Dato: 13. juni 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvartereti Kolding

d: 13 Juni 1850.

Kiære Ven!

Jeg har længe tænkt paa at erindre Dig om at jeg lever, men har ikke saa accurat vidst hvor jeg skulde lade min Brevdue flyve hen, for at træffe Dig, da jeg nu netop i Dag erfarer ved et Brev fra min Jette at Du opholder Dig paa det yndige Glorup, hvor jeg veed at Du lever et roligt fredeligt Liv, fuldkommen for Dig selv, og netop derved mest for os, thi hvad Tanker og Ideer flyver ikke ud af Din Hierne i Din Skoveensomhed, for at glæde os andre med deres poetiske Fylde og friske Duft. Men det er ikke alene mig, der længe har villet ladet høre noget fra sig, men ogsaa min Jette har villet det; men Du veed vel, at hun desværre siden Pindsen har været lænket til sin Seng, og har lidt meget i Halsen, og Brystet og Hovedet; ja jeg troer endogsaa at hun var nær ved at faae en Brystbetændelse, saa det nok ikke var langt fra at vi havde mistet vor lille Søster Jette. Nu er det Gudskelov bedre med hende, hun har været ½ Time i Haven, og kiørt en Tour, men jeg har kun faaet et Brev med Blæk fra hende, thi det første efter det Sværeste af Sygdommen var med Blyant, da hun ikke kunde taale at sidde opreist; Endnu kan hun kun skrive kort ad Gangen, ellers havde hun selv skrevet til Dig. Men vil Du glæde og opmuntre hende lidt i hendes Reconvalescense, saa skriv lidt til hende. -

Du seer af Overskriften paa mit Brev at jeg har ombyttet Treforken med Spyd og Bue; jeg er nu halv Landmand, og følger nu med Hovedqvarteret hvor det gaaer frem; jeg [er] nemlig ansat hos den commanderende General, som hans maritime Adjudant, og ledsager ham bestandig naar det gaaer paa den vaade Vei. - Jeg har nu levet en 14 Dags Tid i Kolding, hvilket ikke er altfor moersomt, men Worsaae, som jeg hørte fra for noget siden, har glædet mig med at Du muligviis vilde komme hertil et Øieblik. Kommer Du ikke selv, saa haaber jeg at Du med et Par Linier lader mig vide hvordan Du har det, og hvad Du tager Dig for, hvilke Perler Du for Øieblikket er i Værk med at indfatte i det reneste Guld, og om Du snart glæder Dine Landsmænd med noget Nyt.

Min Ægir, som saa trolig har fulgt mig siden Krigens Udbrud, forlod jeg med Veemod, men maaskee jeg kan faae den Fornøielse at see den nede i Flensborg, dersom vi snart maa befrie vore slesvigske Landsmænd fra Forrædernes Aag. Jeg haaber ikke at det skal vare længe. -

Worsaae venter jeg herover om en 14 Dags Tid; det vilde være morsomt om vi alle tre kunde forsamles her; men skal vi samles maa det vel skee snart, thi jeg haaber ikke at vi længe skal ligge stille her. Vil Du med Din sædvanlige broderlige Overbærenhed tage til Takke med disse Linier; men et Hovedqvarteer frembringer saa lidt af Interesse, at der ikke er videre at forhandle derfra. Glæder Du mig med nogle Linier, da veed Du at Intet er mig velkomnere, undtagen det skulde være Dig selv.

Levvel! min kiære Ven, og tænk med Godhed paa Din

broderlig hengivne

Chr. Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost