H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 12. juli 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden 12 Juli 1855.

Kjæreste Ingemann!

De erindrer fra »mit Livs Eventyr«, mit Træ i Maxen, hos Familien Serre, De vil da kjende lidt til Stedet hvor jeg nu er og imorgen har opholdt mig hele otte Dage; det ligger omtrent lige langt fra Toeplitz, som fra det sachsiske Schweitz, her er meget smukt; mit Træ staaer frodigt og stort lige ved Dybden; naar jeg sidder paa Bænken her seer jeg, som Fuglen fra Luften seer, ned paa en stor Landsby, med Enge hvor Høet staaer i Stakker, Bøhmens blaanende Bjerge har jeg for mig og rundt om, paa den Grund jeg er voxe Kirsebærtræer og Kastanier. Faarene gaae med Klokker, der klinge, som var jeg i et Alpeland. Serres Eiendom er dertil en prægtig gammel Gaard, med hvælvede Gange og et mægtigt Taarn; Fruen er i høieste Grad god og opmærksom mod mig, smuk Musik hører jeg, Componister, Poeter og andre skikkelige Folk flyve ud og ind, som var det et aabent Herberg. -Jeg har desuagtet ganske min Frihed, gaaer og kommer, som jeg vil, og saaledes føler jeg mig vel her, men det er Menneskene som meest bidrage dertil, og jeg føler paa denne Reise mere end før, at jeg trænger til, om ikke Familieliv, saa dog Mennesker jeg holder af, at være sammen med; derfor bliver min Lyst til denne Gang at besøge Italien daglig mindre;jeg kommer rimeligviis heller hjem til Vinteren, nu flyver jeg om otte Dage til Munchen og da ind i Schweitz hvor jeg ret tænker at leve ind i Alpenaturen, giver kun Gud mig Sundhed og et fornøiet Sind, dette sidste har egentligt manglet mig endnu den hele Reise; denne var[ede] jo rigtignok kun Dage, men disse vare mig næsten piinlige. Hamborg syntes mig en tom Børs, Veien til Berlin, en støvet koghed Kathakombe; jeg havde ikke Lyst at besøge Nogen i Berlin, gik derfor ikke til en Eneste, kun Theatret besøgte jeg, hvor jeg saae Balletten Esmeralda efter Victor Hugos Roman; i Dresden hørte jeg Meyerbeers Propheten, der slet ikke tiltalte mig, bedre er derimod Nicolais Opera: De lystige Koner i Windsor, der er Characteer og Farve. - Først herude i Guds Natur, hos venlige Mennesker er jeg igjen ligesom levet op! hjemme fra har jeg modtaget to Breve fra gamle Collin, disse ere de eneste der ere sendte mig, men nu haaber jeg, naar dette naaer Dem da vederqvæger De mig med et Par Ord, skriver De snart da vil De sætte der paa »Dresden postrestante«, skulde det imidlertid indtræffe efter at jeg er afsted, da vil man paa Posthuset her vide hvorhen Brevet skal gaae for at finde mig. De vil nu have faaet: »Mit Livs Eventyr«, jeg overdrog Hr Delbanco at besørge det; ogsaa Lieutenant Pedersen i Sorø skulde have eet, jeg tænker De begge have samme; jeg gad nu vi[d]st med hvilket Hjertelag denne Bog hjemme optages! - I Toeplitz er ikke, som man har sagt, Cholera, derimod i Prag; den aftager i Wien, men det er dog ængsteligt med denne Sygdoms Løbenomkring, man kan paa Jernbane flyve den imøde før man veed det. - Tydsklands berømteste Characteer-Skuespiller Davidson, (egentligt en polsk Jøde af Fødsel, siger man), er i Dresden og glimrer som Richard den 3die, Schylock, og Otello, jeg har endnu ikke seet ham. - Professor Vogel von Vogelstein boer ikke i Dresden, men i Munchen, der, rimeligviis seer jeg ham og skal bringe Deres Frues Hilsen. Borgen i Nürnberg er i denne Tid blevet færdig efter en stor Restauration og indviet med middelalderlig Stads og Festlighed. - Fra Kjøbenhavn veed jeg at Gades Børn ere blevne døbte: Felix og Emma, Drengen er saaledes opkaldt efter Felix Mendelssohn. - Nu er vel i Sorø Ferien begyndt og altsaa Swanes borte, ere de der endnu da bring ham og hans Kone min hjerteligste Hilsen, saaledes ogsaa Knuths og hvem af fælles Venner og Bekjendter der venligt huske mig! - Tænk nu selv paa at flyve ud med Deres Kone; i fire Timer er De fra Stetin i Berlin og i fem Timer naae De derfra Dresden; hele Tydsklands Reisen er saaledes, naar Søetouren er endt, dog ikke mere end det er at tage fra Sorø til Kjøbenhavn i Udstillingstiden; glem fra tidligere Tid den lange Vei det var her ned, nu flyve vi, paa Fausts-Kappe. - Jernbane-Flugten vil De komme til at erkjende er den meest poetiske Flugt vi legemstunge Mennesker heel og holden kunne gjøre. En Indbydelse har jeg faaet at komme til et Gods i Schlesien, det er hos den berømte Pjanist og Componist Henselt, men jeg gjemmer det til en anden Sommer; Fru Henselt har jeg lært at kjende her i Maxen, det er en aandfuld, elskelig Kone; Literatur kjender hun særdeles til ogsaa Deres Arbeider havde hun læst flere af; det er i det Hele mærkeligt hvor Meget der er af danske Forfattere udbredt og læst i Tydskland, kun blander man endnu lidt Forfatternes Fædrelande, slaaer Danmark sammen med Norge eller Sverrig; dog Dem, Øehlenschlæger og mig veed næsten Alle om at vi ere danske. Gid jeg kunde titte lidt ind i Stuen til Dem og Deres herlige Kone, hils hende inderligt; ogsaa Deres Pige beder jeg Dem bringe en Hilsen og De selv - ja De glæder mig jo snart med Brev og hører De tale godt om min sidste Bog, saa siig mig det kun, men kun godt! - Lev hjertelig vel! Gud bevare Dem frisk og glad!

