Dato: 4. august 1853
Fra: Ingeborg Drewsen, f. Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 4 Aug 1853.

245. Fra Adolph og Ingeborg Drewsen.

Kjære Andersen!

Nu er De da, vil jeg haabe, lykkelig og vel paa Silkeborg; hvem der var saa lykkelig at kunne være paa dette velsignede Sted og hos de rare Mennesker! Men hvad kan det nytte at ønske,jeg kanjo ikke komme der, og jeg kunde i denne Tidjoikke være herfra med Ro, og med rolig Samvittighed, baade qua Embedsmand og qua Familiefader.

- Vi have det her ved det Gamle; endogs.aa i den Grad, at Ingeborg endnu ligger; dog er der Haab om, at hun mueligt kan komme op idag; snart har hun Tidens Diarrhoeer, snart Neuralgi, der ogsaa slaaer sig til Diarrhoe; dette er nu saamoderne. Gottlieb, Gusta, Theodor og Viggo holde sig brav; jeg kan ikke komme rigtigt til Kræfter. Igaar kjørte vi tid til Rygaard i Anl. af Louises Fødselsdag (: der have de det godt, Svigerfader inclusive) og om Eftermiddagen maatte jeg i Havesælskabet, fordi jeg fungerer for den fraværende Formand; men dette har ans trængt mig saa meget, at jeg idag er temmelig kraftesløs, saa at jeg har havt ondt nok ved at gaae nogle Ærinder, et Brev fra Valdemar gjorde nødvendige. Han har havt det Uhæld, at den Anviisning, han havde forlangt til Paris, udeblev i længere Tid, og uagtet han skrev tre Gange om den; jeg fik idag fat paa Blom, og erfarede, at hans Anmodning rigtigt var kommet; og at Blom havde bragt Brevet ud til Bramsen paa Landet, da det var addresseret til Bramsen alene; men der var det blevet aabnet og de havde seet Indholdet. Imidlertid blev Bramsen, som er meget ængstelig for Cholera, upasselig, saa kom Peter Bramsens Død, og over alt dette glemte Bramsen Brevet ude hos sig, indtil Erindringsskrivelsen kom fra Valdemar; nu er Anviisningen sendt for tre Dage siden. - Vilde De meddele dette til Michael, somjo bør vide det. - Valdemar var meget tilfreds med sin Reise, da der overalt vises ham Forekommenhed; han var indbudt til den danske Minister. Lind og Edvard ere her nu, alt godt paa begge Steder. Det synes nu virkelig, som om Epidemien her er paa sin Tilbagegang, men Provindserne kunne vel ogsaa [vente] nogle af dens Sendebud, dog vil jeg haabe og ønske, at de ikke maae blive saa strænge, som deres Herre her i Kjøbenhavn.

Hils Malle paa det kjærligste fra mig; mine Tanker gaae saa tid t over til Silkeborg; og det gjør mig saa ondt for hende, da hun vist er ængstelig; - maatte Silkeborg dog blive forskaanet for Soeten. -

- Lad være at spise Aal; det er fristende nok paa Silkeborg for en Ynder som Dem, kjære Andersen, men lad det være! - Vogt Dem for de Sammensurier De stundom byder Deres Mave. Den er stærk, det troer jeg gjerne, men »den kan ta'es«! Sørg De ogsaa for, at vi kunne sees igjen.

Deres hengivne

A. Drewsen.

Min kjere velsignede Andersen.

Tusinde Tak for Deres kjerlige Brev, jeg har ikke kundet svare paa det; da jeg første Gang idag har faaet Lov, at være to Timer oppe og jeg kan kun taale at skrive et Par Linier. Det er ikke noget at ængste sig over, og jeg haaber, at jeg med Guds Hjelp snart skal blive rask. Jeg haaber, at De nu vil have det bedre, da Sygdommen jo nu synes at ville aftage lidt, og da De vist ogsaa har det bedre paa Silkeborg. Hils Malle mange Gange fra mig [,]ogsaa Michael. Naar jeg bliver rask skal jeg skrive mere til Dem. Lev vel, vor Herre beskjerme os alle, og give at vi maa mødes glade igjen.

Deres trofaste og kjerlige

Ingeborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost