Dato: 11. juli 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.

Schaffhausen den 11 Juli 1852

Kjære Fru Balling!

Et lile Brev, en Bouquet af Hilsener
til Dem, Moder og Søster! jeg er paa Hjem
-veien, sidder ved det store Rhinfald, der
som een uhyre grøn Bølge vælter sig frem,
styrter og bliver til hvirvlende, sneehvide
Vandskyer. - I Weimar havde jeg det prægtigt,
boede hos Kammerherre Beaulieu og nød
saa uendelig megen Opmærksomhed og
blev af den storhertugelige Familie. - Det ga[mle]
Nyrnberg med sine gavlede Huse, Kir[ker]
og Taarne er et heelt Stykke Middel[alder]
dog denen Gang behagede mig ei, men mere
det livsfrisfriske fremskridende Münc[hen]
hvor den ene herlige Bygning, is[hul i papiret]
gothisk Stiil skyder frem, som var
det en Blomst der i samme Nu [var]
sprunget ud. De veed maaskee, hvor
naadig den regjerende Konge var mod
mig, jeg blev afhentet til hans Lystslot,
tre Steder paa Veien stod frisk Forspand,
og som paaa Dampbane fløi jeg afsted. -
Efter Taffelet indbød Kongen mig til en
smuk Tour paa Søen, førte mig selv
om paa een af Øerne, vi sad hos
hinanden og saae de smukkeste Udsigter,
han var i høi Grad elskværdig og hjertelig! /

om dette og meget Mere i München
skal jeg mundtlig fortælle. Theaterdi-
recteuren gav mig en heel Loge i
Nærheden af den kongelige, jeg havde
den til min Brug alene, saalænge
jeg var ii München, kunde tage med
hvem jeg vilde. Over Splügen skulde
Deres Moder have været med; det er
en storartet svimlende Vei, tæt ved
den dybe Afgrund, hvor vort Øie ikke
[hul i papiret]de Bund, intet Rækværk, Hjul-
[hul i papiret] tæt ved Afgrunden og altid opad
[hul i papiret gjen]nem Skyerne op til Alperoser og
[hul i papiret]. - Paa Comersøen mødte vi
[hul i papiret]e, nemlig Kammerherre Kofods
[hul i papiret] kom fra Neapel. I Milano
ar kort før vor Ankomst Deligensen
overfaldet af 12 Røvere, de 6 bleve grebne
og henrettede netop da vi kom. - Varmen
var utaalelig, jeg laae næsten halvdød
hele Dagen kunom Morgenen Klokken
fire kunde jeg, samt om Aftenen tage
omkring. - Den mageløse marmor Kirke,
Milanos Dom, var jeg oppe paa ved
Sol-Opgang, saae ud over det frodige
Lombardie, der synes en heel Viinhave,
lige til Apeninerne, mod Norden
laae med evig Snee Alperne. - Over /
St. Gothard gik det tæt forbi en nedstyrtet
Lavine hvor Viggo Drevsen og jeg sloges
med Snee. Alperoserne voxte tæt ved i
Sneen. Mageløs deilig og storartet er
Viervaldstater Søen; dette dybe grønne
Ven, de uhyre Klippeblokke, den
evige Snee og nu en Solhede, som
var det Flammer. - Endelig er vi
gjennem Schweitz ved Rhinfaldet og
tager saaa til Schwarswald og Rhinen
hjemad, kun to tre Dage bliver j[eg]
i Kjøbenhavn, men vi sees dog og [De]
hører uendeligt mere! - Sommeren [er]
skrækkelig heed, Varmen vælter [ned,]
Folk falde om af Hede og her er [ ]
rundt om med gale Hunde. Hvorledes
gaaeer det hjemme! Deres hjertelig

hengivne

H. C. Andersen /

[Udskrift:]

Til Fru Helene balling fød[t] Næboe.

Hjørnet af Hyskenstræde og Kom[pagni]stræde, Indgangen i Kom[pagnistræde] i Kjøbenhavn.

anbefales!

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 173, billed 6461-64)