Dato: 30. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Gørlitz i Schlesien. den 30 Juli 1857.

Kjære Fru Scavenius!

Disse sidste tre Dage har jeg været og er - ja hvor troer De? - ved Foden af "Riesengebirge", et Sted jeg selv ikke tænkte paa iaar at besøge; fra Nord-Kent i Engeland har jeg jaget afsted for at naae Dresden hvor jeg da i Maxen skulde tilbringe den 28de, Major Serres Fødselsdag, jeg kom Dagen forud, Festen var bestemt, dersom jeg vilde følge med, at feires hos en Ven, den berømte Pjanist Henselt, der tilbringer Vinteren ved Hoffet i Petersborg og om Sommeren er paa sit smukke Slot i Slesien, her hen er jeg altsaa fulgt og blev jublende modtaget. Det er forunderligt nok hvorvidt om i Verden jeg er kjendt og finder Venner. Henselt har spillet for os igaar og i Dag, saa mageløst deiligt! De veed han ikke mere lader sig offentligt høre; hvilket Savn. Imorgen reise vi igjen til Dresden og derhen, glæder De mig med Brev, sender De samme poste restante. Fem Uger blev jeg i Engeland og altid hos Dickens i hans Familiekreds paa Landet; nogle Gange toge vi til London, ja blev eengang derinde hele fem Dage, saae Ristori spille i Camma og i Machbeth, saae Kean give Schackspears "Stormen", med det meest glimrende Sceneri, saa desværre Schackspeare selv glemtes derved. Jeg var Een af de faae lndbudne Gjester ved [en] Forestilling som af Dickens og hans Familie blev givet for Dronningen - om Alt dette har jeg saa meget at fortælle, et Brev rummer det ikke, mundtligt skal jeg oprulle Dem al den Herlighed. Et heelt Digterliv næsten ligger der i disse fem Ugers Besøg hos den elskelige Dickens; han er en mageløs fortræffelig Skuespiller, stor i denne Kunst, som i sin Digtning og dertil som Menneske saa ædel, saa opoffrende. De kan nok forestille Dem at efter at have været hos ham, en saadan Kreds, og med den bedste Leilighed til at nyde de Herligheder London frembyder, var Paris næsten utaalelig, jeg blev der kun halv tredie Dag og fløi saa over Strasburg og Frankfurth hertil; jeg tog ikke ved Eisenach ud til Storhertugen af Weimar, thi Keiseren af Rusland var samme Dag indtruffet i Besøg der, og saa vilde vist nok hver Plads i det lille Jagtslot være optaget, jeg jog til Dresden og kom saaledes, som sagt uventet her til Riesengebirge. Den tredie September skal i Weimar Goethe og Schillers Statue afsløres og paa Wartburg Sangersalen indvies, men jeg tager ikke der hen, det blev forlangt et Ophold; jeg vil ogsaa være i Kjøbenhavn ind i September, de første Dage, og mit Sommerliv iaar har og skal have sine tre Afdelinger, Dickens, Maxen og Basnæs; ja - kjære, fortræffelige Frue, jeg veed hvor mild og god De er mig, hvor velkommen jeg er og naar man er saa lykkelig at blive forvænnet af de Ædleste og Bedste, saa søger man og bliver helst hos disse. Hils Luzia og Otto! siig Miss Dounloup at Dickens forundrede sig over den Fremgang jeg gjorde i Engelsk "ikke blot hver Dag, men hver Time", det er hans egne Ord; nu forstyrrer vel Tydsken, ligesom allerede det at jeg i Frankerige maatte tale fransk, en heel Deel den vundne Øvelse, men Miss Dounloup maa kun tale Engelsk med mig naar vi sees og efter fire Dage erjeg vel igjen i Øvelsen. Hils Frøken Schumacher! kun Hilsener lægger jeg her ind i Papiret, jeg har, som sagt for Meget at fortælle, til at jeg veed hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende.

At paa Jernbanen, netop mellem Dickens Huus og London, to Tog stødte sammen, om Aftenen som vi med sidste Morgentog reiste ind, hører til de grelle Erindringer; tænk Dem 12 Mennesker døde strax og 40 brak Arme og Been. Jernbaneselskabet maa til de efterladte betale en Sum af 70 000 Pound. Men nu lev vel. Gud glæde og bevare Dem og Deres!

Hjerteligst og. taknemligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus