Dato: 25. december 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs Juledag 1857

Kjære Frøken Ørsted!

Min hjerteligste Jule Hilsen til Dem, Deres Moder og den unge Veninde i Hjemmet; min Tanke var hos Dem iaftes, den var tilbage i gamle Tider ved Juletræet i Studiestræde; jeg huskede saa levende paa den Tid, hvor deiligt jeg morede mig denGang [det står der!] , hvor festligt Lysene i Juletræet skinnede, hvorledes vi legede, og naar jeg saa mod Midnat gik hjem, gnistrede Sneen og Stjernerne skinnede saa blanke; ja nu lyder det allerede, som en gammel Historie! paa al det tænkte jeg ret i Aftes, thi jeg følte mig saa ældre, saa tung i Sindet, tomt var det mig rundt om, og jeg listede mig / fra Julebordet dernede, hvor de spillede Kort om Pebernødder, Noget jeg slet ikke finder Fornøielse ved. Jeg fik ellers to kjære Breve igaar, eet fra Jonna Stampe, eet fra Frøken Wulff og paa Julebordet laaae en kjærlig Skrivelse [Brev] til mig fra Fru Serre i Maxen, der indesluttede et Stykke amerikansk Avis hvori mit Ophold paa Maxen sidste Sommer blev omtalt og hvorledes jeg der havde fortalt Eventyr, som var jeg "en Søn fra Morgenlandet", der fulgte et Par velforede broderede Tøfler med, et Arbeide af Fru Serre; det rørte mig: dette saa smukt at have mig i Tanke. - I Dag ere de Alle i Kirke, jeg alene hjemme, det er en stærk Storm; Orgelet kan ikke rulle mægtigere end derude Beltets Vande; de sorte Søer vælte det hvide Skum; jeg begyndte iaftes et Eventyr "Fem Brødre", jeg har endt det i Dag, jeg troer det er heldigt! maaskee jeg dog i dette Foraar bringer en heel lille Samling.

Hos Ingemanns var jeg paa Udreisen, som De veed, jeg blev der to Aftener og en Dag; der var saa hyggeligt, de to kjære Mennesker, saa velsignede, som altid unge! mine to Eventyr Flaskehalsen og Suppe paa en Pølsepind tiltalte dem meget. Jeg besøgte Rector Boyesen, sad en halv Timestid ved hans Seng og det syntes at oplive ham hvad jeg fortalte om Musik og Gasbelysning inde i Kjøbenhavn; det var den første Uge at man regnede paa at han nu var uden Fare; i en heel Maaned, i det mindste, nødes han til at / blive i Sengen.

Det er slet ikke som var vi midt i Vinteren; hist og her sees Qvæget endnu at græsse paa Marken; i Haven findes en enkelt blomstrende Viol. Rundt om paa Herregaardene er Julebal og Lystighed; jeg har udbedet mig at maatte være fri, blive her hjemme; imorgen skal vi have vor Lystighed, jeg har maatte skrive Versene arangere det Hele. Den anden Januar, om Aftenen, tænker jeg at være i Kjøbenhavn. Nu tak for det gamle Aar! gid et nyt og lykkeligt, i Sundhed og Glæde, oprulle for Dem Allesamen!

Min bedste Hilsen!; det var ellers kjedeligt at De ikke huskede mig paa iaar at klippe Noget til Dahlstrøms.

Send dem mine Hilsener.

Deres Hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 26-28)