H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 31. juli 1840

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 31. juli 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

111. Til Henriette Collin.

Glorup den 31. Juli 1840.

Her kommer da min anden Brev-Due fra Fyen! den første fløi til Fru Drevsen, denne maa søge Tvergaden, søge den smukkeste Blomst der og altsaa – god Morgen, min meget nydelige Frue. I Søndags var jeg i Odense og gjorte der en lille Skovtour til »Fruens Bøge«, her traf jeg en Capetain Kayper og Fru Heynen, begge spurgte til Tvergade-Familien og jeg sva­rede, naturligviis: Vulle befinder sig særdeles vel. I Mandags var det en Aftale at Grev Moltkes Vogn skulde afhente mig i Nyborg, jeg lod mig derfor indskrive derhen med Diligensen, i det jeg skulde afsted, kom Gre­ven selv til Odense for at hente mig, han havde sine Damer med, jeg op­dagede snart at jeg skulde kjøre baglænds, og valgte derfor helst ikke at gjøre Forandringer, rullede til Nyborg, ganske ene i den store Diligense; her gjorte jeg nogle Vesitter, som ikke vare videre morsomme, slumrede hos Schalburgs i en alfor kort Seng, spadserede paa Volden og rullede Tirsdag Morgen, i deiligt Veir, til Grev Moltke paa Glorup, samme Dag indtraf her Fru Heynen og Camilla Vedel, vi leve nu sammen et Herre­gaards Liv. Fru Heynen kan mange smaae Sange, har en kjøn Stemme og synger for os, hende hører jeg, Camilla og Blomsterne seer jeg paa. Grevens Mad smager ganske fortræffeligt! den og Blomsterne giver den bedste Duft, saa her lugter godt; min Tragøedie reenskriver jeg rasende paa, den fylder min Tanke, for den føler jeg og saaledes seer De altsaa at alle mine Sandser ere ret vel beskjæftigede.–Igaar havde vi en Masse Præster og Provster til Middag, Geistligheden gjorte det sort for mine Øine; uh! hvor de vare ydmyge og smilede, som Skummet af Catholisismen.

Glorup den 3 August.

Disse Dage ere gaaede hen med at spadsere i den gamle, store Have og reenskrive paa Maurerpigen, jeg er nu færdig med at fuldkommengjøre 3die Act! jeg føler at dette Arbeide er saa heelt og aldeles mit, at det er lykkes mig og at det som dramatisk Værk er langt over Mulatten, saa jeg for første Gang i mit Liv ret er kommet til Bevidsthed om, at jeg er dra­matisk Digter! og at jeg vist vil komme til at levere noget der skal leve, maa leve, som det har sit Liv i mig! hvor jeg længes efter at De og min kjære Eduard skal høre det i sin Heelhed, De kjender jo kun det sønder­lemmede Skelet. Igaar gjorte jeg en meget lang Middagstour med Grevens, nemlig en Reise over 10 Miil, vi kom først hjem Klokken tre i Nat og nu i Dag Klokken 9 er jeg da oppe. Vi vare nemlig indbudne til Hol­steens Huus ved Faaborg, hvor Baron Holsteen, gift med en Datter af Rantzau-Breitenborgs Søster boer! Veien gaaer over Qværndrup og Trolleborg og Baroniet ligger særdeles deiligt mellem store Banker og Skove med en Udsigt til Havet. Jeg blev saa mageløst vel modtaget, som om jeg kunde være en lille Thorvaldsen; det var en underlig Følelse208 for mig nu første Gang efter elleve Aar at nærme mig Faaborg, den By De nok veed spiller en Rolle i Digterens »Leben und Lieben«,–Mine Phan­tasier og Skizzer ere jo alle Blomster fra denne Jordbund, jeg havde en Følelse af en Sammentræffen, som–dog dette mit Brev maa De natur­ligviis ikke vise til Enhver!–Kellermann gav just Consert samme Aften i Faaborg, Baronen indviterede os derhen og vi skulde da herfra om Nat­ten kjøre til Glorup. Vi kom da til Byen. Lige fra Gaden traadte vi ind i Consert Salen, hvor Luften smagte, som Pest, og hvor Kellermann og Faaborg i overnaturlig Størrelse stod klinet op paa den bageste Væg. Her var skrækkeligt! Baronessen besvimede. Jeg traadte ind lige i den Familie, som interesser[er] mig meest i Faaborg–hun var der imidlertid ikke; man sagde mig, den ene af Sønnerne, en særdeles Ven af mig, at der netop igaar var afgaaet Brev til mig, at jeg maatte komme til ham og blive nogle Dage og gjorte jeg det ikke, var det Tegn paa at jeg havde brudt alt Ven­skab. Vi vare nu sammen i Conserten, man viiste mig Ægtemanden, han var ikke smuk! feed og lidt skaldet!–Erindringen er igrunden meget liig med Ravperlerne, gnider man paa dem, kommer den gamle Duft!– Om Natten rullede vi derfra, Fru Heynen, Camilla Vedel og en gammel Frøken Raben og jeg sad sammen, de vidste ikke hvad der opfyldte Digte­ren. – Da vi om Natten i Qværndrup fik nye Heste var jeg inde i Kroen, de fyenske Aviser, nylig ankomne, laae paa Bordet, i den jeg tog stod et Digt til mig; i hvor ubetydelig denne Ting isigselv var, det satte mig øie­blikkelig saa levende mit hele Liv, det forsvundne og det nærværende for Øiet, de Kampe der vare kjæmpede og de Blomster og Frugter der alt hænge omkring paa Grenene for mig! – Da jeg imorges træt og udaset kom til Glorup, laae der paa mit Skrivebord, Brevet fra min Ven i Faaborg, det er saa stærkt og afgjørende skrevet om at komme til ham, der er ud­talt en saadan Mismod, hvis jeg ikke gjør det, at jeg føler jeg maa, skjøndt jeg holder ikke af Gjensyns Scener, i hvor lette de end209 blive, og nu kom­mer det til, at jeg kun ved Grevens Opmærksomhed kan komme der hen og det er fem Mile, altsaa ti for Hestene, sligt kan jeg ikke forlange, og tager jeg om over Nyborg og Odense med Posten, da er det elleve Miil; desuden kommer en anden meget prosaisk Grund, jeg har ikke længer end denne Uge ud reent Tøi, og jeg kan da ikke træde op i Faaborg med: »vil De vadske!« – ja, nu maa jeg speculere her paa. I Dag skal vi til Middag paa den gamle Gaard: Ørebækkelunde, som De finder beskrevet i Romanen »OT«, som Kammerjunkerens Gaard. – Imorgen skal vi til Broholm og Dagen efter kommer Kellermann til os og giver os Musik. Vil De lade Fru Drevsen læse dette Brev?–det kan De nok tjene mig i, jeg synes da der ved ligesom at have sendt hende et ottende Deels Epistel.–Beed Eduard, hilse H. P. Holst, at hele Fyens-Land var forberedt paa hans Komme, at man i Odense og Nyborg spurgte mig hvorfor han ikke havde holdt sit Løfte til Grev Moltke. Greven selv har paalagt mig at sige til Holst, at det gjordte ham ondt at Holst ikke kom herover, og han haa­bede, at dersom han begyndte sin Reise til Udlandet, saa seent, at han lagde Veien over Fyen, han da vilde tage et Par Dage ind paa Glorup, i alle Tilfælde, ventede han ham et andet Aar!

Glorup den 4 August.

Først i Dag gaaer Posten herfra til Nyborg, derfor endnu et Par Ord. Enten seer De mig paa Onsdagaften, eller Tirsdag otte Dage. Jeg er i en stor Kamp med mig selv om denne Faaborg Reise der ligger saa gruelig af Veien og hvorved jeg maa blive otte Dage længer i Fyen, mit Stykke kommer altsaa otte Dage senere ind til Theater Directionen og sligt kan med Hensyn til Opførelsen have megen Virkning. Igaar Middags var vi alle paa Ørebækkelunde, hvor Modtagelsen var saa overdreven varm mod mig, at jeg følte mig ulykkelig, Manden tog mig om Halsen og sagde –ja, det skal jeg mundtligt fortælle Dem, sligt kan man ikke sige om sig selv, selv som Gjentagelse, uden med en Slags Naivitet, og den kan jeg nu ikke lægge i Brevet. Faderen, Louise og Lind ere vel nu indtrufne. Hils dem ret smukt fra mig! Nu lev vel! Deres Gemal, Ungdommen, Broder og Moder min Compliment!

Deres inderlig hengivne Ven

Digteren.

E.S. Den fyldige Simonsen, fra Studenterforeningen skal vise sig i Fyen, hører jeg; han besøger nok Lieutenant Faaborg i Odense!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter