Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. juli 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvarteret, K o l d i n g

d: 8:Juli 1850.

Kjere Ven!

Du giør Dig ingen Idee om hvorjeg bliver glad og fornøiet hver Gang, jeg seer et Brev med Din kiære Haandskrift udenpaa, og med hvor bankende Hierte jeg saa aabner det, og læser alle de venlige Følelser og herlige Tanker, der ere inden i det. - Ved det Sidste, maajeg tillige takke for den lille smukke, vemodig-milde Romance: "Hvil sødt!" Linier som den: Natten er smuk, Natten er stille, har foruden den hele lille Verden af Tanker og Følelser den indeholder, tillige den velgiørende Virkning, at det er en trøstende melodisk Dur-Sætning, efter de mere melancholske Moltoner, der gaae foran, og mildner tillige den sidste Linies "Dødt, alt er dødt!" der ellers vilde giøre for ondt. - Worsaae, som vi allerede ventede i Løverdags den 6te er ikke kommet endnu; hans Søster og Svoger, der boe en halv Miil herfra, har intet hørt fra ham, men have lovet mig at lade mig vide naar han kommer, og saa hilser jeg ham fra Dig, det vil glæde ham. -jeg tænker at Dine smukke Reisebilleder vil være færdige naar Feldtoget er endt, og at vi altsaa ved vor Hiemkomst strax vil have dem at kunne glæde os til, - og i Vinterens Løb faae vi vel Hyldemoerat see paa Casinos Theater. - Vil Du hilse begge Grever Scheel, dog mest Siegfried, som jeg i de senere Aar har seet mest, men er Grevinden der endnu, saa formeld især hende min Compliment; hendes Bekiendtskab har jeg egentlig først giort sidsteVinter; men hun behagede mig særdeles. - Øehlenschlagers Erindringer har været mig en stor Fornøielse i dette eensformige Kolding; de have saa sat mig tilbage i Gamles Selskab, og har ladet mig opleve meget af den Tid, om igien, som jeg har levet med ham, thi hver lille Anecdote har jeg jo hørt saa tit af hans egen Mund, og fremkalder ikke alene Erindringen om den, men tillige om mange andre Omstændigheder, som forene sig om den. Jeg seer at 4de Hefte er udkommet, men det har jeg ikke seet endnu, saa lidt som 2det Hefte eller Deel af Ørsteds Aanden i Naturen. Det glæder mig ogsaa at vi faae hans Buste, og det af en Haand som Bissens. -

Den 6te havde vi en smuk Fest paa Fredericia Kirkegaard; den Deel af Haven hvor de Faldne ligge, var pudset op, og pyntet med en uhyre Masse Krandse, og omkring hele Pladsen var opplantet Faner med smaae Mellemrum, og fra Fane til Fane var hængt Guirlander, der dannede Hegnet, hvor indenfor Publicum ikke maatte komme. Midt paa Pladsen var opført en lille Tribune, beklædt med Grønt, hvorom stod 20 hvidklædte Piger, og fra den holdt Præsten Kallenbach en meget begeistret Tale, som især var henvendt til det Militair, der stod paa Gaden udenfor Kirkegaarden; nogle smukke Psalmer, bleve ogsaa afsungne, men en Sangforening, der skulde komme med Dampskib fra Kiøbenhavn, og som havde lovet at udføre en Cantate udeblev. - Efter Sørgehøitiden var der Revue over det i Fredericia værende Militair for Generalen, men derefter toge vi tilbage til Kolding og høitideligholdt Aarsdagen efter Slaget med en festlig Dine, hvorved der ikke manglede paa Skaaler, Musik og Munterhed, og derefter havde vi endogsaa Ridetour og mere Munterhed og Dands; det vil sige uden Damer, men Officererne dandsede prægtig sammen, Sømand med Landmand, og Infanterist med Cavallerist, alt i herlig Enighed. - Nu om nogen Tid tænker jeg at vi faae travlt, thi nu da Freden er sluttet, kan det vel ikke vare længe førend vi skal ned i Slesvig, og befrie vore forkuede slesvigske Brødre, og saa til Efteraaret tænker jeg at vi alle samles i Enighed og Glæde dersom vi ikke ere myrdede dernede af Fanatikerne, som de true med.

Nu Farvel, kiære Ven; og endnu en Gang tak for hver Linie, tak for hvert Bogstav Du vil skiænke mig!

Din altid broderlig hengivne Ven Christian Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost