Dato: 25. april 1856
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

291. Fra Adolph Drewsen.

Narni 25 April 1856.

Kjære Andersen!

Den Første, jeg bør skrive til efter hvad jeg nu i 3 Dage har seet, det er rigtignok Dem, thi vi have begge tidt baade taus hver til sig og høit, til hinanden udtalt, at det kan vi takke Andersen for. Vi vare nemlig meget nær ved fra Florentz at tage med Jernbane til Siena og derfra med Post, for at komme 2½ eller 3 Dage tidligere til Rom, og det var foenemmelig Deres indtrængende Raad at gaae over Terni, der bestemte os dertil. Men hvilken Nydelse har dette ikke skaffet os! Først hele Touren, som er noget saanær den smukkeste, vi have gjort; og saa to saadanne Glandspunkter, som Trasymene Søen og Ternis Vandfald. Søen var saa deilig, at vi med Bedrøvelse toge Afsked fra den. Vi vare kun 3 Timer i Basignano, men gjorde en deilig Fodtour langs Søen, til Regnen desværre drev os tilbage, men desuagtet maatte jeg klavre op i Byens øverste Deel paa Klipperne, for at see Udsigten derfra, og hvor Opkjørselen fra Basignano af Bjerget, med stadig Udsigt til Søen var glimrende. Jeg begriber ikke, at jeg ei har hørt Folk tale om dette henrivende Sted. Og saa Terni; nei hvad have vi ikke seet idag! - Vi havde aldrig forestillet os det saa henrivende deiligt, det var uden Spørgsmaal det deiligste, vi endnu have seet, og hvor falde dog Menneskeværkerne, selv Marcus og Stephanskirken, som vi have beundret saa meget, igjennem mod denne Kirke, Gud bygger hvert Minut, og saa veirer hen i Støv, for atter at bygge den igjen hvert Minut evigt og evigt gjennem Aarenes Række; dens Prædiken for os, ja den er en ganske anden Opbyggelse, end den kummerlige Gudstjeneste, St. Marcus og Stephan byder os. Har De seet dens Regnbue, saadan som vi saae den? En dobbelt Bue indfattede hele det Rum, hvor Vandet bruser, men fra den inderste glimrende Bue lige til Van[d]faldet og Bjergene paa begge Sider var der udspændt et Støv, saa fiint, saa deiligt og saa feeagtigt, som om det hørte hjemme i Tusinde og een Nats Snepalladser. Dette Phænomen har jeg heller aldrig før hørt omtale. Selv Kjørselen hen til Faldet er Reisen værd, men endnu have vi intetsteds været saaledes forplagede af Betlere i alle Former og af Prelleri, som der, og hvert Sted vare vi omringede af hele Skarer Harpyer, af alle muelige Aldere; men uagtet alt, hvad de gjorde for at ødelægge os Nydelsen, kunde den menneskelige Jammerlighed dog ei forstyrre os Indtrykket af Naturens Storhed, saa uventet stor var den os her. - Foruden dette staaer Venedig som et af de vigtigste Glandspunkter; Florentz gjorde ikke nær det Indtryk paa mig. -- Men der er endnu en Ting, jeg ikke har været forberedt paa, det er den Modsætning, jeg i Italien træffer paa Land og By. Landet viser overalt den omhyggeligste Dyrkning; hver Plet, selv paa Bjergene, hvor Steilhed eller Klippebund ikke forbyder det, er benyttet, og bearbeidet med en Omhyggelighed og Flid, der endog har lært dem uafladeligt at opsanke Møget paa Landeveien; det Folk, der dyrker sin Jord saaledes, er flittigt; men kommer vi saa til Byerne, finde vi overalt paa Torve og udenfor Locandaerne en Masse Drivere, og det paa enhver Tid af Dagen, Betlere og Munke mødes overalt; og Husene, - uf! de see j o næsten overalt ud som Liighuse; det er næsten uhyggeligt at gaae ind i en saadan Byes snævre Gader, - rettere Peder Madsensgange, med de forfaldne, skidne Smaafæstninger, som man her kalder Huse. Selv i Florentz, hvor der var Liv og Husene pænere, tage de store Palladser sig slet ikke ud i de snævre Gader. De fleste Byer, vi have seet, ere i Liigklæde; sørgelige Rester af fordums Herlighed. - Først igaar mærkede vi lidt til Hede, men idag, skjøndt Solen har skinnet uafladeligt, (vi havde det deiligste Veir i Terni), sad vi paa Vognen med alt vort Reisetøi, og Egen, saavelsom Vinen er endnu, saanær ved Rom, ikke grøn. - Men jeg har seet Cactus vælte ud af Bjergene, og idag førstegang - i Dronning Carolines og Bergamis Villa, - Orangen groe i fri Land.

- Rom 27 April 1856.

- Vi ere i Rom, Andersen, De føler, hvad det vil sige. Tak for det Brev, jeg der fandt fra Dem.

Deres

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost