Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. august 1853
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

8 Aug 1853.

246. Fra Jonas Collin.

Kiære Andersen

overbeviist om, at De er saa riigt begavet med Breve, saa at De kan holde Skridt med de sørgelige Begivenheder i Kiøbenh., har jeg et Par Gange lagt Pennen som var taget i den Hensigt at opvarte Dem med nogle Linier; den ene Gang var endog en heel Side færdig, men den behagede mig- ikke og blev altsaa tilintetgiort; desuden kan De ingen Nyheder faae fra mig, thi inden jeg faaer noget at høre fra Kbh. og medens jeg derpaa over Kbh. skal sende det til Jylland, har De faaet det directe. Jeg hører at Fødselsdagshøitidelighederne gik ind paa Silkeborg af Frygt for Forkiølelse; de tilbageblev[ne] Kiøbenhavnere ere ikke saa bange; thi der har ingensinde om Sommeren været, om Søndagen, mere Færdsel paa Strandveien ud til Dyrehaven og Charlottenlund end i Aar og det til sildigt ud paa Aftenen; efter paalidelige Folks Forsikkring blev der næstsidste Søndag fortæret, paa Tracteurstederne uden for Vesterport, fra Tivoli og til Alleenberg - sex tusinde Portioner Rødgrød, og drukket alt det Øl og den Punsch, som der kunde udhældes; Jeg er vis paa, at De ved Tanken derom føler Rumleri i Deres Mave.

Louises Fødselsdag (De husker vel at den var den 3 Aug) gik ogsaa af i al Stilhed, men dertil var Stemningen Aarsagen, nemlig Tanken om de mange Ulykkelige, Unge og Gamle, hvis Taarer i den sidste Tid have flydt; de mange Forældreløse beklager jeg især. Lev vel

Deres faderlig hengivne

Collin.

Tekst fra: Silkeborg Bibliotek (web)