Dato: 5. januar 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5 Januar 1858

Kjære Ven!

Den sidste milde Dag, det var den 2den Jan, foer jeg ind til Byen og saae ved Sorø Bane-Station, Deres lille hyggelige Hjem skinne frem mellem de mørke Trægrene, med Tankerne var jeg derovre og Lector Thomsen, hvem jeg tilfældig talte med, bad jeg bringe Dem og Deres Kone min hjerteligste Hilsen. Paa mit Bord hjemme fandt jeg en Mængde Breve fra kjære Venner ude; en Datter af Poleti-Præcidenten i Breslau, sendte mig en stor Tegning; fra Hertugen af Weimar fik jeg et rart Brev og Archictecten Meldahl havde lagt til mig, klæbet paa Papir, en smuk Bouque tørrede Blomster fra Getsemane-Have, ved Jerusalem. Alle Kjære fandt jeg, Gud skee Lov, vel; den gamle Collin takkede meget fordi De venlig erindrede ham og sender Gjenhilsen. Strax den første Dag i Byen var jeg til Middag hos Enkedronningen Vi vare en lille Kreds, foruden mig, var af Fremmede kun General Oxholm og Frue. / Dronningen gav mig et Brev hun i Sommer havde skrevet til mig i Engeland, men som jeg ikke havde modtaget, da jeg alt ved dets Ankomst var afsted, det var sendt hende tilbage, nu fik jeg det og er glad ved at have den venlige Skrivelse. Hos Fru Jerichau saae jeg igaar Deres Portræt, det forekommer mig noget for stort, men der er et rart velsignet Udtryk deri.

Paa Basnæs var jeg denne Gang slet ikke ret glad og oplivet, men derimod mærkværdig productiv, maaskee derved i en noget lidende Stemning, jeg skrev ikke færre end tre nye Eventyr, der vist høre til mine bedre. "Pebersvendens Nathue", "Noget", og "Det gamle Egetræes sidste Drøm"; det sidste troer jeg vil især tiltale Dem og Deres Kone, Alle som have hørt det ansee det for eet af de bedste jeg har bragt; jeg skrev det anden Juledag og det er et complet Jule-Eventyr, reent menneskeligt og dog fuldt af Sommer-Skov-Duft. Jeg er ret i Stemning til Eventyr, "Lygtemanden", den / jeg vilde behandle, er hoppet fra mig, men jeg faaer ham vel fat igjen. Komme Eventyrene saaledes, da vil der vel til Vaaren springe et lille Hefte frem. - Kulden er nu ret begyndt, som De da mærker ordentligt i Sorø; Juletræet som Havekonen og Pigen tændte, lyser endnu ind i min Tanke, det var eet af de interessanteste Juletræer, synes mig, i dette Aar. Imorgen er det gamle Collins Fødselsdag, den feires hos den ældste af Sønnerne; jeg har skrevet, som altid hvert Aar, en Vise. Jonna Stampe med sin Mand er i Anledning af Dagen kommet herind tre fire Dage; hun veed at jeg skriver Dem til og har bedet mig særdeles at hilse Dem. Seer De Heise ønsk ham da fra mig et glædeligt Nytaar og er det Sandhed hvad jeg læser i Aarhuus Avis, at han er blevet forlovet med Frøken Hage vil De da ogsaa i den Anledning bringe ham min Gratulation. - At Hauch er blevet Theaterdirecteur vil vist for ham ikke blive fornøieligt, det er et altfor vanskeligt Folkefærd derovre at komme / ud af det med. - Overhofmesterinden som har været temmelig syg er nu betydeligt bedre og tager mod Besøg. - Om Pengekrisis høres endnu ideligt Klage, jeg er ganske kjed deraf, da der ikke kan Hjælpes. - Hartmann og hans Kone har jeg endnu ikke seet da de ere begge to i Roeskilde, et eget Sværmeri som Fruen har, de [overstr: to tog] to alene tage saa tidt ned til den By og leve i eensom Lykke; snart hører jeg jo hvorledes De og Deres kjære Kone have det i det nye Aar. Rector Boyesen haaber jeg gaaer nu stadig frem ad i Bedring, hils ham og hans Kone ligesom Zeuthens, Harders og Wilsters, de sidst nævne fik jeg slet ikke at see ved dette korte Besøg. Og nu lev hjertelig vel! Sundhed og Glæde i det nye Aar.

hjerteligst

Deres trofast hengivne

H C.Andersen.

_

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 470-73)