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen

[Tilføjelse i margen s. 4:]

Professor Dahl er i høi Grad svagelig og udtæret, neppe til at kjende, han bad mig hilse Dem og Deres Kone.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Maxen ved Dresden 12 Juli 1855.

Kjæreste Ingemann!

De erindrer fra "mit Livs Eventyr", mit Træ i Maxen, hos Familien Serre, De vil da kjende lidt til Stedet hvor jeg nu er og imorgen har opholdt mig hele otte Dage; det ligger omtrent lige langt fra Toeplitz, som fra det sachsiske Schweitz, her er meget smukt; mit Træ staaer frodigt og stort lige ved Dybden; naar jeg sidder paa Bænken her seer jeg, som Fuglen fra Luften seer, ned paa en stor Landsby, med Enge hvor Høet staaer i Stakker, Bøhmens blaanende Bjerge har jeg for mig og rundt om, paa den Grund jeg er voxe Kirsebærtræer og Kastanier. Faarene gaae med Klokker, der klinge, som var jeg i et Alpeland. Serres Eiendom er dertil en prægtig gammel Gaard, med hvælvede Gange og et mægtigt Taarn; Fruen er i høieste Grad god og opmærksom mod mig, smuk Musik hører jeg, Componister, Poeter og andre skikkelige Folk flyve ud og ind, som var det et aabent Herberg. - Jeg har desuagtet ganske min Frihed, gaaer og kommer, som jeg vil, og saaledes føler jeg mig vel her, men det er Menneskene som meest bidrage dertil, og jeg føler paa denne Reise mere end før, at jeg trænger til, om ikke Familieliv, saa dog Mennesker jeg holder af, at være sammen med; derfor bliver min Lyst til denne Gang at / besøge Italien daglig mindre; jeg kommer rimeligviis heller hjem til Vinteren, nu flyver jeg om otte Dage til München og da ind i Schweitz hvor jeg ret tænker at leve ind i Alpenaturen, giver kun Gud mig Sundhed og et fornøiet Sind, dette sidste har egentligt manglet mig endnu den hele Reise; denne var jo rigtignok kun Dage, men disse vare mig næsten piinlige. Hamborg syntes mig en tom Børs, Veien til Berlin, en støvet koghed Kathakombe; jeg havde ikke Lyst at besøge Nogen i Berlin, gik derfor ikke til en Eneste, kun Theatret besøgte jeg, hvor jeg saae Balletten Esmeralda efter Victor Hugos Roman; i Dresden hørte jeg Meyerbeers Propheten, der slet ikke tiltalte mig, bedre er derimod Nicolais Opera: De lystige Koner i Windsor, der er Characteer og Farve. - Først herude i Guds Natur, hos venlige Mennesker er jeg igjen ligesom levet op! hjemme fra har jeg modtaget to Breve fra gamle Collin, disse ere de eneste der ere sendte mig, men nu haaber jeg, naar dette naaer Dem da vederqvæger De mig med et Par Ord, skriver De snart da vil De sætte der paa "Dresden post restante", skulde det imidlertid indtræffe [overstr: her] efter at jeg er afsted, da vil man paa Posthuset her vide hvorhen Brevet skal gaae for at finde mig. De vil nu have faaet: Mit Livs Eventyr", jeg overdrog Hr Delbanco at