Dato: 20. august 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvarteret, Slesvig!

d: 20. August 1850.

Kiæreste Ven!

Jeg veed ikke om Du erindrer at da Du var paa Glorup og jeg i Kolding, sendte Du mig et lille Digt: »Hvil sødt« som jeg fandt saa overordentlig deiligt. Den Gang fik jeg Lyst til at componere det, men det gik ikke, og jeg havde heller ingen Instrument, derimod her i Slesvig har jeg været saa heldig at faae et meget godt Qvarteer, hvor der er Instrument i min Stue, og ved at lede i mine Papirer, faldt Dit Digt mig i Hændern; jeg gik strax med det til Claveret, og strax spilte og sang jeg det, saaledes som jeg her har sat det paa Papiret. Undskyld; Melodien er jo rigtignok ikke Ordene værdig, men man giør det saa godt man kan, og bliver det sunget med Følelse, maa der være Virkning i den, thi den er fremkommet aldeles uvilkaarlig, og er ikke fremkunstlet eller fremtvunget; tag til Takke med den!

Tak for Dit Brev fra Corselitze; der kan jeg tænke at Du har havt det godt, men dog rimeligviis bedre hos Moltkeme, baade paa Glorup og paa Bregentved, hvorjeg formoder at Du er for Øieblikket. Fritz Moltkes Forlovelse, siger man, er declareret; om det er sandt, veed jeg ikke. - Jette har havt det deiligt i Sverrig; derfor er hun vist Dig megen Tak skyldig, thi denne Oberstlieutenant, hvad er det han hedder, Warberg eller Warburg har været særdeles forekommende mod hende, og naar hun har været hos ham og hans Kone, har hun ogsaa bestandig fundet sig umaadelig hyggelig og trivelig; Veiret har ogsaa været hende saa gunstig som mulig; nu er det desværre forbi, og det er sat ind med Regn- og Blæse-Byger, der ingen Ende faae. - Naar vi sees, maa Gud vide; thi dette her lader ikke saasnart til at være forbi; og saavidt jeg forstaaer mig paa det, saa kommer det Hele atter an paa Politiken, og vi kan længe faa Lov til at vente paa at der kommer nogen Orden i de tydske Forhold, som vi jo desværre er afhængig [af].

Dannevirke er blevet deilig igien; hvis Thyra Danebod og Dronning Margrethe kunde see hvorledes den nu seer ud, vilde de bestemt dandse i deres Grave af Glæde, og vi kan næsten sige at vi have hængt Ledet i Lave igien; thi jeg gad seet den tydske Armee, der vovede at angribe den, og for hvilken det vilde lykkedes at tage den, naar man passer ordentlig paa, eller rettere sagt, jeg gad ikke seet den, og jeg haaber heller aldrig at faae den at see. Det glæder mig hvad Du skriver om hvad Richard Bentley har skrevet, men det er aldeles Tonen i England; vi have ogsaa en engelsk Husarofficier, en Lalaing, som jeg ofte taler med, fordi han staaer ved en Escadron, hvori jeg har mange Venner og Bekiendtere, og han fortalte forleden Dag, at han i denne Tid havde faaet mange Breve fra Englændere, som han aldeles ikke kjendte, men som paa 3.4. Haand havde hørt han var her, og nu dels vilde takke ham, fordi han kiæmpede for den retfærdige Sag, og dels vel ogsaa skrev af Nysgiærrighed, fordi de troede paa den Maade, at faae noget at vide. - Holger Stampe er ogsaa ved Husarerne, men ham har jeg ikke truffet, da hans Escadron altid er paa Forpost, naar den Escadron,jeg besøger, har Fridag, - men det er ikke alene England, men hele Europa undtagen Tydskland og selv en stor Deel af den, som finder vor Sag den retfærdige, og kalde Slesvigholstenerne Rebeller og Oprørere, og de med dem sympathiserende Tydskere erobringslystne eller anmassende, eller halvgale om ikke helgale; og den tydske Ære, som saa ofte føres i Munden, ere jo alle enige om aldeles ikke existerer; i dette Spørgsmaal No, thi Du maa ikke tro at jeg ikke kan tilstaae Tydskerne mange og store Fortrin[?] i andre Retninger. - Worsaae har jeg nylig havt Brev fra, han tumler sig rundt i Jylland; var sidst i Holstebro, og kommer snart til Lemvig - mon han der skulde træffe Frøken Maren med de stærke Bryster? Nu Adieu, bære Ven! jeg haaber ikke at Du, fordi Du er kommet tilbage til Kongens Kiøbenhavn, glemmer Dine Venner ved Dannevirke.-

Din tro broderlige

Chr. Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost