Dato: 10. september 1855
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Wien den 10.de September 1855.

Kjære Andersen, høistærede Ven!

Naar man ved Midsommertid indleder en Correspondance med en saadan Trækfugl som Du, saa burde man egentlig skrive udenpaa Brevet "abzugeben in Europa" med mindre Du fik Indfald. at gaae til Jerusalem eller Indien, Nubien eller De forenede Stater - - nok jeg vil begynde dette Brev med Spørgsmaalet: Hvor er Du henne? At jeg kan komme til at udtale mit Hjertes fulde Tak for Din yndige Gratulation paa min Sølvbryllupsfest: Det var en duftende Bouquet af et sandt Digter-Sind, af en Hengivenhed, der er værd at eie og holde paa, - den skal gjemmes! Dernæst vil jeg fortælle Dig, at jeg for tre uger siden gjennem Theaterkassereren modtog en lille Pakke, indeholdende Dit Livs Eventyr. Behøver jeg at sige Dig, at denne venlige Hilsen fra Hjemmet og fra en aand, som jeg vilde kalde beslægtet - dersom Dandsen turde sætte sig ved Siden af Lyren - var i høieste Grad oplivende og inderlig hyggelig for vor lille Kreds og paa Øieblikket blev en Aftentime bestemt til lydelig Læsning af denne Bog, der paa saa mange Maader interesserede os. Den har nu underholdt os i en rum Tid og skaffet os virkelige Glæder, vi have med dyb Erkjendelse fulgt Dig paa Din underfulde Bane, mangengang have vi fældet Taarer ved Dine naive Udbrud, ved de Tryk, der have hvilet paa Dine første Fjed, som om de derved skulde faae mere Kraft til at hæve sig paa Geniets Vinger; mangengang have vi knyttet Haanden mod dem, der skadefro vilde klippe dine Vinger og stundom have vi adspurgt os selv, om vi ikke engang imellem have ladet os paavirke af den raa Luftning, der mere i Danmark end andetsteds farer hen over Blomsterne og forhindre dem i at blive moden Frugt - men jeg føler mig lykkelig ved at have Gemyt nok, til altid ved første Blik at finde Det, i Dine Digtninger, som den hele Verden har vidst at skatte. Jeg veed at Du har skaffet mig mange Glæder, som Fortæller, Digter Kunstven, Reisende og som et sandt Menneske; jeg veed at jeg ofte har yttret Dig min Beundring og Anerkjendelse og Skam at tale om, jeg har ogsaa følt mig Smigret ved Dit Bifald. - Det kildrer min Forfængelighed at finde mig selv saa ofte nævnet i Din Bog og naar Du fremhæver mig og min Famillie blandt Dine sande Venner, saa troer jeg at denne Hæder ikke er ufortjent. Nu min høitærede Ven, ønsker Du vel at høre noget om mig og den Fremgang jeg har i den store Kaiserstad. Det skulde have glædet mig at kunne melde Dig lutter Seiersefterretninger men jeg maa tilstaae at de Kampe, hvorpaa jeg rigtignok var forberedt, endnu ikke have leveret saadanne Resultater, at jeg med skjællig Grund kan skYde Victoria eller lade Telegraphiraadene dirre over Europa. Det Terrain, hvorpaajeg befinder mig er saare vanskeligt: Navnet og Tilliden har jeg, Ingen tvivler om at jeg jo besidder den bedste Skole og den fornødne Dygtighed som Balletmester. Der hersker stor Blaserethed over det, man er vant til at see, og Alle raabe paa en Reform i Ballettens Væsen og Tendents og hertil synes jo alt at tilsmile mig, men, Balletten som Kunst-Art er her kommen i complet Minoritet - Det er her, som i Paris og næsten overalt kun en Ramme for en eller anden gevaltig Dandserinde, for det nytter ikke mere at være ung, smuk, let og gratiøs - det skal være famos [sic] baade i Udtryk og Indtryk ellers gjør det ingen Effect og naar man faaer at vide, hvad der kaldes Effect, saa kan det gyse Een over hele Kroppen. Selv Du min poetiske Ven!! Det hjælper ikke at følge en smuk Musik med smukke Bevægelser, det skal være saadanne Kunstproductioner som f.Ex. den baglænds Grotesk-Rytter eller den fritsvævende Grækerinde, og naar saa en brutal Bøddelknægt af en Dandser smidder det arme Fruentimmer fra den ene halsbrækkende Attitude til den Anden, saa er det ikke overgiven Glæde der skal udtrykkes, ikke engang sværmerisk Vellyst, eller bachantisk Raseri, nei det er for koldt, der maa mere til, Hun skal være, hvad Victor Hugo kalder brisee og hænge med Hovedet mod Gulvet, og Benet mod Polarstjernen som en slagtet Høne. Denne Genre af Dands, der fortrinsviis skyldes Italienerne, benyttes ligesom deres lidenskabelige Sang i alle Forhold, Prindsesser, Hyrdinder, Sylphider og Djævelinder, alle vise de den samme Yppighedi deres Fremstillinger som Sparsomhed i Costumets Omfang og naar Du dertil føier at en saadan prima ballerina assoluta efter Contract skal udføre Hovedrollen i enhver ny Ballet, modtages, fremkaldes, neie, kysse paa Fingeren og samle Bouquetter ved enhver pas de deux, saa kan Du vel begribe athele Compositionen gaaer hen i lignende Dandse og der bliver ikke Spor af Handling, Situation eller Characteer.

Nu kan Du begribe hvor fremmed og underlig min ædruelige Kunstretning maa forekomme afPublicum, der er vant til slige Udskeielser og med hvilke Øine jeg betragtes af de saakaldte Kunstnere, der have seet deres hele Fremtid paa ovennævnte Virkninger, det er klart at jeg ikke med eet Spring naaer det Maal, som jeg har sat mig nemlig at skaffe Balletten en sideordnet Plads hos de andre dramatiske Kunster NB de sunde og anstændige. Jeg bilder mig ikke ind at kunne føre Dandsen tilbage til det ene malerisk Skjønne, som jo er Idealet; jeg maa følge min Tid i hvad Virtuositeten angaaer og denne vil jeg ogsaa hylde, uden at gaae ind paa hine frække Overdrivelser, men desværre, det gaaer her, som ofte hjemme i vor Opera den rene smukke Tone, det vellykkede Foredrag, høres med Taushed, hvorimod det aldeles ravgale Skrig lønnes med begeistrede Udraab. Min Stræben i den modsatte Retning, er vistnok agtværdig og forsaavidt lønnende som jeg altid er vis paa at seire eller falde med Ære, men om jeg faaer en Majoritet paa min Side det er endnu et stort Spørgsmaal.

Du vil da ikke undre Dig over at den Stiil, som Jf Price er en værdig Repræsentant for, har havt ikke ringe Møie med at bane sig en Vei: Det antagne Begreb "Dandserinde" er næsten ikke mere overensstemmende med "Menneske" eller Fruentimmer og der gives en heel talrig Sect der finder stor Forargelse ved Foreningen af qvindelig Blufærdighed med den Forlystelse, som de kalde Theaterdands - - Altsaa Juliettes første. Optræden blev modtaget med Flauhed og Kulde. Ingen nægtede hende Dygtighed, og alle de kunstneriske Egenskaber, der qualificerer Dandserinden, men...men... hun var ikke Saadan, som de egentlig vilde have det, hun var ikke kort nok klædt, ikke gjennemsigtig nok og det Hele var anderledes end sædvanlig, kort sagt, hun mættede ikke sine Tilskuere og derfor ansaae de sig ikke for tilfredsstillede. Som Du formo dentlig veed kunde jeg ikke straks komme til at begynde med mit Repertoire da der resterede en Ballet at producere for Mr. Borri en Italiener af et høist problematisk Talent; denne Ballet, som Manden havde hentet fra Paris, Program, Costurne, Decorationer, Musik og Details blev sat i Scene til den 4.e August og blev. under Navnet Carita istedetfor Jovita givet som en Composition af Herr Borri og understøttet fra Begyndelsen til Enden af den meget yndede Dandserinde M.lle Pocchini, Denne unge Dame, af et temmelig ordinairt Udseende, men sprudlende af Livlighed og besiddende Egenskaber, der begrændsede af god Smag og en fornuftig Skole, vilde gjøre hende til en ganske overordentlig Bravour- Dandserinde, har allerede i flere Aar samlet sig et Publicum, der anførte af en Bande italienske Claqueurs, gjør et rasende Spektakel til hendes Ære og have gjort deres Saligheds Eed paa ikke at røre en Haand for nogen Anden. - Vistnok har hun ogsaa sine Modstandere og disse - "Stoktydske" hylde Taglionis fra Berlin der hvert Efteraar pleie at gjæste Wien: Imellem disse to Størrelser og disses respective Partier staaer nu vor lille "Hilda" som Bjergpigen mellem Troldene118 men der er noget [overstreget: som fulgte hende og fører hende seirende igjennem alle Farer, det er heades umiskjendelige Christendom, thi] hun har frem for sine Rivalinder faaet det er Yndets og Talentets Daab og hendes velsignede Rolighed og Ufortrødenhed saa forhøier ikke alene hendes Kraft og Dygtighed men skaffe hende ved hver ny Fremtrædelse, større Anerkjendelse. Saaledes har hun nu afvexlende udført Helene i Robert afNormandiet, en pas de trois i Carita og endelig Irma i Abdallah, der her hedder "Die Gazelle von Bassora".

Her kommer min officielle Bulletin. Balletten, der virkelig fra alle sider er bleven fortrinlig udført og som ikke har savnet et pragtfuldt Udstyr har kun gjort en ganske ringe Lykke. Ligesom hele Theatret var enigt om at mene at Tuliette Price, til sin første Debut kun behøvede at erscheinen for at behage, saaledes vare Alle fra Prøverne overbeviste om at min Ballet maatte i høi Grad tiltale saavel ved sit Indhold som sine Enkeltheder. Musiken henrev dem aldeles og da der var gjort Alt for ogsaa at give M.lle Pocchini stor Bravour spaaede man mig en decideret Erfolg: Ikke, desto mindre vare mine Forhaabninger ingenlunde sanguinske og Skuffelsen blev derfor ikke slet saa haard: Kan du huske den første Forestilling af min Ballet "Faust" Saaledes bestaltede Bifaldet sig: Dandsene bleve bemærkede, Heelheden gik upaaagtet hen. Den gyselige Pas de deux, som jeg havde ladet Herr Borri indlægge for M.lle Pocchini fik hele Aftenens Honneurs, og Jeg gik flau hjem med en Stemning, som dengang Franskmændene første Gang bleve slagne tilbage fra Malakoftaarnet, Jeg havde gjort Underværker af Tapperhed, men havde Grund til at beklage et Slags nederlag, thi saa galt som hjemme dumper Ingenting her i Wien: der yttrede sig intet tydeligt Mishag, man sunder sig til de følgende Forestillinger og Pressen tillader sig ofte at være af en anden Mening end det stemmegivende Publicum ... Jeg kan i det Hele taget ikke klage over Recensionerne men Sandheden er, at de Ideer, som jeg i min Fabel har travesteret, ansees for laante og min KunstOpfindelse ændses ikke, man tilstaaer at jeg er en dygtig Balletmester, men mit Arbeide sættes lige med de øvrige af Nutidens choreographiske Frembringelser - altsaa min kjære Ven, - Jeg maa tage et nyt Tilløb ligesom Franskmændene; - der netop I dag have telegrapheret - Sebastopols Ødelæggelse og de Allieredes Seir, - Med Guds Hjælp, skal jeg ikke komme tilbage med uforrettet Sag og jeg haabe ogsaa paa lykkeligere Chancer end de Nærværende, hvor Dødsklokken kimer hver Eftermiddag for 50 Cholera-Døde og Dyrtiden trykker Gemytterne i de forskjelligste Folkeclasser. Jeg kunde endnu give Dig mangehaande Details om vort Theatervæsen, men jeg mærker at mit Brev er temmelig langt og jeg vil derfor gjemme dem til en anden Gang. Kun vil jeg sige Dig, at min Sundhed er udmærket og mit Humeur, trods den lille Modgang, let og lyst takket være den elskelige Familliekreds der omgiver mig med al Omhue og Kjærlighed og med dette Billede vil jeg slutte denne vidtløftige Epistel.

Helene, din gamle Veninde, er bestandig den Samme: Livsprincippet i vort Huus, vi have ligesom i Danmark et hyggeligt Hjem, der skyldes hendes Smag og kjærlige Sind. Vi lave fortræffelig Mad, ved hjælp af vor egen brave danske Pige og vi glæde ofte vort Hjerte ved smaae landlige Udflugter i Wiens henrivende Omegn. Vi bor meget smukt -lidt dyrt men det er en Betingelse for et behageligt Liv at have det net og elegant omkring sig. Jf Price er hos os i Pension, eller rettere sagt som vort eget Barn og vi holde grumme meget af hende, thi hun har et fromt Gemyt forenet med en sjelden kraft i Charakteren. Edmond gaaer i St Anna Normalskole, og modtager privat Undervisning i Fransk tilligemed Therese, der udvikler sig i enhver Henseende til sin Fordeel, men nu maa jeg fortælle Dig noget ret eclatant om Charlotte, der har gjort enorme Fremskridt i Sangen og forberede sig til at følge en Opera Carriere. Hendes Stemme har virkelig gjort Opsigt og jeg har Grund til at formode, at ved fortsat Flid og Veiledning vil hun kunne bryde sig en Bane i en Retning hvor der vistnok er mere Glæde og Ære at høste end ved den degenerierte Ballet.

Nu slutter jeg med Hilsen fra os Alle sammen Damerne i Spidsen, med tak for Din Bog og Haab om at Du snart vil skrive noget mere, thi der er saa meget Friskhed i din Fortælling at Dit Livs-Eventyr, ikke siger SnipSnap-Snude og hverken er ude eller det Sidste som Du fortæller den Samtid, som Du ved Dit Genie og Din Vedholdenhed har beseiret.

Din hengivne Ven og Din Muses Beundrer

August Bournonville

[Efterskrift:]

Skulde Du faae Leilighed at see op til min Søster M.me Stub, (Sqaldergade 188) saa glæd hende engang imellem, med Din Nærværelse.

[Efterskrift:]

Skriv os snart et Par Ord til Adressen Balletmeister Bournonville K. K. Hof-Operntheater, Wien.

[Efterskrift på brevetsførste side:]

Tusinde Hilsener fra mine Damer og mig selv til den elskelige Famillie Collin, dyb Ærbødighed til Geheimeraaden, men umaadelig gemytlig til Fruerne Ingeborg og Louise fra alle mine Kjære.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost