Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. marts 1853
Fra: Caroline Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Boller den 15 Marts 1853

Kjære Professor Andersen, at De nu igjen seer Brev fra mig, uagtet De aldrig har været saa skikkelig at svare mig paa mit sidste Brev er egentlig den unge Grevinde Thyra Frijs fra Frijsenborg Skyld i, hun er her paa Boller i denne Tid, og bad mig Igaar om jeg vilde sende Dem Evangelina, da hun havde havt den saa længe at hun selv skammede sig ved at skrive, hun bad mig takke Dem meget for den, og ikke bede Dem være vred fordi hun havde beholdt den saa længe, tillige vilde hun gjerne vide, om De ikke vidste hvor mister Pennsch opholdt sig for Tiden, - og om Evangelinas Forfatter havde skrevet flere Ting, eller rettere Bøger? - Først sagde jeg nej til Grevinde Frijs jeg vilde ikke skrive, thi De havde aldrig svaret mig da jeg sidst skrev; men saa faldt det mig just ind, at De, da jeg var ung Pige, ofte kaldte mig en lille Kanehest, fordi jeg slog med Nakken naar noget ikke behagede mig, og jeg maatte lee, ved Tanken om, hvor ledes den uagtet den var blevet saa gammel endnu ikke havde glemt de gamle Konster, (nej man løber ikke saa let fra sig selv) og fortalte derpaa mig selv, at jeg havde meest Skade af det selv hvis jeg lod Stoltheden løbe af med mig, thi hvis jeg skrev var der dog en muelig Udsigt til at faae lidt at høre fra Dem, men gjorde jeg det ikke, saa maatte jeg som sædvanlig lade mig nøje med at læse i Berlingske hvor mageløs Professor Andersen havde arangeret Carnevalet etc -, og da jeg alligevel ikke er stødt paa Dem fordi De ikke svarede mig; men som altid holder oprigtig meget af Dem, og som alle, eller idetmindste mange gamle Personer trofast hænger ved Barndoms og Ungdomsminder, og Venner saa satte jeg mig da til Skriverbordet i Dag; men nu er Spørgsmaalet »hvad skal jeg fortælle Dem kjere Andersen fra vores grevelige Stilleben?« At jeg i disse Dage sammen med Grevinde Thyra har moret mig med at oversætte Deres Reisekammeraten paa Engelsk, paa et saa greveligt Engelsk at De vist fik røde Kinder af Harme hvis De skulde læse det; - At jeg savner min Moders Kjerlighed og hendes lange Breve, der bestandig ogsaa Fraværende lod mig leve lidt med de gamle Venner ubeskriveligt, hvad erstatter en Moders Kjerlighed? den har saa lidet Egoisme i sig man føler man baade nærværende, og fraværende at den altid er hos En; og dog forekommer hun mig heller ikke fjern nu, da mit Legemlige Øje ikke meer seer hende, nej ofte ret nær; hvor binder man dog ikke ogsaa mange Baand der, i det rette Hjem for alle de virkelige Hjertebaand som Død eller Adskillelse løser her, Gudskelov der er En i Troen paa hvem, vi Alle have Løfte om at sees og samles, saa det gjælder jo kun om ret at finde ham her, saa har dog Døden mistet sin største Braad. - Skriver De for Øjeblikket paa Noget?, naar jeg om Sommeren kommer til Kjøbenhavn, saa er De jo altid flagret videre, det maae dog være forfriskende og prægtigt at kunde flagre saaledes mod fremmede Egne og Mennesker, at sige naar man dog altid har et Sted hvor man har sit blivende Hjem, at vende tilbage til. - Jeg har ikke truffet ret mange Mennesker her udenfor Familien som interessere mig, Comtesse Emmy siger ofte, "det er ogsaa ækelt, De kan Folk udendad, naar De seer dem, saa clasificere De dem strax, og veed til hvilket Slags de høre, ligesom Dyrene clasificeres i Naturhistorien", det er nu stærk Overdrivdse, men at der just ikke i vor Tid gives mange aandelige Personligheder, eller Mennesker med stærk Ejendommelighed, er dog vist, de bliver saa kjedelig eensartede synes De ikke? selv om det var Ejendommelighed som Tante Aug's naar hun bankede sine Meninger i Folk; men hun havde dog nogle, om de ogsaa undertiden vare noget crasse, skjønt jeg virkelig langtfra hører til dem som sætter Hovedet højere end Hjertet nej det er snarere langtfra saa tage jeg dog gjerne det Første med som deiligt Kryderi paa Livet, og som noget der vækker en Selv lidt, saa man ikke reent falder i Søvn, sover jeg aldeles ikke i den Retning for Øjeblikket, saa føler jeg dog at jeg ofte drømmer uden Klarhed, jeg skal altid pirres til uden fra, og det kan jeg ikke sige, at jeg bliver her. Har De ikke truffet Kammerherreinde Gyldencrone i Kjøbenhavn? jeg besøgte hende engang med Komtesse Emmy, og vi talte meget om Dem, her er for Øjeblikket en Steddatter af hende paa Boller, en prægtig Pige, som vi alle holde af, hun er godt begavet, sand og naturlig, og meget from, hun er ret et elskeligt Pigebarn; men bryststyg; man synes ordentlig ofte at føle, hvor nær hun staaer en bedre Verden. - Hvis De skriver mig til kjære Andersen, da fortæl mig, om De har det godt, om De er glad og fornøjet, det er ikke Nysgjerrighed; men virkelig Interesse. Det er saa rart at høre Nogen man holder af, sige "jeg er tilfreds jeg har det godt", find mig nu ikke ubeskeden eller udelicat. - En Mand er jeg truffet paa her, som interesserede mig meget, en Broder til Grevinde Frijs, en ældre Mand, en Grev Knyphausen fra Osnabrück, det er en af de elskværdigste jeg har kjendt han har saamegen Sands for alt Aandeligt, forenet med et saa elskeligt Gemyt, det er prægtigt at træffe paa det Slags Folk, han var her i Besøg forrige Sommer - Men nu har jeg vel allerede prøvet Deres Taalmodighed længe nok; og vil derfor snart holde op med at snakke; - Lune er Contrabant i Jylland, eller idetmindste paa vores Egn finder jeg, man tager saa sufisant paa Alt; men luune det forstaaeJyder at være, som jeg slet ikke troer hører os aabenhjertede Fyenboere til. - See saa, nu har min Snakkesalighed Ende. - Hvis De skulde see nogen af Mine da hils kjærligt, eller nogen af Læssøes. Deres søsterlig hengivne gamle Veninde

Caroline Hanck.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (kopi Rigsarkivet)