besørge / det; ogsaa Lieutenant Pedersen i Sorø skulde have eet, jeg tænker De begge have samme; jeg gad nu vist med hvilket Hjertelag denne Bog hjemme optages! - I Toeplitz er ikke, som man har sagt, Cholera, derimod i Prag; den aftager i Wien, men det er dog ængsteligt med denne Sygdoms Løbenomkring, man kan paa Jernbane flyve den imøde før man veed det. - Tydsklands berømteste Characteer-Skuespiller Davidson, (egentligt en polsk Jøde af Fødsel, siger man), er i Dresden og glimrer som Richard den 3die, Schylock, og Otello, jeg har endnu ikke seet ham. - Professor Vogel von Vogelstein boer ikke i Dresden, men i München, der, rimeligviis seer jeg ham og skal bringe Deres Frues Hilsen. Borgen i Nürnberg er i denne Tid blevet færdig efter en stor Restauration og indviet med middelalderlig Stads og Festlighed. - Fra Kjøbenhavn veed jeg at Gades Børn ere blevne døbte: Felix og Emma, Drengen er saaledes opkaldt efter Felix Mendelssohn. - Nu er vel i Sorø Ferien begyndt og altsaa Swanes borte, ere de [overstr: he] der endnu da bring ham og hans Kone min hjerteligste Hilsen, saaledes ogsaa Knuths og hvem af fælles Venner og Bekjendter der venligt huske mig! - Tænk nu selv paa at flyve ud med Deres Kone; i fire Timer er De fra Stetin i Berlin og i fem Timer naae De / derfra Dresden; hele Tydsklands Reisen er saaledes, naar Søetouren er endt, dog ikke mere end det er at tage fra Sorø til Kjøbenhavn [overstr: til] i Udstillingstiden; glem fra tidligere Tid den lange Vei det var her ned, nu flyve vi, paa Fausts-Kappe. - Jernbane-Flugten vil De komme til at erkjende er den meest poetiske Flugt vi legemstunge Mennesker heel og holden kunne gjøre.

En Indbydelse har jeg faaet at komme til et Gods i Schlesien, det er hos den berømte Pjanist og Componist Henselt, men jeg gjemmer det til en anden Sommer; Fru Henselt har jeg lært at kjende her i Maxen, det er en aandfuld, elskelig Kone; Literatur kjender hun særdeles til ogsaa Deres Arbeider havde hun læst flere af; det er i det Hele mærkeligt hvor Meget der er af danske Forfattere udbredt og læst i Tydskland, kun blander man endnu lidt Forfatternes Fædrelande, slaaer Danmark sammen med Norge eller Sverri; dog Dem, Øehlenschlæger og mig veed næsten Alle om at vi ere danske. Gid jeg kunde titte lidt ind i Stuen til Dem og Deres herlige Kone, hils hende inderligt; ogsaa Deres Pige beder jeg Dem bringe en Hilsen og De selv - ja De glæder mig jo snart med Brev og hører De tale godt om min sidste Bog, saa siig mig det kun, men kun godt! - Lev hjertelig vel! Gud bevare Dem frisk og glad!

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen

[Langs kanten:]

Professor Dahl er i høi Grad svagelig og udtæret, neppe til at kjende, han bad mig hilse Dem og Deres Kone.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 367-70)