H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonas Collin d.æ. til H.C. Andersen 6. juli 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. juli 1855
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

262. Fra Jonas Collin.

Fred. Form. 6 Jul. 855. Kbhavn.

Kiære Andersen

Deres Brev af 3 d. M. modtogjeg nu. En heel Pakke af »Mit Livs Eventyr« arriverede i Gaar til Drewsen, som omdeelte dem og i den Anl. sender vedlagte Seddel; jeg læste allerede en Deel deraf i Gaar Aftes. Efterretningerne fra Christine1und ere ret gode, men uden Ængstelse kan , man dog ikke være; dette bestemte ogsaa Augusta, som kom hiem i Tirsdags, til, i Morges atter at reise derhen til Trøst og Husvalelse ikke mindre for Ingeborg end for Jonna; det var meget kiærligt af Augusta. - Deres Brev til Jette Wulff lagde Lars strax i Postkassen. Hvad giør den Marmier i Hamborg? Jeg troede han var død. Fra Louise Lind og Jette Collin har jeg Gienhilsener. I Dag blive Gades Tvillinger døbte (Johan Felix og Emma); Pauline Drewsen spiste her i Gaar Middags; hun befinder sig legemlig vel; men Sindet! Stakkels Pauline, nu forestaaer snart Operationen.

Viggo, Einar og Harald fik Deres Hilsen ved Kaffebordet; thi der seer jeg Harald, som forresten er paa Tømmerpladsen; han finder sig nu godt i sin ny Stilling.

Henr. Stampe lider endnu af Smerter i sit ene Been; Følgen af et farligt Fald med hans Ridehest, som blev sky, steilede, og gik bag over i en Grøft; Gud skee Tak, at han slap saaledes derfra. Paa Nysø er i denne Tid stor Conflux af den Dalgasiske Slægt, 21 Personer, foruden Husets Egne.

Heden her er slet ikke utaalelig. Theodor finder den er tilpas. - Om Jette Collins Reise, er ingen bestemt Beslutning tagen; hun benytter daglig Dyrbadene.

Noget egentligt Conversations-Thema er mig for Øieblikket ikke bekiendt. Kirkegaards for »Øieblikket« kiender jeg ikke; Viggo og Theodor holde det. Lev vel!

faderligst hengivne

Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost