Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juli 1853
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 22 Juli 1853.

241. Fra Adolph Drewsen.

Kjære Andersen!

Som jeg iaften slentrede min sædvanlige Gang hen til vor Gaard i Amaliegaden (: jeg har vel skrevet Dem til, at Theodor har jaget ns udardet slemme Quarteer, og at vi faa af den gamle Stok, der ere blevne den ulykkelige Stad Kjøbenhavn tro, have slaaet vore Pjalter sammen hos Gottlieb bag Hovedvagten?) - tænkte jeg saameget paa Dem; derved kom jeg ogsaa til at tænke paa de mange Billeder, Soten her maler, og som De ikke seer. Jeg fik Lyst at sende Dem et Par Blade af en Billedbog uden Billeder, saaledes som selv det profane Øie kan see dem.

- Gymnastikhuset paa Glaciet ligefor Farvegaden er nu et Liighuus, hvor Tallet af Døde stundom voxer saaledes, at mange Kister maae staae udenfor paa Grønsværet, begloede af Nysgjærrige, som stedse samle sig der, og ikke sjeldent hænder det, at et Liigfølge, som kommer for at hente en kjær Afdød til Jordelsen, maa vende om med uforrettet Sag, thi Liget kan umueligt findes blandt Mængden af disse. - Der er Scenen for første Billede. Det er mørk Aften, en Vagn, fuldpakket med Liig, kjører hen imod Liighuset; Ildsøiler af Tivolis Fyrværkeri stige pludseligt i Veiret ligefor den, Liighestene steile, ville ikke frem, Ligene ryste, eller maaske dandse de, thi i en Kjælder ved Siden af er der Dands og en lystig Polkatoner ud paa Gaden. - (Sand Historie).

- Jeg mødte i Eftermiddag i Bredgaden et Tog. Det var en af de store Vognmands-Arbeidsvogne; dens Læs var kun een Liigkiste, og denne var prydet med en stor Blomsterkrands. Vognen kjørte Skridt for Skridt med sin lette Byrde. Bag den gik sex sorgklædte Mænd, Haandværkere; og en ½ Snes Skridt bag dem 4 til 5 sorgklædte Quinder, hvis Aasyn og Holding tydeligt viste, at ogsaa de fulgte den kjære Døde i den improviserede Liigvogn. -

Jeg saae i gaar eller i forgaars en lille rundrygget Mand, med en egen Gang, og især en egen Bevægelse med Armene gaae over Kongens Nytorv. Kjøbenhavn har i over et halvt Aarhundrede moeret sig over denne underlige Figur; nu betragter den ham med Glæde og Stolthed; thi Prinds Ferdinand vil ikke forlade den, han og Caroline blive i den mennesketomme By. -

Efter dette sidste Lysbillede vil jeg ikke sende Dem flere, skjøndt her er nok af dem; forstaae mig, ikke af Lysbilleder, men af Billeder, som de to første. - Og dog, det vilde være en Skam ikke at see de mange, mange Lysbilleder, vi have. Hvad ere vore Læger ikke for Lysbilleder i denne Tid; Fenger vandrer som en Frelsens Engel, fra Huus til Huus, Dag og Nat, uden at trættes; og altid kommer han med det samme muntre Ansigt som tidligere; endnu har jeg ikke seet ham et Øieblik forknyt; og hvad maa han ikke see! De andre Læger ere ogsaa ufortrødne. - Og hvad er Velgjørenheden her ikke for et Lysbillede! -

- Men nu kommer et af de mørke, som vil bedrøve Dem. Vor gode gamle Madam Thyberg træffer De ikke meer hjemme i Dronningens-tvergade: Hun blev inat hentet til det bedre Hjem. Edvard hentede Jette, som kom en Time før Moderens Død; Inat tage de strax ud Igjen, Chrstian Thyberg med, til Rongsted, saa vi have ikke seet nogen af dem. -

Med Mille Hornemann er det virkelig bedre, siger Fenger i Eftermiddag.

Løverdag Morgen d. 23de Juli 53.

Naar jeg igaar skrev, at Ingen herfra havde talt med Edvards, saa var det urigtigt, thi jeg hører, at Gottlieb var der henne om Aftenen, før Mad : Thyberg døde; han fandt Jette meget fattet, Chr. Thyberg noget mindre. - Da der igaar kom Brev fra Edvard om Forholdsregler for en Diarrhoe, han havde faaet, reiste Theodor ud til Rongsted, og var her tilbage i Aftes Kl 11; han var vel tilfreds med Edvards Befindende, det var kun den saa almindelige Diarrhoe efter længere Tids Forstoppelse; men han paalagde dog E. at holde sig rolig i flere Dage, saa at han idag meldes upasselig i Ministeriet. Dette melder jeg Dem saa omstændeligt, fordi Rygtet kunde sige ham syg, at De kan vide det rette Sammenhæng. Mad. Thyberg bl[iver] begravet i Morgen tidligt; hendes eneste Følge bl[iver] nok Gottlieb og Blom, (: som ogsaa begraver sin Svigermoder, og Svigerinde, eller en anden nær Slægtning) med mindre jeg skulde faae saa mange Kræfter, at jeg kan humpe med. - Natten har været ret god her, for Ingb: uden Diarrhoe, men den indfinder sig vist igjen, ligesom de foregaaende; thi hun sagde mig i dette Øieblik, (: læs det i en munter Tone) at det kjørte i hendes Mave med 6 Heste. -

Ja Andersen, Tonen er, reent ud sagt, blevet meget beskidt her i Staden; Diarrhoe og atter Diarrhoe er et Hovedthema for Conversationen; baade mellem Damer og Herrer, ved Bordet og udenfor; der afhandles med stor Uforbeholdenhed baade Farven, Flydenhedens Grad, Hyppigheden og deslige. Det er dog rædsomt, kan jeg høre Andersen sige, - ja - men det er saa naturligt, kjære Andersen. - Jeg skulde næsten troe, at der paa Tivoli spilles Diarrhoe-Galopper, tænk blot, hvor udmalende de kunde gjøres! - Nu bliver De rædsom, siger vist Andersen. -

- Det undrer Dem vist at faae saa langt et Brev fra mig; men jeg har i disse Dage kun maattet beskjæftige mig saa smaat med Forretninger, og har kun taalt at gaae ubetydeligt ud, derimod er der paakommet mig en usædvanlig Trang til at meddele mig med vore Fraværende; Jonna faaer hver Dag et næsten ligesaalangt Brev. -

Fra Ingeborg har jeg de kjærligste Hilsener, hun er undskyldt fra at skrive, da hun stændig ligger, hun tænker saa ofte paa Dem. -

- Løverdag Middag. - Fra Rungsted er der Brev, at Edvard er i God Bedring; Lind bragte gode Efterretninger fra Collin og sine. - Ingeborg har det ganske godt, har skrevet lidt til Christinelund. - Et sørgeligt Dødsfald er her, Lægen Peter Bramsen, en dygtig Mand, Broder til Tandlægen. -

Vi havde ventet Brev fra Dem; De har vel faaet mit sidste lange Brev? det skrev jeg for et Par Dage siden. De maa i denne Tid jevnlig lade høre fra Dem, eller[s] blive vi angste for Dem. -

Dere[s] hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost