Basnæs ved Skjelskjør den 23 December 1857.
Kjære Ven!
Alfor hurtigt glede Timerne hen hos Dem; jeg følte mig saa forfrisket ved at være revet bort fra al det kjøbenhavnske Spindelvæv, der strammede om Humeuret. Det glædede mig at De og Deres Kone syntes saa godt om mine to sidste Eventyr; jeg trænger i den sidste Tid til Erkjendelse, jeg har faaet saa lidt af den i disse sidste Tider. Det Tryk mit gode Lune har lidt fornam jeg ikke til i det jeg sad stille i Sorø, hernede ved Stranden, kommer Stemningerne igjen, jeg føler ikke ret juleglæde, og har ingen Længsel heller, det er som jeg vidste: den opfyldes dog ikke. / Der udvikler sig nogen Spleen hos mig! - Her komme en Deel Fremmede til Basnæs; iaften ventes de første, dog bliver her hverken Comedie eller Bal, som ifjor, kun Juletræe; jeg har igaar klistret og klippet en Mængde Dukker til at pynte med, og laver i Dag Englevinger til "Jule-Glæde", - som skal gives i Billede fremstillet af unge Piger. Jeg har lavet nogle Vers til dette; og hermed bliver hele Festligheden. Paa Borreby og et Par andre Nabogaarde skal være Dands og Lystighed, jeg har udbedet mig at turde blive hjemme, det morer mig ikke at kjøre langt, frem og tilbage, for at see de Andre hoppe og springe, jeg finder mig bedre ved den stille Landlighed; maatte jeg kun komme i Stemning til at skrive paa mit Eventyr om / Lygtemanden. - Tak for det smukke Digt De læste for mig; det er velsignet at De saaledes vedbliver at være saa lyrisk ung, har en saadan vedvarende Skaber-Kraft; med mig synes jeg det allerede kun indtræffer i Momenter, rigtignok er det altid ude fra Standsningerne komme, det er som om Verden kastede Stene og Ukrud i det sprudlende Væld, og det forvandledes til Mose. - Seer De Harders eller Zeuthens da hils dem venlig fra mig. De selv vil jo nok endnu engang i det gamle Aar give mig et lille Brev, det jeg erholder her paa Basnæs (ved Skjelskjør). Jeg fandt her ved min Ankomst et Brev fra Tydskland, fra en Digter Friedrich [se: 
], der har skrevet en ny / Roman "Des Zweiflers Umkehr", der i Ideen ganske skal være den samme som min sidste Bog: "At være eller ikke være"; Forfatteren skriver at han havde fuldendt sin Bog før han læste min, men er selv overrasket ved hvor nær vi ere komne hinanden og sender mig sit Værk, det jeg dog ikke har faaet til Basnæs, det ligger i Kjøbenhavn.
Hils saa inderligt og kjærligt Deres Kone fra mig og være begge to takket for Deres Venskab og Godhed for mig i alle de hengaaede Aaringer De ville ogsaa blive mig trofaste og gode i det ny Aar som ruller op; gid det bringe os Alle hvad der er os Kjærest og Bedst! Deres inderlig hengivne
H.C. Andersen
[langs kanten:]
Fru Scavenius beder mig bringe Dem sin venligste Hilsen.
