Dato: 19. juni 1854
Fra: Ingeborg Drewsen, f. Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

255. Fra Adolph og Ingeborg Drewsen. Kjøbenhavn d. 19 Juni 1854.

Kjære Andersen!

Jeg kan ikke sige Dem, hvor inderligt ondt det har gjort os at høre om Deres Sygdom, der volder Dem saamegen Smerte og Uro, og ikke kan Andet, end forstyrre Dem den Glæde og Adspredelse, De skulde hente af Rejsen. Vi kunde Intet høre fra Dem, der vilde glæde os mere, end at De er befriet fra Smerterne, og atter kan glæde Dem ved Livet, og ved den mageløse Hylding, De modtager overalt, hvor De viser Dem. - Jeg nærer det mig saa kjære Haab, at Einar dog er Dem til nogeri Trøst under Deres Sygdom; thi om ogsaa Ungdommen har sin egen, os Ældre ikke altid behagelige Maade at tage saadanne Forholde paa; (og hvis det ej skulde være Tilfældet med Einar, vil Deres saa kjærlige Hjerte vist bære over med ham og tilgive ham det), saa har De dog i ham En om Dem, der hører til Deres Egne, og som af Hjertet elsker Dem, og det, haaber jeg, er Dem af og til til nogen Trøst. - Med Hs. til hans Breve kan jeg berolige Dem med, at de alle aande Glæde,jeg kan gjerne sige Jubel over den herlige Reise, han skylder Deres saa store Godhed, samt at de bære Vidne om hans Taknemlighed mod Dem. -

- Her leve vi, som De kan begribe, i Bryllupsforberedelser, og her har vi jo atter Anledning til at takke Dem for den smukke Brudevise, De har sendt os; den er nu hos Bogtrykkeren, hvor jeg lader trykke en 80 til 100 Exemplarer. - Einar har vel sagt Dem, at jeg til München sendte ham et lille Pengebidrag til Reisen paa 50 B# det var Deres Anbefaling i et tidligere Brev, der ledede min Bestemmelse, saa at han ogsaa forsaavidt maa takke Dem derfor. -

Kjøbenhavn og dens Beboere, med Alt hvad der angaaer dem, naturgviis med Undtagelse afprivata og privatissima, staae og gaae omtrent, som da De reiste; jeg veed ikke, om det kan interessere Dem, at Mad. Nielsen, - Skuespillerinden - har havt saa voldsomme Anfald af Næseblod, at hun i flere Dage har ligget med Iis paa Hovedet, og Theodor har været meget angst for hende. Theatrets Fremtid seer det i det Hele lidt ynkeligt ud med, thi Bournonville bl[iver] vist capret i Wien, og det lader til at blive Alvor med Nielsens Bortgang fra Theatret; Fru Heiberg er med Pætges reist til et Bad for at hente Kræfter, men hun er svag. - Jeg fik nu det Budskab, at den eneste tilbageværende af mine Halvsødskende, Simon Drewsen, er død i Eftermiddag; Dødsfaldet er vel ikke i og for sig sørgeligt, da hans Tilværelse ei var meget glædelig, men jeg havde alligevel ønsket, at det først havde skeet efter Brylluppet. - - Jeg haaber, at dette Brev vil træffe Dem i München; da jeg strax skrev efter Deres Anviisning i det Brev, vi modtog i Formiddags, vel uden Dato, men med Poststempel fra den 16de. - Da Einar har modtaget Vexlen, maa han ogsaa have faaet Oplysningen om Dampskibenes Afgang. - Maae jeg bede Dem hilse Einar, det glæder mig, at han kan underholde sig med Engellænderen; det maada gaae paa Tysk? Tak, inderlig Tak, kjære Ven, fort al den Godhed og Kjærlighed til Einar, der fremlyser af hver Linie i Deres Breve. -

Deres stedse hengivne

Drewsen.

[Fra Ingeborg Drewsen]

Min kjere Ven!

Det er da ret kjedeligt, ja næsten sørgeligt, at De er saa daarlig, og har lidt og lider saa meget, det har da forstyrret Deres Rejse meget; jeg haaber at Einar dog er Dem til nogen Trøst, det har jo vist været galt, at De er vedblevet at rejse, men det veed man jo ikke, naar man gjør det; det gjør alle her saa ondt at De er syg, jeg haaber snart at høre, at De har det bedre. Paa Torsdag, den 22de skal Valdemars Bryllup staae, tænk saa paa os. - Einar skriver, at der kommer saa mange af Deres Beundrere til Dem, saa De har vel Selskab nok. Fader hilser Dem. Henrik Stampe er kommwr hweril ofa. Valdemar er fuld af tusinde Spektakler, han vælter Styrebade i Viggos Seng, vælter Viggo ud af Sengen o.d.l., De seer deraf, at Humeuret er godt. Vil De hilse min søde kjere Ejnar saamange Gange fra mig. Gud være lovet, at han har det godt, jeg haaber han tænker flittigt paa mig. Lev vel nu vel, min egen kjere Ven, Gud give det næste Brev maa sige os, at De er rask igjen. Det ønsker jeg inderligt

Deres trofaste

Ingeborg

[Med A. Drewsens Haand under noget Krimskrams:]

Slutningen er fra Rigmor, der beder "H. C. Andersen og Einar om strax at komme til hende - hendes Ord er egenlig: "at De skal komme herud i Morgen kjønt".

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost