H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til L. Wiedemann 17. marts 1857

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. marts 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: L. Wiedemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 17 Marts 1857.

Kjære Hr Wiedemann!

Med Posten i Dag har jeg igjen sendt, i Krydsbaand, to Ark, som Fortsættelse af Romanen ["At være eller ikke være"], til disse slutter sig endnu to trykte Blade, hvilke komme i de næste Ark og da er første Deel færdig; anden Deel bliver kun noget over fem saadanne Ark og tredie Deel bliver henved syv; Hr Helms vil altsaa see hvor meget der i Alt nu er tilbage; de efterfølgende ville alle følge langt hurtigere og Bogtrykkeren har lovet mig at til den anden mai, skulde alle tre Dele være trykt; De, kjære Hr Wiedeman, vil da, haaber jeg have det hele omtrent den 5te eller sjætte Mai, vil nu den fortræffelige Oversætter, der som jeg haaber, stadigt med Interesse og Kjærlighed har gjengivet hvad jeg af Romanen alt har sendt, / og vedblive dermed, ligesom ogsaa Trykningen, da vil De jo kunde være istand med det Hele (der kun i Heelhed udkommer,) til den 20de Mai, den Dag jeg ønsker den skal udkomme paa Dansk og paa tydsk, den engelske Udgave vil desværre komme senere lader det til, da det leverede af Oversættelsen paa engelsk er saa uheldigt at Bentley og jeg ere enige om at faae en ny Oversætter. Jeg beder derfor nu Dem og Hr Helms at have det Hele beredt til udgivelse den 20de Mai, ikke tidligere, og jeg tillader mig endnu engang nærmere at skrive bestemt om det skeer til den Dato. -

Det vilde glæde mig meget at høre Hr Helms om Indtrykket af første Deel, naar han helt har den; uagtet samme er, troer jeg mindre interessant end de to efterfølgende, særligt tredie Deel. - /

I Juni, Juli, haaber jeg at komme til Tydskland og see der kjære Venner. Hils Konsul Lorck og hans Frue, Hr Helms, der rimeligviis oversætter dette Brev for Dem vedlægger jeg min hjerteligste Hilsen og tak for hans Omhue og Interesse for min Digtning.

Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (lp 208, billed 6538-40)