Du har søgt på: +1855*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juli 1855
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 22 Juli 1855.

Kjære Ven!

Jeg har opsat nogle Dage at besvare Deres venlige Brev fra Maxen af 12te d.M. for, om muligt, at kunne sige Dem Noget om Anmeldelser eller offentlige Yttringer om Deres »Livs Eventyr«, som jeg selv fra Deres venlige Haand har modtaget og som jeg allerede har lovet 3 Steder ud til Laan. Man er meget begjerlig efter at læse Bogen, og jeg har hørt adskillige allerede yttre sig meget fornøiede over den; men den er vel neppe mange Steder læst heelt igjennem endnu i disse adspredende Sommerdage, og i Bladene har jeg endnu ikke seet den omtalt. For Mange, som have læst den første tydske Udgave, er den vel ingen egentlig Nyhed; men den vil nok efterhaanden, uagtet dens Corpulence, flyve om til alle Deres mange oprigtige Venner her i Landet, og blive modtaget med det Hjertelag, som De jo nu dog kjender og glæder Dem ved. Lieut. Pedersen har ogsaa modtaget den og skriver Dem nok snart til - jeg har gjennem hans Svigerinde (som »noget ligner Jenny Lind«) meddeelt ham Deres øiebliklige Adresse. Portraitet i Bogen finder jeg meget heldigt. Lucie foretrækker dog det gamle, vi har her, efter Jensen. De har sagtens nu forladt Deres frodige Træ i Maxen og Deres gode Venner omkring det; men hvor Deres Eventyrfugl har fløiet om i Verden, vil De jo finde et frisk grønt Træ med venlig Skygge og med milde Øine i Nærheden. At opsøge slige Træer og slige Øine paa den Faustkappe, De vil lokke mig op paa (og som mere ligner mig Uhyret, Dante rider paa Ryggen af ved Virgils Side gjennem Helvede) - er jeg for gammel og stiv til. Nu kommer jo Verden til at snurre rundt om mig og vor lille Klostersø med Røg og Piben - og - naar Bjergene komme til os, behøve vi jo ligesaalidt som Mohamed at løbe om efter dem. Nu skulde Poeternes Huse have Hjul, for at kunne trilles hen, hvor der ingen Jernbaner komme. Dog hver sin Lyst! Deres Huus staaer nu eengang paa Locomotiv-Uhyrets Dragehale. Skade, at De ikke dennegang faaer hvilet lidt i den store stille Ruin-Stad! Dog Rom er nu vel heller ikke stille. Bliver Verdenskrigen ved og gaaer Choleraen med Jernbanetogene - vil De vel ogsaa engang være glad ved en lille rolig Plet, som den, jeg endnu ikke i 33 Aar er bleven kjed af. Min sidste lille Udflugt herfra var til de Dødes store Rige, et godt Stykke udenfor det vi kalde Universet, - hvor jo allerede eet Aar efter den nyeste Beregning (Verdensaltets Omdreiningstid om sit Centralpunkt) udgjør 18 Millioner Jordaar. Der ere vore 3-4 Snese Aar med alle deres Herligheder en aldeles forsvindende Størrelse; dog derfor er dens Betydning ikke mindre. Frøet til det største Træ og til den største Verden er jo kun lille. Nu fremdeles Lykke og Velsignelse, hvorhen De farer! De hjerteligste Hilsener fra min Lucie, og Swanes og mig selv! Deres

hengivneste Ingemann.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost