Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. juli 1853
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 16 Juli 1853.

Kjære Andersen!

Ingeborg mener, at De længes efter at høre, hvordan vi have det i denne alvorlige Tid, hvorfor jeg vil meddele det med et Par Ord, skulde De have hørt, at jeg havde Cholera, seerDe da, at Rygtet er usandt; i Gaar laa jeg vel under min Kones og min Læges strænge Regimente, fordi jeg havde Cholerine, men den blev standset ved øiebliklige Midler, og idag er jeg udskrevet, og har været i Retten. - Her i Amaliegaden gaaer Alt sin vante Gang; hele Familiens Befindende er for Tiden god; Humeuret saa flinkt, som man efter Omsth: kan forlange; i Torsdags havde vi et muntert Middagsbord hos min Svigerfader. Edvards Familie er paa Rungsted, han selv daglig i Byen, ligesaa Lind; vi Andre blive her paa vor Plads; det vil dog sige, at Harald, som idag har fuldendt sin Examen, reiser paa Mandag Morgen, om Gud vil, til Christinelund; Viggo kan vi ikke drive fra Byen i denne Tid, saa gjerne vi ville; han har derfor begyndt paa ny at læse med sin Manducteur. - Ja kjære Andersen, det nytter ei at ville nægte det, Tiden er alvorlig, blandt de bortkaldte ere nu Professorerne Withusen og Thal, den unge Slesviger, Olsen Bagge, der for kort siden tog medicinsk Examen med egregie; Hans fattige Forældre vare flyttede hertil fra Flensborg for at leve her med deres eneste Barn, hvem en glimrende Fremtid vinkede; men med alt det maa De ikke troe, at vi ere nogle Hængehoveder, eller at vi gaae ængstelige og see paa hverandre; det sees endog meget lidet paa Kjøbenhavn, at den huser saa slem en Gjæst; Tivoli, Charlottenlund, Frederiksberg ere besøgte som sædvanligt; og Folket tager sig meget godt i Tilskikkelsen. Centralcommitteen har i faae Dage faaet 15000 Rdlr. - Theodor er meget ophængt, han har et stort District at visetere daglig, men nu er Viggos Taalmodighed omme'; han staaer og venter paa Brevet, saa. nu skal De slippe for at høre meer Cholera. - Den er i Nykjøbing paa Falster, det skal De dog have endnu. - Lev vel kjære Andersen, vær brav forsigtig; Ingeborg hilser.

Deres hengivne

Drewsen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost