H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Andersen 3. april 1858

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 3. april 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 3 april 1858

Kjære Hr Andersen!

Tiden tillader mig ikke i Dag at skrive et Brev, men et Par Ord maa De endelig have til Tak for Deres venlige Skrivelse! det glæder mig at De strax har forstaaet og saa smukt vurderet Fru Serre, hun er i Sandhed en Perle!

Gades sidste Musik (Baldur) hørte jeg paa Concerten, men kan ikke og bør ikke udtale mig om den efter første Gang at høre den; Symphonien forud var saa smuk og Agnetes Vuggevise med Chor er et Mesterværk, men paa disse tiltalte mig ikke "Baldur", det var mig ikke som en Composition af Gade, men som én af Wagner, der var ikke den nordiske Klang i, som i Ossians-Musiken, det var som aldeles moderne, men jeg skal høre den igjen. Efter Flyveposten i Dag seer jeg at Kongen har benaadet mig med Dannebrogsordenens Hæderstegn, men jeg har endnu ikke modtaget samme eller noget andet Sted hørt derom, dog er det ikke umuligt, da det synes, Kongen er mig meget naadig og god; - Lad mig [/] ved Leilighed høre lidt fra Dem! Hils den kjære Siegwald Dahl, han er som De snart vil selv vide en ligesaa dygtig Kunstner, som han er et herligt Menneske! Bring Exellensen Curas ligesom ogsaa Auerbach min hjertelige Hilsen. Auerbachs Skrifter er der oversat af kun i Feulletoner i Aviserne, naar jeg veed noget mere herom skriver jeg!

[nederst:]

Hils ham at "Barfüßele" elskes her i Danmark; Frøken Ørsted udtalte forleden ligesom flere Betydende, stor Glæde og Henrykkelse over dette deilige Værk; han vil mødes med straalende Øine kommer hanengang til Danmark. - Dette lille Brev er jaget af i hast, tilgiv! Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

P.S

I næste Maaned kommer et nyt Hefte Eventyr indeholdende: "Dyndkongens Datter" og "Hurtigløberne"

[midt på siden:]

Wohlgeborne

Herrn Carl Andersen

aus Copenhagen

in

Dresden

Frau "Maxen" Serre

empfohlen!

Tekst fra: Solveig Brunholm