H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted 2. juni 1854

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. juni 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Venedig 2 Juni 1854.

Rejsen herned har været meget behagelig og riig paa Afvexling. Dampskibsfarten fra Kjøbenhavn til Kiel gik i det bedste stille Veir og næste Formiddag vandrede jeg alt om paa Jomfrustien i Hamburg. I Theatret saae jeg en Birchpfeiffersk Behandling af Romanen Jane Eyre, i hvilken Hovedrollen blev fortræffeligt udført. - I en Tour kjørte jeg fra Geneve til Leipzig, hvor just den store Boghandler Messe holdtes, og var Dagen efter i Dresden; den første Vesit her er naturligviis hos den evig unge guddommelige Madonna, som Raphal har aabenbaret os. De veed at den unge Drevsen er med mig; jeg blev, og han altsaa ogsaa, strax indbudt til at have Plads hver Aften vi var her, i Intendantens Loge, der er den halve Deel af Hofdamernes Loge, her sad vi nu nok saa stift under Silkedecorationer og paa Fløiels Stole. Intendanten, Excellensen Lüttichau, hvem jeg fortalte om Bournonvilles Angagement [!] i Wien og hans ypperlige Balletter, fik stor Lyst til at faae den danske Ballet paa Dresdens Theater og bad mig at skrive til ham derom, hvilket jeg strax har gjort. Det er jo ganske interessant om Folk ude fik at see den danske Dygtighed ogsaa i den Retning.

En riig Famile "Serre" der have en stor Eiendom ved det sachsiske Schweitz fik mig med Drevsen ud paa deres Gods i sex Dage hvor vi havde det ganske udmærket; saa gik Reisen / til Prag, hvor hele Byen var i stor Bevægelse med at bevidne Festligheder til Keiserens og Keiserindens Modtagelse Pindsedag. Hele Veien, langs Jernbanen ned mod Wien var med Æreporte. Jenny Lind gav en stor Koncert for de fattige Børn i Kaiserstaten, hun indbød mig og Drevsen i sin Loge og vi høre igjen hendes deilige Sang, næste Dag tilbrage vi Middagen hos hende og hun kjørte os lidt ud om Byen. I Burgtheater havde Drevsen og jeg fri Plads hver Aften, kort jeg kan kun rose Udlændernes [!] Opmærksomhed mod mig, derimod har jeg endnu aldrig noget Sted mødt en saa kold, saa aldeles ringe Opmærksomhed hos nogen af vore Diplomater, som hos den danske Bille-Brahe, en Tjener bragte os hans Kort det var hele Høfligheden, han havde Selskab hvor han ikke engang indbød os, vi havde gjort Vesit, jeg bragte ham Brev fra hans Broder i Kjøbenhavn. Alle Danske, saaledes Bournonville, der tidligere kom hjem, klagede i høi Grad, jeg gjør ingen Fordringer, har vel heller ikke Ret, men, som sagt jeg er forvænt af at behandles vel af dygtige Folk. Reisen paa Jernbane ned til Laibach er noget af det meest Interessante jeg har seet. Sprængninger gjennem Klipperne, mægtige Tunler; og altid i den ældgamle Guld-Natur, gjennem de store dybe Skove, fulgte os Tanke-Traaden, som fører mig i Erindringen om deres herlige Fader. Triest er en prægtig Stad. Skuet, om Aftenen da vi kom og oppe fra Fjeldveien vist 12 Gange Rundetaarns Høide, saae ned paa Byen, ved de Gasbestraalede Gader var saa storartet; som fra en Ballon betragtede vi den straalende Pragt og det udstrakte Adriaterhav. Vor Konsul, Øesterreicher, der er Kommandeur af Danebrog, viste os megen Venlighed, det kan jeg derimod ikke sige om Adriaterhavet, det var saa vredt, som da Horaz [Horats] sang om det; jeg var meget søsyg; iforgaars kom vi her til det forunderlige Venedig, denne døde Scene paa Vandet, og have mødt flere Danske, saaledes den yngste Baron Bertouch med Kone; Kaptajn Stampe, Andreas Aaagesen, & Marstrand hører jeg er her endnu. Idag er det Pindsedag, alle Klokker ringe nu gaae vi til Kirke. Igaar besøgte vi Doge-Palaiset, saae de rige store Sale med den forunderlige Billedpragt og var inde i de skumle, evignatsorte Fængsler, jeg havde nær faaet ondt i denne Rædsel. - / . -

Botzen 8. Juni.

Ja saa langt er jeg nu, og benytter en ledig Time for at slutte dette mit Brev. Fra Venig [Venedig] gik det paa Jernbane til Verona. I det store Amphitheater var opreist et lille pjaltet Theater, omtrent som jeg giver det samme Sted i Improvisatoren; der blev ved Daglys spillet Komedie, neppe meer end 20de Deel af de mægtige Steenbænke vare besatte, det Hele saae ogsaa parodisk ud til den gamle Romertid. Om Natten havde jeg det Uheld at faaet [!] et Stik i Kinden, Gud veed af hvilket Dyr det er alt tredie Dag og brænder stærk, er meget hævet, men jeg vil dog see an lidt! fra Pesciera seilede jeg over Lago dal Garda, der har, op ved Riva, vilde, smukke Kyster og Veien der fra til Trient er storartet, som i Schweitz. Det er imidlertid en mærkelig behagelig Forandring at komme fra Lombardiet, hvor man prelles og hvor Mennskene synes tvære og runde, ind i Tyrol, hvor alt er venligt og opmærksomt. - Nu gaaer Touren til München og der haaber jeg at erholde et lille Brev fra Dem, posterestante. Indlagte vil De jo nok være saa venlig snarest at sende til Boghandler Reitzel, jeg lovede at De fra Reisen skulde høre fra mig om den unge Reitzel, som der opholder sig, men jeg har ikke faaet Tid at skrive før nu. Hils Deres Moder, Søstre og Brødre, Svogeren og Deres fortræffelige Onkel med Alle i hans Hjem. Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

[langs kanten på sidste side:] Efter at Brevet her er skrevet forandrede jeg Bestemmelsen og lader Reitzel sende Dem Deres.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 13-14)