Dato: 22. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Glorup den 22 Juni 1851

Kjære Fru Kock

De og alle Deres er saa tidt og levende i min Tanke; i Dag maa jeg virkelig skrive et Par Ord, for dog ligesom at aflægge en Slags Besøg. Begge Børnene have vel været oppe i Norge og moret sig brav?, hils dem fra mig! Det samme beder jeg om, hvad den tredie Søn angaaer, den vordende Admiral, giv ham fra mig et Haandtryk, "paa Bølge". Deres Mand maa De sige at han skal læse: "I Sverrig"; Eet og Andet deri vil dog vist interessere ham og saa ved jeg at han tænker lidt paa mig. Denne Bog har jeg hjemme Glæde af; flere have skrevet mig Deres Tak til, og uagtet "Bladene" slet ikke anmælder den, har Reitzel allerede solgt en 500 Exemplarer. Beskow er meget opfyldt af Skildringerne deri og fra sin Konge har han bragt mig Tak.

Jeg har nu allerede, om to Dage været en heel Maaned fra Kjøbenhavn; hver dog Tiden flyver! - Jeg tog ud til Christinelund veed De, det var Begyndelsen af Reisen; herfra maa jeg fortælle Dem en lille Historie, af det jeg kalder Tilfældets Poesie. De unge Stampes boe paa en gammel Bondegaard, der er pudset op,og ligger tæt ved Skoven; de ønskede, fra første Øieblik de kom, at Storken skulde bygge Rede paa Taget og for at indbyde den, lagde de derop et stort Hjul, men den kom ikke. "Ja bi bare til jeg indfinder mig, saa kommer Storken med; " skrev jeg engang i Spøg. - Storken veed De, er min Yndlings Fugl, den bygger jo ogsaa i mine Eventyr og Romaner; tænk Dem nu, netop den Dag jeg kom til Christinelund, indfandt sig ogsaa om Morgenen to Storke, der strax begyndte at lægge Rede paa Hjulet; nu er den istand og Familien indlogeret. - Paa Glorup leve vi især i Tilberedelserne til en stor Fest, som den gamle Excellense den 7 Juli, vil give alle de paa hans Gods hjempermiterede Soldater. Vi blive ialt en fire hundrede Mennesker, og der skal reises et Dandse-Telt, hvis Gulv bliver halvtredsindstyve Alen langt. 12 Musikanter kommer fra Nyborg; brogede Lamper og malede Skjolde er bestemte og under Arbeide; jeg er udkaaret til Festens Bournonville, hvad Arangement angaaer og en Vise har jeg da ogsaa skrevet. Nogle Dage efter Festen reiser jeg til Schlesvig og derfra, rimeligviis til Wien og ikke til Paris, i September er jeg igjen i Kjørbenhavn; da have vi da ogsaa Deres Broder og Søster hjemme, om hende hører jeg nu i al denne Tid slet Intet; saalænge jeg var i Kjøbenhavn var De dog saa kjærlig at lade mig see hendes Breve; til mig har hun i det hele taget skrevet meget lidt; dersom De glæder mig med et par ord, lad mig da vide lidt om hende. Breve til Glorup gaae over Nyborg, Adressen altsaa H. C. Andersen paa Glorup, ved Nyborg. Seer De den kjære Frøken Cold da hils hende særdeles fra mig, detsamme beder jeg Dem om med Hensyn til Deres Broder og Broders Kone, saa snart De træffe sammen med disse; "Store Skjønheden" og "lovende Skjønheden", det vil sige, begge Pigebørnene, kan De ogsaa sige god Dag fra mig. Jeg har egentlig saa lidet at skrive om; Regn og Blæst har til igaar næsten stadig holdt mig inde, Tandpine har jeg været plaget med, Skovveiene var dyndede og kolde, jeg har meest levet i Capitain Lorcks Opdagelsesreise i de nordlige Polaregne, nu er jeg med Bille paa Farten om Jorden. Fra Hauch har jeg faaet et høist interessant, hjerteligt Brev opfyldt af hans gode Stemning for min nye Bog og Glæde over den digteriske, evige Ungdom han finder jeg eier og spaaer mig at beholde til Aldrings Alderen. Fru Jerichau har ogsaa, meest om min Bog, skrevet mig et Brev til og det paa Dansk, mærkværdigt godt paa dansk, det er en høistbegavet Kone. Der var kun fae Sprogfeil deri og derimod klart udtrykt hele hendes naturlige, varme Følelse. -

Men nu lev vel! Lad mig vide naar De venter Deres Søster, jeg vilde dog gjerne sende Dem til hende et Brev, der kunde hilse hende fra mig, naar hun stod i Hjemmet.

Af ganske Hjerte Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 57, 49-51)