Brev sendes til Dem.
siden jeg skrev sidst har jeg reist gjennem flere
uendelige Skove, hvor om Vinteren Ulvene i
Skare vise sig, jeg har været i Gefle i Norland og
i Dag seet Jerngrubernei Dannemora, de ere endnu
mere forfærdelige, end Gruberne i Falun. Jeg saae
i en Dybde af vistnok 3 Gange Rundetaarn,
før Arbeiderne heises oop, de stode alle fire
paa Randen af en Tønde og havde deres Træsko
paa, - jeg svimlede ved det; hver dag
stige de saaledes ned og op, arbeide dernede hvor
i Aabningen Sneen aldrig smælter. Det var
ogsaa et Liv! - Jeg er indbudt til Kongens
Fødselsdag den 4 Juli i Stockholm, efter[ ]
tager jeg nogle Dage paa Landet, n [ ]
saa til Wastena ved Søen Vetteren
tænker paa, sidst i August, at være h
Hvad Flyveposten angaaer, da b[ ]
den endelig liggende for det Qvar[tal]
jeg ikke er hjemme i, naar vi
det blive afgjort. Hils fælles Ven[ner]
og Veninder men naturligviis
og meest Moderen og Søsteren. Jeg kunne
have havdt dem alle tre i min Vogn
De havde været her, jegvilde maaske
dog have været gladest derved. Imorges besøgte
jeg det store Vandfald ved Elvkarleby, Vandstø-
-vet af det styrtende Vand, stod som en Røg høit
op over Skovene, Ja Naturen heroppe er riig
anderledes end vi i Almindelighedviis tænke det
hjemme, men koldt er det, i Dag endogsaa kun
8 Grader, dog er det usædvanligt, egenlig er Som-
-meren her bedre end hos os, Nat er det for Øieblikket ikke. Og nu lev vel!

Deres trofast hengivne
H. C. Andersen. /

Velædle Fru Balling

Kompagniestræde No 61 anden Sal i Kjøbenhavn

anbefales

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 143, billed 6388-91)