Dato: 31. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen 31 Juli 1857.

[på skrå over venstre øverste hjørne:] Etatsraad B. S. Ingemann

Kjære Ven!

Alfor lang Tid er hengaaet siden jeg sidst skrev Dem til, men jeg havde ikke Ro eller Hvile, først iaftes kom jeg her og mit første Brev er til Dem. Over Tydskland og Belgien naaede jeg i nogle Dage Engeland, og reiste der strax, uden at blive i London, ud til "Gads Hill", et deiligt Landsted Dickens nylig har kjøbt sig og ligger tæt ved Landeveien mellem Gravesend og Rochester. Stedet er berømt ved Shakspears Falstaf, herhen vil [overstr. her før] denne med Prinds Henrik "her komme Pilgrimme, som kunne plyndres". Nu er det et Fredens Sted; to store libanonske Cedertræer beskygge Huset; her var, da jeg kom en Duft af de vilde Roser, hvis grønne Blade uddunste Æbleduft. Engene stode med Hø, Hylden blomstrede og hvilken Udsigt nød jeg ikke, ud over Havet og langs med den milevidt bugtende Themse der vrimlede med Damp og Seilskibe. Et velsignet Familie-Liv lever Dickens; selv er han 45 Aar, hjertelig, livlig og dog saa fuld af Alvor, hans Kone ægte Qvindelig, som Agnes i David Copperfield. Den ældste Søn er 20 Aar, den yngste er kun fire; her er otte Sønner og to Døttre. Hvor meget Smukt har jeg ikke at fortælle Dem om dette Hjem; hele fem Uger blev jeg her! / paa Jernbane kom vi i halvanden Time til London, der vare vi flere Gange, ja een Tid hele syv Dage; en skrækkelig Ulykke skete imidlertid [overstr: paa] med et Tog der om Aftenen jog ind, vi kom heldigviis først næste Morgen. To Tog stødte sammen. 12 Mennesker knustes strax, der var ikke Liv et Minut; 40 andre brak Arme og Been. Jernbane-Selskabet maa til de Efterlevende betale 70 000 pund. Ved disse Besøg i London, saae jeg med Familien det Interessanteste Øieblikket frembød.

Jeg hørte Händels Messias udført af 2000 Mennesker i Chrystalpaladset, dette Aladdins Slot, hvor især jeg var henrykt ved en stor Kanal af hvidt Marmor hvori voxte røde og blaa Lothus. Udenfor sprang Vandene, over 100 Fontainer, Regnbuer flaggrede luftigt let i Solstraalerne, det var et sandt Feerie; noget Lignende frembød det sceniske Arangement hvormed Kean, en Søn af den berømte Kean, giver Shakspears Stykker; jeg saae "Stormen", den hele Scene var rullende Bølger, Skibet seilede lige hen til Lamperne og da det, som jeg hører var gjort af Lufttæt / Lærred og blæst op, lod det sig falde sammen og virkeligt forsvinde i Havdybet. Ariels Aabenbarelse skete i en stjerneklar Nat, en Stjerne faldt fra Himlen ned i Græsset, lyste der og i Glandsen viste sig Ariel; han svævede hen over det blikstille Hav, alt Lyset faldt paa ham og en Regnbue straalede rundt om, ned over Vandspeilet; [overstr: Jeg saae] et Vinterlandskab forvandlede sig til Foraarets deiligste Natur, Træerne fik Blade, Blomster og Frugt; dog ved al den Herlighed blev jeg tilsidst træt, det var som et deiligt Calaidoskop, men det levende Ord forsvandt, jeg fik for lidt af Shakspear selv; jeg har seet den berømte tragiske Skuespillerinde Ristori, men det er for grelt det Hele, dog forbauser hun; især var hendes Drømme-Scene som Lady Machbeth uforglemmelig; den naturligste Skuespiller, den betydeligste er og bliver - Dickens, jeg saae ham ved den Forestilling han gav for Dronningen og nogle enkelte Gjester, han var gribende sand i Tragedien og fuld af Liv og Lune i Farzen. - Jeg fik mange Indbydelser, men modtoge ingen af disse, jeg blev hele Tiden hos Dickens, dog skulde Opholdet forbittres mig, jeg fik fra Kjøbenhavn Efterretning om hvorledes min sidste Bog blev i "Fædrelandet" / haardt og skamløst bedømt; det betog mig til Taarer! Dickens saae min Smerte, trykkede mig i sine Arme, sagde den meest styrkende Roes, fremhævede hvad Gud havde givet mig, var uendelig deeltagende, bad mig være stolt! - De veed ikke hans uendelig kjærlige Sind. Siden har jeg læst "Fædrelandet" og finder at det er saa aldeles dumt skrevet; Mennesket der, har jo aldeles ikke forstaaet min Bog, men jeg er vred paa Hr Ploug og Gjødewad at de optage noget saa Slet i deres Blad, dybt bedrøvet, og det anderledes, forlod jeg for noget over 8 Dage siden Dickens, han kjørte [overstr: mig] selv sin lille Vogn, førte mig til Jernbanen i Maidstone hvor vi skiltes; De vil forstaae efter at have været i et saadant Hjem, var Paris en sand Bikube uden Honning, jeg fløi afsted herfra, naaede for et Par Dage siden Dresden, Dagen [efter rettet til] derpaa var det Major Serres Fødselsdag, denne skulde feires hos en Ven, den berømte Pjanist Henzelt der boer i Schlesien ved Riesengebirge man førte mig fra Jernbanen strax med derhen; to deilige Dage have vi der tilbragt, iaftes kom jeg [overstr: her] tilbage og er i Hvile her i Maxen. Skriv mig snart et Brev til Dresden poste restante, vær saa venlig at lade vedlagde snarest flyve til Skjelskjør, hils kjærligst Deres Kone ligesom Swanes; jeg har uendeligt Meget at fortælle fra England naar vi sees! Lev glad og vel. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 431-34)