Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Maxen den 13 Juni 1856

Kjære Frøken Ørstsed!

Igjen kom jeg herud! Kirsebærrene ere modne, Roserne blomstre, det er deilig Sommer; ved den jublende Modtagelse sprang een af de smaae Hunde op og beed mig, saa alle Tænderne sees i mit Kjød, det har rigtignok forstyrret mig lidt, men da det ikke blødte og man forsikkrer at selv om det var Tilfældet, her ikke var Noget at frygte da Dyret er sundt, saa maa jeg finde mig i hvad der nu eengang er saaledes. Fru Serre har ikke mindre end sex Hunde, der "juble med" som det kaldes, naar her er Glæde, men jeg skal rigtig nok frabede mig denne bidende Jubel; De begriber nok at jeg nu mere tænker paa Hundens Tænder end paa Alt heromkring. - Et Par smaa Ubehageligheder har jeg forud prøvet, først i Braunschweig, i det Bæreren med Tøiet pludselig forsvandt, endelig opdagede jeg ham: "Hvad betyder det!" raabte jeg, hvor ere mine Sager!" - "Alt i Orden!" / sagde han, jeg har besørget det! jeg kjender Dem jo godt! De er fra Opfersleben, derhen gaaer Tøiet!" - Jo, det var allerede belagt med Mærket "Opfersleben" og jeg fik det i sidste Øieblik tilbage og forandret til Leipzig. Da jeg kom her, var Kuffertens Laas brækket over, det Hele stod paa viid Gab, men Intet var borte; saa gik jeg tilbords! knak, der gik min ene Fortand! - Er det ikke en behagelig Reise! - Imidlertid er der ogsaa mødt mig en Mængde glædelige Ting! Paa Farten fra Haarburg til Lehrte læste en ung Dame høit for os af en "mageløs Bog", det var "Billedbog uden Billeder" Da de saa fik at vide jeg selv var i Vognen, ventede der rigtignok Hyldethe! Mellem Braunschweig og Leipzig vare to høifornemme Fruer, de spurgte mig om jeg var svensk, jeg sagde: nei dansk!" Kjender De Andersen spurgte den ene! og nu da de ogsaa kom til at kjende ham, blev jeg indbudt til deres Gods ved Hameln osv. - Lidt efter steeg en Veninde af dem ind i Vognen. Og jublende sagde den Ene: "Tænk vi have her i Vognen den danske Digter Thorvaldsen?" / Med Dreyschock reiste jeg fra Kjøbenhavn til Hamborg, hvor hans Frue mødte ham og hvis Bekjendtskab jeg der fik Leilighed til at gjøre. Overfarten frar Korsøer til Kiel varede omtrent 7 Timer og var kjedelig, Skibet er bittesmaat uden Beqvemmelighed og jeg lukkede ikke et Øie. Lige til Leipzig frøs jeg, som hjemme; i Dresden er det derimod en trykkende Varme, først her i Maxen kan jeg aande! Ministeren Falkenstein med Famile, Digteren Gutzkow og Forfatterinden Caroline von Göhren, der nyelig har skrevet en Fortælling hvori jeg staaer solbelyst, vente vi herud. - Hils Deres kjære Moder, Alle hos Scharlings og Dahlstrøms og - før De gaaer til Bornholm - glæder De mig vel med et lille Brev - Dresden poste restante! - Jeg kommer vistnok tidligere til Danmark end jeg tænkte, thi her bliver kun lidt Ro i Maxen til at skrive og jeg føler den største Trang der til, Romanen formeligt trykker mig. Bring min ærbødige, hjertelige Hilsen til Excellensen Deres Onkel og alle om ham og glem ikke Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen [Tilføjelse: ] Vend Bladet.

E.S. Fru Serre sender Hilsener til Dem og Deres Moder og haaber at de engang komme til Maxen./

Paa Udstillingen traf jeg hele den kongelige Familie, kun een eneste gang har jeg talt med høistsamme og de kjendte mig her strax midt i Vrimmelen; Kongen kom hen til mig og derpaa Dronningen, talte naadigt og venligt med mig om mine Arbeider og mit Besøg i Maxen, de have der seet mit Træ og min Plads: Dem dänischen Schwan.

[Udskrift: Frøken Mathilde Ørsted

boer i Provst Trydes Gaard ved Frue Kirke Hjørnet af Violstræde [Fiolstræde] i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Miccrofilm 82, 23-24)