H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 4. maj 1856

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. maj 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basnæs den 4 Mai 1856

Kjære Ven!

Om dette Brev ved sit Komme til Sorø finder Dem der, om det maa vente til De vender hjem fra Kjøbenhavn eller flyver efter, veed jeg slet ikke, jeg har en Fornemelse af at De netop i disse Dage reiser ind til Udstilling, dog vil jeg skrive og naar De erholder mit Brev vil De snart, i en ledig Time, give mig Besked om, naar De, efter Kjøbenhavns Reisen, er igjen med Deres Kone i Sorø. Jeg har stor Lyst til, før jeg tager til Tydskland og maaskee Schweitz, at see og tale med Dem begge to, og det skeer nu ikke inde i Byen, i det jeg allerede er flyvet ud, opholder mig her paa det smukke Basnæs, tæt ved store Belt; jeg reiste fra Kjøbenhavn / den sidste April, Sneen fygede, det var med Eet blevet Vinter, jeg gik ad Jernbanen med Morgentoget til Slagelse, hvor Vogn fra Basnæs holdt efter mig. Ved Sorø stirrede jeg ret hen over Søen til Academiet der i Sneeveiret dog kunde skimptes, men Øen ud for Deres Have kunde jeg ikke see, og dog var jeg med Tankerne over denne, inde i Haven, inde Stuerne hos Dem. Fru Scavenius reiser til Ems sidst i næste Uge og derfor bad hun mig strax at reise lige ud til sig, ellers var jeg først taget til Sorø, som De nok indseer. Nu skulde jeg fra Basnæs i næste Uge til Holsteinborg hvor jeg aldrig har været, men kjender Familien og derfra skulde jeg til Nysøe, hvor jeg ikke har opholdt mig siden Thorvaldsen levede der; jeg kan nok komme sammen med Baronessen men leve under hendes Vinger, hvor man saa let kan faae et Vingeslag, har jeg ikke ret Mod til, / og nu det nærmer sig Tiden jeg skulde indfri mit givne Løfte, bliver jeg mere og mere forskrækket, jeg er virkelig bange det ikke gaaer. Jeg vilde nu gjerne vide her paa Basnæs, hvorhen Breve sendes per Skjelskjør, om De og Deres Kone efter Pindsen var Sorø, eller hvor seent i Maaneden De kommer hjem, thi bliver jeg ikke særdeles mindet om at komme til Nysøe, har jeg større Lyst til at gaae fra Holsteinborg til Sorø, ellers faaer jeg Dem ikke at see før paa Hjemfarten fra Tydskland, maaskee i August.

Jeg glæder mig meget til at høre og vide noget Mere om Deres Digtning Guldæblet; i Løbet af Sommeren kommer vel Bogen ud? Jeg har, som sagt, ikke skrevet Noget i Vinter paa Romanen, men haabet at jeg var i Stemning til det naar jeg kom i Rolighed paa Landet og det synes at blive Tilfældet, thi hver Dag, siden jeg kom, [overstr: har jeg] her paa Basnæs / har jeg et Par Timer kunnet skrive, og Digtningen skyder Kapitler, som Skoven Knopper; deiligt var det om jeg denne Sommer kunde faae det Hele endt! - Her er meget smukt paa Basnæs; det er vel en ganske ny Gaard, men bygget med Taarne og Vindelbroe, rundt om Kanaler og fra mit Vindue seer jeg over Beltet til langeland, om Aftenen skinner Fyret derfra og fra en lille Ø under Sjælland, men her er ikke et grønt Træ, og et Par saadanne saae jeg dog i Skoven ved Sorø, da jeg sad paa "Locomotivdragens Hale" og foer forbi!

Hils kjærligt og hjerteligt Deres Kone, og træffer mit Brev Dem i Sorø, da hils Vennerne der, navnlig Svane.

Lev vel!

Deres inderligt hengivne H.C. Andersen.

Til Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 386-89)