Dato: 21. maj 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Sophie Hartmann
Sprog: dansk.

Sorø den 21 Mai 1850.

Musikens Datter,

den meget elskværdige Frøken Hartmann min Hilsen fra det skovomkrandsede Sorøe! - er det en god Begyndelse? De veed at denne altid er det Vanskeligste! jeg vidste slet ikke hvorledes jeg skulde begynde, med "Kjære" eller med "Gode", med "Veninde" eller Sligt, men nu er jeg jo over Begyndelsen, er godt inde i Brevet, altsaa god Dag! mange, mange Hilsener har jeg til Dem fra Ingemann, han paalagde mig det idet jeg nu gik op for at skrive! - Det pleier altid, naar jeg er i Sorø, at være Skylregn der, men iaar er det et mageløst Solskin, rimeligviis bestilt Arbeide, for at faae mig at forandre Mening om Klimatet her; hver Aften naar jeg / er tilsengs, rumler en Vogn forbi og en Hund tuder, jeg siger til Ingemann at der er arangeret for at jeg skal høre at der er Liv i Byen. Skoven er ellers ganske deilig, Bøgene saa lysegrønne og det vrimler under dem med Violer, Anemoner og Oxedriver. Jeg hørte en Historie om en Mand herude, der saae en Gipsbuste og spurgte Eieren hvor meget han havde givet for den og da Manden hørte at den havde kostet 5 Rdlr sagde han, det var dyrt, især da den er huul!"

Digteren Bredal besøgte jeg igaar, han boer i sin Bonde-gaard bag Skoven, er blevet meget gammel og har sølvhvidt Skjæg, hans Portræt, tegnet af Frøken Bræmer hang paa Væggen. Der var Glæde i Huset, den ældste Datter var blevet forlovet med Hjælpelæreren, han er af vestindiansk Familie sagde de, og han hedder Brandt; jeg spurgte efter, og erfarede da at det var en Søn af Chor-Regisseuren ved Kongens Theater, / den meget høie Brandt, der i mindre musikalske Tider gav Kommandanten i Don Juan. - Saaledes kastes Menneskenes Børn om i Verden og giftes. Det er ganske interessant at leve længe og see paa de mange smaa Bipersoners Skjæbne i det store Verdens Drama. Hils Fader og Moder og Sødskende! - [hul i papiret: det] er sandt! hvor blev mine to deilige Pandekager af? Jeg glemte dem og da de endnu ikke ere sendte mig med Pakkeposten, saa opgiver jeg nu min Ret over dem og beder at jeg til Efteraaret maa faae een frisk for disse to Gamle. - Hils paa det venligste Deres elskværdige Veninde Frøken Holenberg, siig hende, at jeg virkelig gaaer og har Samvittighed fordi jeg ikke har skrevet i hendes Stambog, men nu skal jeg i den granne Skov gjøre det bedre og sende Dem det klingende Blad. - /

Fröken Sophie Hartmann i Qvæsthuusgaden Kjøbenhavn.

Adresse Professor Hartmann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 149, billed 6401-04)