H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til I. P. E. Hartmann 9. juli 1856

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. juli 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Maxen den 9 Juli 1856

(min Adresse er: "hos Major Serre i Maxen ved Dresden.)

Men Hartmann! kjære Ven! hvad gaaer der af Dig! intet Brev har jeg endnu faaet og strax ved min Ankomst til Dresden talte jeg her om Liden Kirsten og skrev Dig Beskeed derom; forlænge siden maa Du jo være tilbage fra Upsalafarten! - tænker Du slet ikke paa - jeg vil ikke sige mig, men Liden Kirsten, genant "Karin"! - Fra Weimar kan jeg sige Dig at alle Musikfolk vare særdeles glade ved dit Værk, men man beklagede at Byen var for lille i den Henseende til at drive ret frem et Kunstværk der var Mængden saa nyt, saa naturfrisk uden Peber og overdrevent Salt. - Det er imidlertid rimligt at vi faae "Klein Karin" her i Dresden paa Scenen; kun send paa det snareste Dr: Pabst Text og Partitur, til Gjennemsyn. - Her i Maxen er Koncertmesteren fra Gotha, han kjender Dig ikke, med Skam at sige! - men han har spillet og atter spillet din Novellette og er henrykt, sætter Dig saa høit, Sørgemarschen ved Thorvaldsens Død, som jeg ogsaa har givet ham vil han lade opføre i Gotha ved een eller anden Leilighed. Her er en udmærket Musiker, Krähgen, troer jeg, ja, Navnet skriver jeg nok reent galt, han er ved Novelletten aldeles din Beundrer og smægter efter Mere, jeg har nu givet Opskrift! / Noget over 14 Dage endnu bliver jeg her i Maxen, og hver Dag venter jeg Brev fra Dig. I Weimar ved Festlighederne har jeg i dette utroligt kolde Veir meget stærkt forkjølet mig, jeg kom angrebet til Leipzig og fik aldeles Feber da jeg naaede Dresden, 5 Dage blev jeg i Hotellet, da jeg ikke vovede at kjøre ud til Maxen i den febrile, lidende Tilstand jeg var, endelig vovede jeg det, stærkt indpakket, men havde endnu een Nat her Feber og gaaer nu paa tolvte Dag, mat og hivende omkring, har Smerte i Bryst og Hoved, aldrig før har jeg kjendt saa sataniske Hoved-Smerter, jeg seer endnu ikke Ende her paa og daglig er det Kulde og Blæst som om Efteraaret og - hjemme. Gøthes Faust, første Act af anden Deel blev da opført som Feststykke i Weimar og det rundede sig bedre end jeg havde troet. Eberwein havde sat en ret iørefaldende Musik dertil. - Ved at see denne Act blev denne mig ganske klar og jeg har nu faaet frem hele anden Deel af Faust, som jeg for en 12 a 14 Aar siden saae paa og ikke forstod det Mindste af og altsaa troede at Feilen laae i Digtet og ikke hos mig, nu derimod er det mig saa klart, saa storartet, det slaaer ganske ind i hele den Tanke-Bygning jeg selv viser i min Roman, og som jeg ogsaa fandt dybe Accorder af i / Eritis sicut Deus." - Eduard og ogsaa Fru Drevsen have hver sendt mig udklippet af Dagbladet Kritiken over Din Novellette, det interesserede mig naturligviis meget at læse samme. - Det er kjedeligt at hverken denne eller de sex Characteerstykker af Dig ere at erholde her i de tydske Musikhandeler. Du seer og veed hvorledes det er mig en Hjertesag at Du skal kjendes, thi saa vil Du blive skattet, beundret og holdt af, som man skal det og vil det. - Nu hvad siger din Frue? Hils hjerteligt tusinde Gange. Hvad siger Tante Jette! - naa, hvor det vil koste hende Penge denne Vinter, Forandringen i vort Theatervæsen. Døttrene og Sønnerne mange Hilsener og Dig selv lægger jeg paa Hjertet snarest at skrive. Tal med Dorph om Besætningen i Liden Kirsten, thi han lader da den Opera komme frem. - Mon ikke Mad: Rosenkilde kunde være liden Kirsten og Steenberg Narren.

Du kan ikke tro hvor uendeligt hjerteligt jeg blev modtaget i Weimar af Storhertugen og hans nænneste Kreds, hvor hjertens god og / kjærlig han er! - Han vil at jeg endnu igjen denne Sommer skulde komme til ham ved Eisenach og der arbeide paa min Roman, men, som sagt, for Øieblikket er jeg endnu ganske syg, og naar denne Maaned er ude tænker jeg paa at besøge Venner jeg har i Danmark og som til den Tid vente mig der!

Maxen hvor jeg boer, ligger høiere end Koenigstein saa at Du kan tænke Dig at her er meget koldt, dog vil jeg ikke gjerne begynde igjen med at lægge i Kakkelovnen. -

I dette Øieblik faaer jeg Brev fra Dresden at Hr Pabst har faaet Musiken til Liden Kirsten, og at den er til Gjennemsyn hos Reisiger, naturligviis ikke for at prøves, men for at fornemme om den passer til Theatrets Kræfter og kan voxe fast i denne Jordbund; hører jeg, før Du herom, saa skriver jeg strax; det var prægtig at Du havde besørget den, men aligevel kan jeg nok lade staae Begyndelsen her i mit Brev: "men Hartmann, kjære Ven. hvad gaaer der af Dig, intet Brev har jeg endnu faaet fra Dig!" - men nu kommer det! ? ikke sandt. Jeg er endnu febersyg og maa blive i Stuen.

Din trofaste Ven H.C. Andersen

[I marginen:] Mange hjertelige Hilsener til Gade!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 175-76)