Dato: 5. februar 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 5 Februar 1857.

Kjære Ven!

Mange Gang har jeg mindet Vedkommende om at sende Dem eller leverer mig Deres Billet til det Kongelige Theater altid er det glemt, først iaftes kom den i mine Hænder og sendes Dem strax.

Jeg lever saa aldeles i Afskrivning, eller rettere Gjennemgaaen, af min ny Roman, som jeg nu har afpoleret indtil omtrent midt i tredie Deel, derved forsømmer jeg al Brev-Skriven, selv Pligt Breve, gjør ingen Vesitter, / og tager slet ikke i Selskab; Theatret selv besøges sjældnere, men jeg føler mig aandelig vel der ved, Legemet derimod, dette nødvendige Foderal, er derimod stadigt forpiint,jeg har igjen "Jobsiade", kun een ad Gangen, men naar dens Regjering er endt, kommer strax en ny og piner mig!

Bournonvilles Ballet "I Karpaterne« er nu færdig, jeg var med Dorph og Christensen at see sidste Prøve paa Dandseskolen, nu gaaer Balletten over til Theater-Prøver, den er smuk, characteristisk og har kjønne ungariske Folkemelodier. Det ny Stykke: Kongen paa Fuurland, er kjedeligt, men har flere virkeligt / digteriske Steder; første Forestilling blev særdeles slet udført og Professor Nielsen traadte ret op som Professor i Feiltalenhed, det var utilladeligt slet. - "Det gaaer tilbage Hakon!" maa man desværre altfor ofte her gjentage. Der har været megen Strid mellem det store Theater og Casino i Anledning af at [denne rettet til:] der i Casino skal spilles "Jeppe paa Bierget", Hagen skal deri være mesterlig, nu kommer det dog istand, rimeligviis næste Mandag.

En Engelænder Kingsley har nylig udgivet en Roman "Yeast", der skal ganske i sit Stof, være det samme, siger Frøken Wulff der har læst den, som min: at være eller ei, / ja endogsaa nogen Lighed i Esthers Døds Scene. - Jeg kjender ikke Bogen, men finder det i og for sig ganske interessant at rundt om fra de samme Tanker mødes, det viser hvad der rører sig i Øieblikket; Forskjellighed bliver der dog altid i Behandlingen.

Lad mig, naar De en Dag er stemt der til, høre lidt fra Dem og bring Deres Kone, ligesom ogsaa Svanes, Zeuthens, og Harders min hjertelige Hilsen! Det fryser skrapt herinde altsaa endnu stærkere i Sorø, fra Skagen er der Iis saa langt man kan øine, hører jeg. Lev nu glad og vel.

Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 420-23)