Dato: 27. januar 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 27 Jan 1858

Kjære Ven!

Da jeg forleden modtog Deres hjertelige, velkomne Brev, havde jeg endnu ikke faaet, som De tænkte, "Billetten" til Det kongelige Theater; flere Gange har jeg paa Theater-Contoiret mindet om den, men der ere de ikke meget hurtige! jeg sagde det da til Etatsraad Hauch og han bragte mig den [overstr: da] strax selv, bad mig særdeles hilse Dem og tilføiede at han selv snart skrev Dem til. Han synes at have meget travlt med Theater-Anliggender, kan han kun faae Noget udrettet og ikke snart bliver leed og kjed af det Hele! Fru Heiberg træder ikke mere op, Høedt viser sig heller ikke.p>

Ballet hos den engelske Minister var høist [overstr: E] elegant; der var en Pragt-Samling af Uniformer og straalende Dameklædninger; Enkedronningen havde en Slags Brocades Kjole, man sagde hun havde baaret samme ved sin Kroning. Jeg blev / til henimod eet om Natten, som er længe for mig. Et nyt Hefte "Eventyr og Historie" vil nu komme ud hen i Marts, jeg har hele fem nye, med disse optager jeg de to tidligere "Flaskehalsen" og "Klokkedybet", det bliver en lille Bog paa en fem Ark; jeg glæder mig til at høre at denne ny Samling tiltaler Dem og Deres Kone; jeg har, som De seer med eet været ret productiv. Historien om "Pebersvendens Nathue": troer jeg har en heel Deel Inderlighed og Hjerteslag og i dette Maleri har jeg faaet til Baggrund ikke blot Danmark, men ogsaa Eisenach og Weimar, saa at det bliver hjemligt for Venner hjemme og ude. - Gamle Collin takker Dem fordi De saa venligt erindrer ham, og sender en varm Gjenhilsen; det glæder ham ogsaa, ligesom Mange herinde, at det stadigt gaaer godt frem med Boyesen, bring ham min deeltagende Hilsen; naar De seer Heise, ligesom / ogsaa Pastor Zeuthens, Harders og andre Venner hils da fra mig. Vinteren er saa mild, at jeg stadigt har Reise-Længsel; skinner Solen varmt ind i min Stue, er det som i gamle Dage i Slagelse Skoletid naarjeg hørte Posthornet: "afsted! afsted!" - Jeg er en Vandrefugl og dog paa Flugten er det som havde jeg en usynlig Traad igjen hjem til Reden. Har De læst Fantasterne, »Fædrelandet«, ja alle Blade ere opfyldte af den, mig har den ikke saaledes betaget; Meget i den forekommer mig Usandhed; jeg troer nok at man, som Hovedpersonerne i denne Bog, kan have lignende Illusioner, men jeg kan ikke tænke mig at man med Andre stadigt kan leve i samme. Jeg blev træt under Læsningen. Begyndelsen var mig meest tiltalende.

Det er rædsomt herinde med de idelige Ildebrande; siden Julen, troer jeg her har været stor Ildløs nu 12 a 13 Gange; forleden Aften mellem 5 og 7, altsaa medens Alle vare oppe, brændte det i Studiestræde, fem Mennesker omkom; to Voxne og to / Børn bleve levende brændte, man hørte deres Skriig og saae den ene Kone høit oppe midt i Luerne. En Mand styrtede sig med sit Barn i Armene ned fra fjerde Sal og døde, Barnet, en lille Pige lever. Jeg forsikkrer Dem, at al den Ildløs har saaledes skrækket mig at jeg aldrig nogen Nat sover rolig, men ofte springer ud af Sengen ved den mindste Støi, jeg hører det gaaer Mange som mig; ja hos Een af mine Venner, tjener en Pige, der lige er kommet fra Fyen og altsaa med Eet kommet til en stor [By rettet til:] Stad, hun har sagt sin Tjeneste op og vil tilbage til en lille By, ene og alene af Frygt for ildløs. -

Naar Tid og Stemning er dertil da glæd mig med et lille Brev; i Tankerne er jeg hos Dem og Deres kjære Kone. Sundhed og godt Humeur alle Dage!

hjerteligst

H.C. Andersen

Til Konferentsraad B. S. Ingemann.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 474-77)