H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Meïr Aron Goldschmidt 7. februar 1850

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. februar 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Meïr Aron Goldschmidt
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 7 Februar 1850.

Kjære Goldschmidt!

Tak for Deres hjertelige venlige Indbydelse til imorgenaften, jeg maatte jo være en underlig Een om jeg ikke kom men jeg er en underlig Een! Lad mig tale lige ud af mit Hjerte. Jeg har nu gaaet i over Aar og Dag og glædet mig til engang at høre Musiken til Liden Kirsten, endelig skal jeg høre den, det er imorgen, men samme Tid er Deres Indbydelse, som jeg ligesaa gjerne vilde gaae efter. Hvad vilde De nu gjøre i mit Sted. Jeg tænker De vilde som jeg sige det reent ud, med det Spørgsmaal, hvor tør jeg snarest vente en Gjentagelse? Enten med Indbydelse eller med Liden Kirsten? - Siig mig, Kjære, er det Deres egen lille Kreds, den jeg helst er i, som jeg imorgen træffer? Da tag heller, men ligesaa venlig, en anden Aften imod mig, er det derimod Tilfældet at der er Nogen, jeg ellers ikke saa let møder og som De vil føre mig sammen med, nu vel - saa slaaer jeg en Streeg over Liden Kirsten, siig mig Tiden man maa komme. - Det er mig et forfriskende aandelig Bad at tale med Dem; jeg troer fuldt og fast at De, Deres Moder og Søster alle tre ere mig venligt sindede, og De veed hvor høit jeg skatter Dem. Venskabeligst

H.C.Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 56, 160-62)

Kjøbenh: 7 Februar 1850.

Tak for Deres hjertelige venlige Indbydelse til imorgenaften; det lille Brev var saa velvilligt og velsignet skrevet, at jeg maatte være en underlig een om jeg ikke - og dog, ja jeg er ganske lidende! - maa jeg tale lige ud af mit Hjerte med Dem. Jeg har nu i voer Aar og Dag gaaet med Lyst og Længsel efter at høre Musikken til "Liden Kirsten", endelig kommer den da frem men det er i morgen Aften. Hvad vilde De nu gjøre i mit Sted? Jeg troer De vilde, som jeg har, sige det reent ud, med det Spørgsmaal, / er det Deres egen lille Kreds, den jeg helst er i, jeg træffer imorgen, da modtag mig ligesaa venlig en anden Aften, som De selv kan bestemme eller kommer der just imorgen Nogen, som bryder sig om mig og som jeg ikke saa let ellers træffer, thi da - slaaer jeg en Streg over Liden Kirsten. Hvad Tid vil De see mig? - Hils paa det hjerteligste og bedste Deres Moder og Søster og vær forvisset om at jeg ret skatter Deres venlige Sind for mig og just følger mig vel ved den aandelige Friskhed jeg der møder.

Deres inderligt hengivne

H.C.Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 804-05)