Dato: 21. september 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.
[hul i papiret]

Sorø den 21 Sept 1857

Kjære Fru Balling!

De har vistnok i Aviserne læst om Fest-

lighederne i Weimar, disse nød jeg ret efter
Indbydelse af Storhertugen, men det varme
Veir, den megen Træk i Theatret og ide[lig] Omvexling paadrog mig en Forkjølelse, [som i]
Forening med Hovedpine og denne i [en saa-]
dan Grand, som jeg ikke før kjendte [gjorde at]
Hjemreisen blev en Qval, jeg kunde [kun]
udholde at kjøre nogle Timer paa [hul i papiret]
og maatte da søge til et Hotel og
saaledes brugte jeg fra Weimar til H[amborg]
hele fire Dage, uagtet det kunde [have]
været gjort med een. I Hamborg [blev]
jeg halvanden Dag, der var Cholera, [men]
jeg følte ikke ret angest derfor; i Kiel hørte
jeg om Cholera i Korsøer, men troede
ikke ret derpaa og gik derfor med
Dampskibet til denne By, vi kom i godt
Veir to Timer tidligere end Banetoget
gik og maatte saaledes vente al den
Tid ved Korsør, hvilket ikke var
behageligt. Jeg havde tænkt paa at gaae /
kun til Sorø, men under disse Omstændig-
heder tog jeg lige til Kjøbenhavn, hvor
jeg kom forrige Løverdag; Ingen ventede
mig, mine Værelser i Nyhavn var ikke
istand, jeg matte tage ind i Phønix,
det var altsammen meget ubehageligt.

I Mandags Morges var jeg paa Veien
ind til Dem, hørte da om indtrufne
[Cho]lera-Tilfælde og vendte derfor om for;
[ ] nu at træffe min Læge hjemme,
[han] raadede mig at jeg strax skulde
[for]lade Kjøbenhavn, ikke udsætte det og
[jeg] kom saaledes i Hui og Hast afsted, uden at
[at] faae Dem, Deres Moder og Søster
[at] see, ja uden af have hilset paa
[fl]ere kjære Venner. Jeg tog ligeud til
til Roeskilde og blev der til I Torsdags,
tog saa til Sorø hvor jeg øieblikkelig
er hos Ingemanns og, om Gud vil, bliver
til paa Løverdag, da mener jeg at
tage til Basnæs ved Skjelskjør, jeg er
der kun to Miil fra Korsør, Sygdoms
Tilfælde har viist sig i Skjelskjør, men
hvor er man sikker! Sorø troer /
jeg slet ikke er noget sundt Opholdsted .

Jeg længes meget efter at høre hvorledes
De og Deres have det. Tiden er trist
og man kan slet ikke see fremad!
dog skee hvad der skal skee, det
hjælper jo ikke at ville anderledes
der hvor man ikke kan. Det deilige
Sommerliv jeg iaar har levet ligger
som en lykkelig Tid, medens Øie-
blikket synes en tung Drøm [!]
Gud bevare og holde oppe D[em og ]
Deres, tænk venlig paa mig [ligesom]
De paa det hjerteligste er i mine Tan[ker.
Deres hengivne

H.C. Andersen. /

Til Enke-Frue Balling født Næboe

boer paa Hjørnet af Compagnistræde og Hyskenstræde anden Sal i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (lp 217, billed 6580-83)