H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Gebhard Moltke-Hvitfeldt til H.C. Andersen 9. september 1850

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. september 1850
Fra: Gebhard Moltke-Hvitfeldt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Glorup d:9 Sept 1850

Meget beklager jeg kiære gode Ven af Deres venskabelige Brev at erfare at De til og fra Corselitze haver havt en saare ubehagelig Reise men en Lykke var det at De reyste saa betids derfra at De undgik at ligge 5 Dage i Carantaine. Nu haaber jeg at De haver overstaaet alle Reysens Besværligheder og er ved en god Sundhed saa at De igien kan tænke paa at giøre mig den Ære og Glæde, at besøge det gamle Glorup hvor man længes efter Dem og hvor De stedse er saa meget velkommen.

Iblandt de mange Rygter som dagligen k[r]ydse sig er ogsaa den kommen til Nyeborg at den Russiske [Flaade] som nu krydser i Øster Søen skal overvintre i Nyeborg i det Tilfælde vil det biedrage til Byens og Øens Velstand men ogsaa til mange Uordener og Ubehageligheder

Høsten har været her meget vanskelig da det dagligen har regnet saa at 1/3 af Kornet er bleven bedervet og liggendes paa Marken

Min Søn kommer til mig i Morgen med Kone og tvende Sønner det er alt det nyt jeg kan melde Dem herfra I Haab snart at see Dem igien forbliver jeg stedse Deres hengivneste og ærbødigste Ven G Moltke Huitfeldt

[I Marginen:] Mine Damer hilse Dem paa det venskabeligste og haaber at De opfylder Deres Løvte til dem at komme igien her i Aar

G M

[Udskrift med fremmed Baand til Nyhavn 34]

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (Topsøe afskrift)