Dato: 4. august 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Glorup den 4 August 1850.

Kjæreste Ven!

Det var kjærligt af Dig, at Du strax skrev, efter at Du havde faaet min Hilsen ved Propritair Duns; jeg var igaar hos ham strax da han kom og hørte at han havde talt med Dig, da jeg kom hjem bragte Posten mig dit Brev; det jeg skrev Dig til, strax da jeg hørte om Slaget ved Idstedt, har Du vel nu faaet; jeg var saa uendelig grebet, og skrev just ogsaa samme Aften til Fru Læssøe; fra hendes Familie har jeg nu hørt, hun var, da Efterretningen om Sønnens Død kom, i Besøg hos een af sine andre Sønner, hvis unge Kone netop Dagen forud havde gjort hende til Bedstemoder. I første Øieblik ved at høre om Sønnens Død blev hun uhyre lidenskabelig, nu derimod gaaer hun bleeg og stille om, passer sit Huus, og taler ikke et Ord om sin dybe Sorg. Jeg skrevet Par Ord over ham, de stode / allerede i Onsdag i Fædrelandet. Her har Du dem.

Oberst Læssøe.

Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,
Der brast dit ildfulde Hjerte.
Din Aand var klar som den lyse Dag,
Med "fremad!" den steeg i det blodige Slag,
Saae Danskens Seier og - Smerte.

--

- Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt.
"Hans Liv var saa ungt!" - men evigt ungt
Staaer ogsaa hans Eftermæle!

Nær var jeg kommet over til Dig,jeg har været i stor Strid med mig selv, men opgivet det; [overstr: thi] jeg troer at jeg vil blive for afficeret ved hver Plet derovre, ved [hvert rettet til:] hver Saaret; ja kunde jeg gjøre noget Gavn, da kom jeg. - Nu faaer Du derimod kun dette Brev, men med hele mit Hjerte deri, med mit broderlige / Haandtryk, vor Herre holde sin Haand over Dig - ja over Eder Allesammen. Seer Du nogen af mine Bekjendter saa hils dem! jeg kunde flyve dem alle om Halsen; Du husker mig nok da Du bragte os Ulrich, samme Følelse opfylder mig ved Tanken om hver vi have! - Det Gode har dog Krigen, at man rigtig kommer til at elske sine Egne! - Imorgen reiser jeg herfra Glorup for Tirsdag morgen at gaae fra Svendborg til Falster, ak jeg har endnu i dette Øieblik Lyst til at stikke hellere til Als og Flensborg, ja var Du der, saa gjorte jeg det, men jeg har ikke et Menneske der jeg kjender! jeg er vel kjendt af Navn men hvem bryder sig i denne Tid der om en H.C. Andersen. - Skriv mig nu ret snart til, adresseret til "Cortzelitze ved Nykjøbing paa Falster", der bliver jeg ganske vist endnu otte Dage, saa gaaer Reisen til Kjøbenhavn; gid vi der snart maatte / mødes, i Glæde og Fred! da skulde jeg rigtignok svinge Danebrog og raabe Hurra! - Var jeg et Fruentimmer lod jeg alle Soldaterne kysse mig, mindre kunde det ikke være! - Ørsteds Bog, anden Deel har jeg nu snart gjennemlæst den er saa klar, saa fornuftig; Verden bliver saa stor og riig. Jeg er glad i mig selv at jeg ved hver Sætning i den har den Følelse: "ja, det er ogsaa min Tanke! saaledes vilde jeg ogsaa tale!" gid den Bog gik op i alle Folk. - Naar jeg seer en Egn eller et Sted med herlige Erindringer, tænker jeg altid, gid jeg havde mine Kjære her, ja alle Mennesker skulde see det, og samme Følelse fyldes jeg af ved Læsningen af et udmærket Værk. Men det er over Midnat, og imorgen maa jeg tidlig op, altsaa: Lev vel! - Gud holde sin Haand over Dig! - Seier, Seier! Alle Danskes Tanker ere hos Eder!

Din broderlige Ven

H.C. Andersen

E.S

Fra Rambusch skal jeg hilse jeg talte med ham forleden i Nyborg./

[Udskrift:]

Til

Hr Capitain Lieutenant

Chr: Wulff

Maritime Adjudant hos den høistcommanderende General i Hovedqvarteret

Slesvig.

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 155, billed 6426-32)