Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Kjøbenhavn 3 December 1851.
Kjære, kjære Ingemann!
De og Deres Kone ville venligt læse denne min Digtning, der ved Opførelsen vel ikke er blevet ganske forstaaet, som jeg ønskede, men heller slet ikke har mødt den Strid, som den berlingske Tidende fortæller. Læs Bogen og læs da bag efter Deres »Berlingske« og "Flyveposten", saa seer De et træffende Billed paa vor nuværende Critik.
Jeg har ellers i den senere Tid været syg, lidt af Halsbetændelse; nu er jeg bedre og var næsten tilsinds i forgaars, da jeg ærgrede mig over de "tungnemmede, underlige Mennesker", pludseligt at flyve til Sorø og der see milde Øine. Nu, Gud vil signe og glæde Dem og Deres kjære Kone, tænk venlig paa mig!
Deres inderlig hengivne
H.C. Andersen.