Dato: 25. februar 1853
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d.25de Febr 1853.

Kjære Ven!

Det fornøiede mig at læse den lille gemytlige Operatext med Opfattelse af de mig hidtil ubekjendte Træk af den nationale Dands i Sverrig. Den melankolske Sagnfigur »Nøkken« tiltalte mig ogsaa strax i »den Fremmedes« Skikkelse; men at han blev til en Forklædning og spøgende Benyttelse af Sagnet i den dannede Verdens Comediesmag, var ikke efter mit Sind; det syntes mig var at slaae Nøkken ihjel og spille Komedie paa hans Grav. Det havde De, som den naive eiendommelige Eventyrdigter, heller ikke nænnet, hvis De havde tiltroet Theater-Publicummet Sands for Sagnet i dets eventyrlige Skikkelse; Den Mordgjerning er da heller ikke værre, end at De hvilken Dag, De vil, kan kalde ham tillive igjen. Unge Molbek* har engang gjort det Samme med Klintekongen paa Møen - og Erik Bøgh troer jeg nylig har spillet en Komedie med Sagnet i et Casino-Stykke. Hostrup har i sit Fjeld-Eventyr i Norge i den unge Piges Drømme-Scene med Nøkken ligesom overdraget Sagnbilledet i Virkeligheden - og det forsonede mig i hans Stykke med den dannede Verdens Legen med Folkedrømmene. Ellers mener jeg, enhver saadan Skikkelse bør beholde sin eventyrlige Sandhed, som vi kun har Lov til at inddigte vor Idee i. Dersom Musikken til Deres »Nøkke« er heldig, maatte Stykket synes mig ellers være underholdende. De, der i Bladene har nedrevet Texten har vel neppe læst Stykket. I Behandlingen er der baade Lethed, Natur og Følelse og min Beklagelse over, at det ikke var den virkelige Nøkke, men Dronning Christine, vil man neppe høre i Theatret, hvor man jo sjælden vil taale noget Eventyrligt, der med poetisk Alvor giver sig ud for Virkelighed. At Componisten er en Tydsker har maaske ogsaa blandet lidt skjult politisk Galde i Bladanmeldelserne. Det er vistnok Ubetydeligt hvad der er blevet sagt i de Kjøbenhavnske Blade om mine »Landsbybørn«; men i »Dannevirke« for dette Aar No. 20, 22, 26, 28 har jeg seet en Beskuelse af Ideen (og dens finere Traade i den hele Composition,) som vel hist og her er noget for symboliserende men røber et dybsindigt Blik og en smuk aandelig Opfattelse af Poesien. M en Yttring deri kan jeg see, at Forfatteren ogsaa er en Ven af Deres Digtning. Man vil sige, det skal være Præsten H e l veg. Hvorvidt mine Bøger gjøre Lykke eller ei i deres Nyhed, hører jeg sjælden Noget til her i min Enlighed; Om denne sidste har dog flere Privatbreve bekræftet, hvad De ogsaa har bemærket. Man maa visselig paaskjønne det, naar Folk i denne politiske Spændingstid endnu kan have nogen Tid og Sands tilovers for, hvad en næsten 64 aarig Poet finder paa at fantasere over i sin Afkrog.

Lad nu ikke de smaa Nøkke-Bryderier sætte Dem fortrædelige Nykker i Hoved eller Sind! Tag snart fat paa noget Nyt og glæd fremdeles Gamle og Unge med de Billeder, De har saa rigt et Forraad af i Deres indre Privat Galleri! - Min Lucie synes at Deres »Nøkke« er et vakkert lille Digt, og at den Gjenkomst af de 4 Linier: »hvor i Tugt og Ære« etc. gjør en smuk og det Hele samlende Virkning, som, hvis de ere heldigt componerede, ogsaa maa give et smukt Samlings-Punkt for Musiken. Hun hilser Dem hjerteligst!

Deres inderlig hengivne B.S. Ingemann

* (hans Tragoedie »Dante« sætter jeg stor Pris paa.)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost