Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Glorup den 6 Juni 1851.

Kjære Fru Læssøe!

De har vænnet mig til, hver Gang jeg har skrevet en ny Bog og De læst den, jeg da fik at høre hvorledes den havde tiltalt Dem, hvad De var glad over og hvad De gad stryge ud; naar jeg nu husker Dem paa hvor uendelig megen Priis jeg sætter paa Deres Dom, hvor vel det gjør mig at faae Brev fra Dem, da - naar De hører hvor jeg er at finde - tør jeg næsten haabe at De nok, en smuk Dag, naar det ikke altformeget angriber Deres Øine, skriver mig et lille Brev til, Veien er: Glorup ved Nyborg. Her hen kom jeg i Mandags og bliver her hele Juni Maaned, Reisen gaaer da gjennem Hertugdømmerne, til Dresden og Paris.

Jeg har været en Ugestid ude paa Christinelund ved Præstø, hos den unge Stampe, der er gift med en Datterdatter af / Excellensen Collin, de boe i en Bondegaard der er pudset op og ligger ved den friske Bøgeskov, ikke langt fra Fjorden. Ogsaa her fik jeg et Stykke "Tilfældets Poesi"; allerede forrige Aar var et stort Hjul lagt op paa Taget for at Storkene der skulde bygge, men der kom ingen; "ja, bi til jeg kommer!" skrev jeg i Spøg, og tænk, netop den Dag jeg indtraf, indfandt sig ogsaa to Storke, der strax begyndte at lave Rede og havde den istand før jeg drog bort. Foraaret herude hilsede mig især i de deilige blomstrende Æbletræer, skjønnere Bouquet har jeg aldrig seet. - Da jeg i Mandags paa Vesper seilede fra Kallehave til Svendborg traf jeg en livlig gammel Herre fra Langeland, han var 83 Aar, født i Angelen og vilde nu over og tale et lille Alvors Ord, sagde han, med flere af sine oprørske Landsmænd. Han kjendte / den ørstedske Familie i alle Forgreninger, vidste ud og ind med de fleste Slægter i Landet. "Ja," sagde han, "jeg lever nu i Erindringen, og disse har det herlige, at vor Herre putter de onde i Posen vi have bag paa, og de gode i Posen vi bære for paa!" - Da jeg seent paa Aftenen kom til Glorup fandt jeg et for mig meget interesant Brev fra Digteren Hauch, han udtalte saa smukt og hjerteligt sin Glæde over min Bog, som just i sin Heelhed, siger han, gjør et godt Indtryk paa ham, og tilføier: "denne Bog er, i mine Tanker, just hvad den skal være, den er fra Begyndelsen til Enden gjennemtrængt af den Aand, der kun kan møde i Sverrig og denne Aand har De opfattet og skuet med friskt og levende Blik. Det glæder mig saaledes at see at De har bevaret hvad jeg anseer for Prøvestenen paa en sand Digternatur, nemlig en usvækket, aandelig Ungdom, der er aldeles uafhængig af Tiden, jeg haaber, efter hvad jeg her og andensteds har seet af Dem at denne aandelige Ungdom skal følge Dem lige til Oldingsalderen og til det Grændseskjæl hvor Dødens Arm griber os og hvor ogsaa det ydre jordiske Støv bliver / [bliver] bortvasket af Lethefloden!"

Gid han spaa Sandhed! -

Medfølgende lille Brev til Fru Jerichau, er De nok saa god at sende hende, mange Hilsener vil De bringe Deres Søn Viggo og selv vil De venlig beholde i Tanke

Deres altid sønlige

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Læssøe 19-20)