Dato: 19. august 1853
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 19 Aug 1853

Kjære Andersen!

Det var os meget kjært at vide Dem i god Behold paa Silkeborg, hvor der jo maa være blødt, som der er smukt og venligt - medens den fæle Sky fra Asien gaaer forbi - som vi nu haabe. Den har ret uhyggelig formørket denne ellers saa deilige Sommer. Igaar forlod Sommeren os, troer jeg. Her var saa koldt, at jeg frøs i Vinterfrakke. De har Ret! den spændende Krigstid var med hele sin Blodstrøm dog en begeistrende Tyrtæus-Genius, der fløi med Seierssange over vore Hoveder - medens Uhyret med de giftdryppende Flaggermusvinger minder mig om »den skumle Drage, der kommer flyvende, slangespraglet neden fra Mørkets Huler, hin Nidhug der slæber Lig med sine Vinger og svæver med Gravluft over Sletten; men nu skal han synke (til sin Afgrund igjen)« - synger Vola tilsidst og den Spaadom haaber jeg er begyndt at opfyldes.

Deres lille smukke Pesttids-Psalme skulde De sende til »Kirketidenden« - der vilde den vist blive vel modtaget og finde Gjenklang i mangt beklemt Bryst - den begynder Davidisk med det faldende Løv (= Græsset der staaer idag og falder imorgen) men hæver sig christelig-barnlig til det »Abba - Fader« - og det: »skee Guds Villie!« som vi vel Alle har behøvet at mindes om - og - til Modvægt mod det faldende Løv - om Spurven, der ikke falder til Jorden uden hin kjærlige Villie.

Midt i al denne Tids Uhyggelighed hører man dog mange smukke Træk af Kjærlighed og Selvopoffrelse, og De skal see - efter denne Ragnaroktid kommer ogsaa en Gimletid her i Verden.

Det var en honnet Buldogge, der ikke nænnede at bide Hul i Deres Hæl - Alverdens Hundebid uden Hul ere jo uskadelige. Saaledes gaaer det ogsaa med alle de Recensentbid, der ikke virkelig saare den poetiske Nerve. Tiden synes allerede at være bleven mildere i sine Domme. Har De seet Fr. Barfods Fortællinger af Danmarks Historie? Bogen slutter med et Overblik over den nyeste Litteratur. Der er De ogsaa omtalt med smuk og varm Anerkjendelse. Her har vi det, Gud skee Lov, ret brav. Jeg har vel endnu en Deel Kighoste. Endnu har vi været frie for Cholera, men den har været i Alsted l Miil herfra, og naar nu, sidst i denne Maaned, Eleverne komme her hjem, en Deel af dem fra smittede Steder - og skal sove nogle og 30 i hver Sovesal, bliver det mindre sundt. Dog saa er Dragen maaskee fløiet ned i sin Hule. Kommer De paa Deres Hjemreise i vor Nærhed og her fremdeles er Sundhed, saa vil det glæde os at see Dem her igjen. De hjerteligste Hilsener fra min Lucie og Deres

venligst hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost