Dato: 7. august 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvarteret. Slesvig.

d: 7: August 1850.

Kiæreste Ven!

Tak for Dine 2 sidste Breve. Du tænker saa smukt paa alle herovre, saa jeg er Dig taknemlig derfor i Alles Navn, og for Mange, som maa udstaae mange Savn, er det en stor Trøst at vide sig saa paaskiønnet. For dem, der lider, takker jeg ikke, thi de staae over min Tak, dem kan jeg ikke paatage mig at takke Dig for. - Dit Digt om Læssø havde vi alerede havt i Fædrelandet; i min Kreds havde det giort en stor Virkning; det var ogsaa saa vidunderlig velgiørende iblandt de mange høitravende Floskler og lange Avisvers, der var kommet ud baade som Seirssange og som Smertensskrig; men Dit var det Eneste, hvorved man kunde trække Veiret, jeg kan ikke udtrykke mig anderledes, og Du veed hvor det er piinligt ikke at kunne trække Veiret rigtigt. - Naar vi læse et Bryllupsvers eller Geburtsdagsdigt om et Menneske vi ikke kjender, saa er det os jo i Almindelighed ligegyldigt, om det er slet eller godt, men enhver Linie, enhver Tøddel, der er skrevet om Slaget ved Idsted, nu det var som Jubel over Seiren, eller som Smertens Udraab over de Tabte, greb vi med Begierlighed, thi vi vare jo allesammen indviklet i Catastrophen, som var ikke saa meget piinligere naar vi maatte kastet Bladet hen fordi det aldeles ikke udtrykte det Mindste af hvad vi følte; men saa var det en saa meget des større Trøst da Dine Linier kom, da det var noget vi vare nødte til at fatte og til at føle. Her ved Hovedqvarteret er netop en ung Cavalleriofficier, en Lieut Oppenhagen, der tilbad Læssø som en Fader, og det rørte mig især at see hvor [bevæget] han blev, da han læste Dit Digt. Tabet blev mig anskueligere, om jeg saa maae udtrykke mig, gjort mig mere materielt, ved at see et ungt livslystent Menneske, som jeg aldrig havde tænkt mig kunde have en melancholsk Tanke, pludselig blive saa rystet, som han blev, da han læste Dit Vers; thi det giorde et meget større Indtryk paa ham som paa os Alle, end da vi erfarede hans Død; men det var jo ogsaa ganske i sin Orden, thi det var midt i Slagets Hedeste, og netop i det mest critiske Øieblik, da enhver Nerve maatte anstrænges for at oprette de Tab, vi erfarede den Gang Slag i Slag, og Udfaldet viste jo, at det nyttede at hver Nerve blev anstrenget. - Johan Bülow, som Du jo maa kjende, og som blev saaret ved Siden af Schleppegrell, og blev bragt til Gottorp har nu kunnet taale at blive bragt til Augustenborg, hvor han jo har det meget bedre, og er i Nærheden af sin Forlovede, der er i Sønderborg. - Lille Chr. Falbe er det slettere med, end vi troede; der gaar nu Fliser ud af Benet. For Øieblikket er her intet Nyt. Saalænge man ikke maa gaae ned i Holsten vilde det jo være Galskab at begynde paa Rendsborg, derimod fortificeres her i en meget stor Maalestok. Gottorp Slot og Eckernforde bliver næsten fuldkomne Fæstninger, og Dannevirke vil reise sig som en Phønix forynget af sin Aske, for Nutidens Kunst forener sig med Oltidens Kæmpeværk, for herefter at giøre det umuligt for de tydske Horder at trænge ind i vort lille velsignede Land, og jeg haaber at det endnu i Aartusinder vil komme til at svare til sit Navn. - Tak for Din Hilsen fra Rambusch; det glædede mig meget at høre fra en Ven igiennem en anden Ven. - Det interesserede mig høilig at læse Dine Bemærkninger om anden Deel af Ørsteds Bog. Du veed hvor meget første Deel interesserede mig, saa {er} jeg er meget villig til at troe at den Roes Du tildeler anden Dee1. Her har jeg ikke havt andet at læse - jeg har da heller ikke været meget oplagt til det - end Lamartines nye Drama: Toussaint Louverture; det er fuldkomment Sentensværk, en moderniseret Co[r]neillade, naturligviis med smukke Ideer og Tanker, men man savner meget. - Simonsen boer hos mig i mit Qvarteer og har taget nogle deilige Tegninger af Egnen med Over Stolk og Idsted, som han nu skal til at befolke med Blod og Død. - Nu Farvel, kiære broderlige Ven! endnu en Gang Tak for Din Deeltagelse for Alle her ved gamle Dannevirke. Skriv snart igien til Din

bestandig trofaste Broder Chr. Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost