Dato: 10. maj 1853
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 10' Mai 1853

Min kjere Andersen!

Har De, den anden April, erindret mig, saa har det vist undret Dem at De intet Lykønsknings Brev fik. Jeg tænkte paa at skrive, jeg tænkte paa hvormeget Krav De kunde gjøre paa et Lykønsknings Brev, da De i saa mange Dele svæver hen over Livets Vrangside; men jeg føelte dog at De var Dansk og, sIgønt Digteren er hos Zeus medens han fordeler Jorden, dog ægte Dansk, og altsaa slet ikke kunne modtage nogen Lykønskning i Tider hvor det elskede Fædreneland staaer usle re end da den afskyelige Valdemar den fjerde tog Roret, som han med fast Haand, men med ondt Hjerte, styrede til sikker Havn. Hvor finde vi nu en Valdemar? kommer han ikke, saa skal det over tusinde Aars gamle kjere Rige ligge under for Barbariets Jernsepter og Efterkommerne blive Trælle til Sjæle og Legemer. Kan De, nu da min Sorg og Angest ligger aaben for Dem, undres at jeg ikke lykønskede, vel er De kommet et Aar nærmere Graven, men det er ikke nok, kun hvis De var Snese Aar ældre end jeg, som De er Snese Aar yngre vilde jeg maaskee lykønske Dem. At De altimellem tænker venlig paa mig, veed jeg da alle Fortrykte (og det er de sande Danske nu) holde sammen, vær ogsaa vis paa at jeg aldrig glemmer de mange, velsignede, oplivende Timer vi have levet sammen og at jeg altid er Deres sande, moderlige Ven

Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost