Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. april 1851
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 3' April 1851

Kjære Andersen!

Tænkte De paa mig igaar, saa maa det have undret Dem at De ingen Lykønskning fik fra mig. I Tanken og i Hjertet lykønskede jeg Dem saa inderlig og glædede mig over Deres Ungdoms Kraft og Liv De saa ganske bevarer. Gid det vedblive endnu i et halvt Seculum! Længer ønsker De vel ikke at være jordisk Vidne til den Erkjendelse der skal og maa ydes Dem.

Min Sjel var for bevæget igaar til at jeg kunde skrive. Et halvt Aarhundrede var rulled over den Dag, der i halvfjerde Time naglede mig som en Stenstøtte i en Vinduesfordybning for at lytte med den meest dræbende Angest til hvert Skud, som jeg troede medtog flere Menneskeliv. Denne Dag var et af Mærkepunkterne i mit stille Ungdoms Liv, hvad Under at jeg da dvælede ved den, med Vemod betragtede jeg min raske Valdemar der den Dag blev femten Aar og ængstedes ved Tanken om hvorsnart han maaskee skulde ogsaa falde for forræderisk Fjende Haand, og det store Sørgeflor der omhyller hver af mine Tanker kjender og agter De, det giver ikke Kræfter dog Mod til at bære og leve for Børnebørnene, som jeg har levet for Børnene.

Opmuntring og Liv søger jeg endnu som fordum i et godt Digt hvis Rhytmus bærer mig som paa Vinger og hæver mig som naar Andre høre den skjønneste Musik; tidt lytter jeg derfor til Deres melodiske Digte og takker Dem hver Gang og bliver derved, skjønt vi ikke materielt tale sammen, ved at leve med Dem og altid være Deres

moderlige Veninde

Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost