Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: Maj 1857
Fra: Wilhelm Frimann Koren   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Maj 1857.

Inderlig kjære digter Andersen!

Det er af en indre uimodståelig drift, jeg skriver dette brev. Ved at læse Deres livs eventyr har jeg fattet en sådan kjærlighed til Dem, at jeg ikke kan lade være, at takke Dem. Jeg fortæller Dem oprigtig, at jeg kun er en skolegut, 15 år gammel, så De rimeligvis kun vil bryde Dem lidet eller intet om dette brev; dog, som sagt, jeg kan ikke andet, derfor undskyld mig; gode Andersen!

Det første, Jeg læste af Dem, var eventyret "den lille havfrue"; senere har jeg naturligvis læst og atter læst Deres eventyr, desuden "billedbog uden billeder" og Deres historier. Da jeg nu sidst læste Deres "livs eventyr", følte jeg den dybeste medfølelse for Dem i Deres skoledage, især da De boede hos rektoren. Når jeg på skolen møder modgang i lignende retning, da siger jeg altid til mig selv: Hvorledes kan du blive forsagt? Tænk dig, hvad Andersen led og udstod i sine skoledage! Denne min selvprædiken bærer bestandig gode frugter; derfor har jeg, som De ser, meget at takke Dem for, gode, kjære Andersen. Senere i Deres liv, da De som en berømt digter fløi Europa rundt fra fyrste til fyrste, hvad kunde jeg da andet ønske end at tage "lykkens kalosker" på og blive digter. Nu stoler jeg på, at De ikke vil tage min frihed ilde op - o nei, dertil kjender jeg Dem for vel! De kan nok tænke, kjære Andersen, at enhver vilde gjøre nar af mig stakkels skolegut, dersom jeg skrev til Dem åbenbart, derfor har jeg skrevet dette brev i al hemmelighed.

Jeg må hertil føie et ønske, et af de høieste ønsker, jeg har næret, hvilket, dersom det går i opfyldelse, forekommer mig, må udsprede en glands over min barndom og en fryd over mit liv; men det forekommer mig også, at der gjennem dette ønske fremstikker både hovmod og ærgjerrighed, hvorfor det generer mig meget at fremkomme med det. Dog jeg tager mod til mig og siger: gid jeg i sommer kunde modtage nogle ord fra Hans Christian Andersen! Men jeg beder Dem ikke at opfylde mit ønske, dersom det på nogensomhelst måde generer eller hefter Dem.

Ifald mit høieste ønske skal blive opfyldt, så er min adresse

Deres taknemmelige

Wilhelm Frimann Koren.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost