Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. juli 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden 14 Juli 1855.

Kjøre Frøken Ørsted!

For Øieblikket er jeg endnu i Maxen, hvor jeg allerede har været over otte Dage; De kjender af "Mit Livs Eventyr" Maxen, det sachiscke Gods, som eies af Familien von Serre, hvor mit Fyrretræ, "Den danske Digters Træ" groer; Dette staaer i denne Sommer ganske kraftigt og friskt tæt ved den dybe Afgrund og nedenfor, det er som man var en Fugl og saae gjennem Luften ned, strækker sig mellem grangroede Bjerge en frodig Eng hvor just Græsset er slaaet og Høstakkene sat. Man øiner Bøhmens Bjerge; herfra er kun et Par Miil til Tøeplitz. Rundtom mit Træ, er nu plantet Roser og hele Bjerget selv er som en stor Kastanie og Kirsebær-Skov; Faarehjorder græsse under de store Træer og paa Faarene ere Klokker, de Klinge, som var det et Regnveir af Toner, eller som mange Harper klang i hinanden. - Fru Serre gjør Alt for at mit Ophold her kan være mig behageligt; vi have desuden daglig besøg, hører smuk Musik og Sang; dertil kommer alle de Beqvemmeligheder et rigt Huus kan forskaffe. Fru Serre taler altid med Begeistring om Deres Fader, deels for hans Opfindelse, deels for "Aanden i Naturen", som hun har læst; hun paalægger mig paa det indstændigste at sige at De og Deres Moder, endelig naar De besøge Tydskland maa komme til Maxen og nyde Landlivet, / jeg svarede at Fru Ørsted neppe reiste saa langt, "men Frøken Ørsted!" udraabte hun, "jeg skal pleie, passe og være ret en Moder om hende!" - Nu, det er altid smukt og godt at høre man er afholdt i Verden og derfor skriver jeg det ogsaa her. - At Deres Moder ikke fra Frankerige fik den Hæders-Sum, Deres Fader havde fortjent, opfylder dem Alle her og de skulde høre hvor deeltagende man er; jeg maa af den danske Udgave af mit Livs Eventyr, oversætte hvad jeg har fortalt om Deres Fader. - Nu har De vel læst hele Bogen og jeg venter i det første Brev De glæder mig med at høre Indtrykket af den Hele; samt hvad Godt Folk sige derom, men kun godt! - Dog jeg kan ikke ret tænke mig nogen ret ond Villie mod denne Bog. - Jeg bliver endnu hernede otte Dage her i Maxen og Dresden, skulde de derfor strax efter Modtagelsen af denne Skrivelse sende mig Brev da lad dette kun gaae til "Dresden, post[e] restante!" - Paa Theatret der gives i denne Tid mange fortræffelige Operaer, ligesom ogsaa den berømte Davidson træder op i Richard den Tredie, Otello, Schylock, men jeg foretrækker den friske Luft i Bjergene, det store Sceneri her oprulles. - Hele det sachsiske Schweitz have vi for os, ligesom ogsaa Bøhmens Bjerge. / Smukke Partier have vi rundt om, f.Ex "Der Rabenhorst" hvor der i Klipperne ere hugne Trapper og anlagt Lysthuse og Hvilesteder, paa et af disse læste jeg forleden høit Historien Svanereden, og nu skal der i Stenen hugges en Svane, med Underskrift: "Den danske Svane". - Cholera er i imidlertid ikke saa langt herfra, nemlig i Prag, ogsaa i Wien, hele Lombardiet, saaledes Venedig, Verona, Padua, Turin, det er slet ikke trøsteligt! jeg reiser imidlertid til München, hvor endnu intet Spor af Sygdommen viser sig, derfra gaaer jeg midt i August til Schweitz og der tager jeg Bestemmelse om at gaae Syd paa eller Nord hjemad! - Hils Deres Onkel paa det hjerteligste og ærbødigste fra mig, ligesom Alle i hans Omgivelse. - Bring Deres Søster og Svoger min Hilsen, alle Scharlings Børn ligesom ogsaa andre gode Venner. - Excellensen Collin er endnu den Eneste der hjemme fra har skrevet mig til, danske Aviser seer jeg ikke, saa jeg er ligesom borte fra Alt hvad der rører sig paa vore grønne Øer. Skriver De Deres Brødre til da bring disse min Hilsen og siig dem hvor, omtrent jeg er. - Jeg lagde Veien over Hamburg og Berlin her til Dresden, men besøgte ikke et Menneske i Berlin, saae kun Operaen hvor man gav Balletten Esmeralda efter Victor Hugos Roman Notre Dame. /

I Hamborg traf jeg i Hotellet hvor jeg boede Franskmanden Marmier, der kom fra Rygen, han spurgte strax til Maria Oehlenschläger, og jeg sagde ham hun var nu en fortræffelig Hustrue og Moder. - Nu har jeg egentligt rystet hele min Nyheds Pose og idet jeg binder den sammen tillader jeg mig [at] lægge ved den et lille Brev endnu, som De jo nok er saa venlig, snarest at lade besørge, nemlig til Hr Delbanco i Gothersgade.

Det er meget varme Dage, men her i Maxen hvor vi boe særdeles høit over alle Dale er Luften frisk og styrkende; Lindetræerne blomstre, Kirsebærtræerne bugne af Frugt og saa er her et Rosen-Flor, selv om de fattigste Bønderhuse, det er en Lyst at see!

Lev nu hjertelig vel!

Deres ærbødigst

hjerteligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 15-16)