Dato: 27. oktober 1857
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 27 de October 1857

Kjære Ven!

Jeg skynder mig at besvare Deres venlige Brev, for om muligt at sende Dem en aandelig Beskyttelses-Nød mod Virkningen af den Epidemie, der udentvivl har mere hjemme hos os, end hos de store Nationer: jeg mener den Miasme i Aura popularis, der udstrømmer af vor lille Læseverdens begrændsede Fordøielses-Evne, og den deraf følgende Kræsenhed, Vragelyst og Daddelsyge selv - og maaske allermest - mod dem, der have opnaaet den Lykke at blive Publicums erklærede Yndlinger i Konst og Literatur Naar hiin aandelige Aria cativa og deraf følgende M ave syge grassere r, faaer Publicum ondt ogsaa af de modne Frugter. Man critiserer Frugterne istedetfor sin egen Mangel paa Modtagelighed. Frugterne selv lide Intet derved; de kunne, uden at nedsyltes eller hermetisk at indespærres, bevares friske til en friskere Efterslægt. Naturen, dens Frembringer, lider heller Intet derved - Tabet rammer alene det skrantne Femaars-, Tiaars -, eller det hele Slægtleds-Publicum. Men jeg indrømmer det er lidt kedeligt for den gode Moder Natur og hun kan have Sorg af sine skrantne Børn, der lide af Epidemien.

Vor gode fortræffelige Ven S.. har den Skavank paa sit æsthetiske Syn, at han kun kan see og glæde sig ved hvad der tilfældig kommer i dets focus. Selv kan han ikke stille sig paa det Standpunkt, hvorfra det bliver ham synligt - og saa gaaer det ham som Mængden af vore Dommere, hvad de ikke kan see, negte de Tilværelsen af og hvad de see skjævt og i et falsk Lys, kalde de mislykket.

Jo Mere en virkelig Digteraand faaer udviklet af sin ubevidste Verden paa dette første Livsstadium, hvor Alt jo dog kun er Begyndelse - jo mindre Vægt behøver han at lægge paa den øiebliklige Opfattelse og Modtagelse af Halvdelen eller Tiendedelen af sine Frembringelser. Jo fleersidigere og jo mere dybtgaaende han er, jo flere maaske netop af hans indholds rigeste Værker vil af hans Samtid blive uopfattede - forbigaaede med Taushed - eller ilde medtagne. Litera[tur]historien savner ikke Beviser herfor. - See denne Erfaring og Bevidsthed er Muskatnødden, jeg dennegang vil sende Dem mod den critiske Miasme i Aurapopularis.

Det gjør os ret ondt for Gade som skulde miste sin ene Tvilling. Sagnet om Moderens Forudfølelse er smukt og rørende. Prof. Bojesens Sygdom er endnu i høi Grad smertelig og neppe uden Fare. Skoven staaer nu i sin smukke alvorsfulde Efteraarspragt og minder os om »Livet som henfarer og det, der varer ved« og vi vil takke Vorherre for begge Dele! Ønsk hverken de 60.000 i Lotteriet eller det ufrugtbare Træes Lykke, der hverken rystes, plukke s eller knækkes Grene paa af Landeveiens Ungdom! Lignelsen er træffende og forsaavidt smuk - men det golde Figentræ ved Frelserens Vei vil vi ikke misunde. Vorherre give os kun den tilsyneladende tørre Rankes indre Rigdom og Friskhed indtil vi omplantes!

De hjerteligste Hilsener fra os begge Deres

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost